onsdag, november 01, 2006

Bæredygtig iværksætterkultur og folkeskolen - fremme af uddannelse for Bæredygtig Uddannelse

Iværksætteri starter ofte i det små gennem nye måder at løse gamle problemer på og masser af gå-på-mod og selvtillid. Jævnligt ender det i ingenting, men ofte går det bedre end omgivelserne spåede.

I 2005 tog verden hul på et højt prioriteret 10-år for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (Education for Sustainable Development, eller ESD) under UNESCO. Det har sat fokus rundt omkring i verden på, hvor vigtig en rolle både de almene skoler og de erhvervsrettede uddannelser er for, at unge mennesker udrustes til en verden i forandring. De lande, der tænker langsigtet, bliver formodentlig også de langsigtede vindere. Et land som Sverige har for eksemplet satset rigtigt meget på feltet, både forskningsmæssigt og gennem udvikling af uddannelser.

Det handler ikke om at blive skolet til en bestemt form for løsninger på allehånde problemer, som p.t. ikke klares bæredygtigt. Men det handler om at blive rustet til at kunne udvikle kreative løsninger på velkendte og nye problemer på alle niveauer, og være i stand til at udnytte viden og tanker fra et utraditionelt bredt spektrum af vidensområder. Det handler også om at være god til at samarbejde, - ikke blot at være god til at føre sine synspunkter frem, men også til at være god til at lytte og forstå, hvad andre har på hjertet.

I folkeskolen har vi generelt meget dygtige lærere til at få tingene til at glide og få de fleste med. Der er nu en øget satsning på udvikling af fagligheden i en række grundlæggende fagområder som naturfagene, dansk, sprog og matematik. Det er altid godt at forbedre kvaliteten her – den proces må aldrig stoppes, men vi skal også forbedre kvaliteten af de sider af undervisningen, der rummer de innovative potentialer.

Innovation og bæredygtig udvikling er et fremragende makkerskab i en uddannelsessituation. I folkeskolen vil dette makkerskab kunne danne ramme om meget stimulerende og meningsfyldte undervisningsforløb, der både udvikler elevernes faglige forståelse inden for flere fag, og samtidig ruster eleverne til en verden i hastig forandring, hvor de kvikke hoveder, der forstår at tænke anderledes, bliver belønnet. – Vel at mærke, hvis de har tilstrækkeligt gå-på-mod og selvtillid.

Fra talrige samarbejder med skoler ved vi, at det netop ikke altid er de traditionelt flinke elever, som blomstrer som ’kvikke hoveder’ under sådanne forløb. Det er der også et stort potentiale i, ikke mindst hvis alle etniske elever bliver stimuleret gennem sådanne forløb og får øget deres selvværd og forståelse af det danske samfund.

UNESCOs 10-år for uddannelse for bæredygtig udvikling har endnu ikke sat sig nævneværdige praktiske spor i Danmark.
Det bør der gøres noget ved.

Trykt i dagbladet Børsen den 5. maj 2006