onsdag, november 21, 2007

Ret din undervisning mod ’Uddannelse for Bæredygtig Udvikling’

Du har sikkert forfærdeligt travlt med at varetage din daglige undervisning og leve op til de utallige krav, der vælter ind over skolen. Alligevel kan du have glæde af kort at stoppe op og sætte dig lidt ind i, hvad der tænkes på med ’Uddannelse for Bæredygtig Udvikling’.

Dette udtryk bliver nemlig en fællesnævner for mange af de fornyelser, vi bliver nødt til at få gennemført i det danske uddannelsessystem de kommende år.

De påtrængende ændringer i det globale klima, med store udsving i vejret lokalt, har skabt politisk opmærksomhed om den globale udvikling. Nu tales der ikke mere, om klimaændringerne er menneskeskabte eller ’blot’ naturlige svingninger, men om hvor meget og hvornår og hvor henne, hvilke virkninger viser sig.

Som vi har set det gentagne gange inden for de seneste 50 år, er det først, når der er ’lig på bordet’, at de politiske systemer begynder at tage problemerne for sundhed og miljø alvorligt. Men uddannelse for bæredygtig udvikling handler ikke blot om stigende CO2 og klimaproblemer, men om meget andet.

Uddannelse for bæredygtig udvikling er naturligvis en følge af, at meget store dele af den nuværende udvikling må betragtes som ikke-bæredygtig, d.v.s. at den ikke kan fortsætte i det lange løb. Vi kan ikke blive ved med at trække flere fisk op af vandet, end fiskebestandene kan gendanne, og vi kan ikke blive ved at bruge af mineraler, der kun findes i begrænset mængde. Men ambitionen med uddannelse for bæredygtig udvikling rækker langt bredere end som så.

Uddannelse for bæredygtig udvikling, også kaldet UBU, handler nemlig først og fremmest om mennesker. Det er mennesker, der har goderne ved udnyttelsen af resurserne, og det er også mennesker, der får problemerne med overforbrug af resurser og tilknyttet forurening. Man vil have meget let ved at finde eksempler på, at det oftest er andre mennesker, der må lide med ulemperne, end de mennesker, der fik glæde af fordelene.

Sidder du ved rattet inde i bilen, eller knokler du på cyklen bag bilens udstødningsrør, kan tages som et billedligt eksempel på uligheden. Langt mere dramatiske eksempler vil være at finde i sammenligninger mellem de rige lande og ulandenes vilkår, og mellem forskellige befolkningslag i det enkelte land.

Uddannelse for bæredygtig udvikling er søgt defineret i en dansk sammenhæng som:

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er uddannelse og folkeoplysning, der tager ønsket om bæredygtig udvikling alvorligt med henblik på, at deltagerne får det bedst mulige grundlag for at kunne overveje og handle kompetent og engageret i samspil med andre i forhold til komplekse, kontroversielle problemstillinger af betydning for nuværende og kommende generationers livskvalitet og den globale udvikling.

Læg mærke til

- At ’bæredygtig udvikling’ ikke findes som en entydig situation, der er givet på forhånd. Aspekter, der ikke er bæredygtige, er for eksempel langt nemmere at identificere, end eksempler på udviklingstræk, der helt sikkert er bæredygtige.
Desuden kræver opfattelser af, hvad der er bæredygtigt, afvejelser af interesser og værdier i forhold til, hvad man ønsker sig af udviklingen.

- Ingen moralisering, og der tales ikke om holdningsskift. - Det er deltagelse og engagement, der er nøglen

– Den demokratiske deltagelse og nytænkning har førsteprioritet. - Livskvalitet for nuværende og kommende generationer er i fokus, og hvad livskvalitet er for den enkelte og i et samfundsperspektiv bliver vigtigt at drøfte og finde frem til.

- Alt skal ses i et udviklingsperspektiv og dermed rettes mod, at udviklingen bestemmes/besluttes af mennesker og de systemer, vi skaber.
Uden denne forestilling er der ikke plads til demokrati og medansvarlighed.

Hvad bestemmer livskvaliteten?

Menneskers livskvalitet nu og i fremtiden er afhængig af mange ydre ting, foruden af den enkeltes opfattelse af sig selv og livet:

- Økonomi

- Naturresurser

- Et sundhedsfremmende miljø på alle måder, herunder
- et rent fysisk miljø
- et trygt socialt miljø, der bl.a. styrker følelsen af selvværd og accept
- mmm

Uddannelse for bæredygtig udvikling bliver dermed en fællesnævner for mange af de udfordringer, som vi står overfor i verden og i Danmark som samfund og som ansvarlig for opdragelse og uddannelse af de opvoksende generationer i en globaliseret verden.

Et tiår for Uddannelse for bæredygtig udvikling Udviklingen af uddannelse for bæredygtig udvikling har været så påtrængende, at UNESCO under FN har udpeget tiåret 2005-2014 til tiåret for Uddannelse for bæredygtig udvikling globalt.

Mange initiativer er sat i gang både globalt og regionalt, og alle lande arbejder i dag med at finde deres egne prioriteringer for, hvordan man bedst udvikler og styrker hele området uddannelse for bæredygtig udvikling i alle uddannelser og som led i folkeoplysningen.

Det samme sker i Danmark med Undervisningsministeriet og Miljøministeriet i førertrøjen. Her kan man forhøre sig om, hvordan området styrkes i en dansk sammenhæng.

Du finder en kort powerpoint præsentation på dansk om nogle fokusområder for uddannelse for bæredygtig udvikling i Danmark på http://www.EducationForSustainableDevelopment.com
Her er der også links til flere resurser på nettet.

Søren Breiting arbejder med udvikling af uddannelse for bæredygtig udvikling på DPU se http://www.dpu.dk/om/breiting med vægt på både udviklingen i Danmark og internationalt, bl.a. som medlem af flere internationale organisationer for UBU eller ESD.
Artiklen er fra Gratis Artikler

mandag, juni 25, 2007

Grønt ansvar
Regeringens debatoplæg om en strategi for bæredygtig udvikling


Miøjøministeriets oplæg til en strategi for bæredygtig udvikling i Danmark og vedr. vore internationale relationer. Det er et debatoplæg, som vi skal debatere, se sidst i denne post.

Oplægget kan downloades fra Miljøministeriets hjemmeside:
http://www.baeredygtig-udvikling.mim.dk/

Under overskriften:
Alle har et ansvar (vedr. Bæredygtig udvikling) (side 35)

"Løsninger og målsætninger
Skal vi aktivt påtage os et medansvar for en bæredygtig udvikling i de kommende årtier, er det nødvendigt også at sikre, at de kommende generationer får en tilstrækkelig klar bevidsthed om nødvendigheden af en bæredygtig udvikling.

Undervisning i folkeskolen, ungdomsuddannelserne og i alle dele af uddannelsessektoren samt den uformelle læring, er derfor et centralt element i bæredygtighedsstrategien." (side 36).

"Det gør regeringen vedr. Bæredygtig Udvikling

Uddannelse for bæredygtig udvikling
Regeringen vil i 2007 fortsætte opfølgningen på FN’s tiår 2005-2014 for uddannelse for bæredygtig udvikling. Arbejdet vil som hidtil tage udgangspunkt i de internationale aftaler, som Danmark har tiltrådt.

De planer og strategier, som er udarbejdet af FN’s økonomiske kommission for Europa (UNECE) og FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab (UNESCO), vil være grundlaget for en tilpasset dansk strategi.

På uddannelsesområdet vil der blive bygget videre på det hidtidige arbejde med det grønne islæt i undervisningen, men der vil fremover blive lagt større vægt på sammenhængen mellem faglige kundskaber, holdninger og adfærd samt på den betydning, som vore daglige handlinger kan have på en bæredygtig udvikling på lokalt, nationalt og globalt plan.

Bæredygtig udvikling er allerede en del af bestemmelserne om fagenes indhold i folkeskolen, i ungdomsuddannelserne og i visse dele af læreruddannelsen." (side 38)

"Anden-generations Lokal Agenda 21-strategier
Loven om Lokal Agenda 21-arbejdet – eller "dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede" – har vist sig som en succesfuld tilgang til at få borgere og lokale foreninger til at lytte og forstå, og til at få den voksende grønne bevidsthed omsat til handling.

Tanken bag den lokale Agenda 21er i virkeligheden at bygge på og understøtte viljen blandt borgerne til selv at gøre noget for en mere bæredygtig udvikling.

De lokale myndigheders miljøarbejde skal kobles sammen med borgernes og virksomhedernes egen indsats – og der skal udveksles erfaringer og dannes netværk for at fremme de mest bæredygtige løsninger.

Det er af stor betydning for at nå såvel internationale som nationale målsætninger for bæredygtig udvikling, at Lokal Agenda 21-arbejdet fortsættes for at sikre stadige, lokale initiativer til bæredygtig udvikling.

Som det eneste land i verden har Danmark siden 2001 forpligtet de lokale myndigheder til at udarbejde en redegørelse hvert 4. år, der beskriver strategien for deres lokale Agenda 21-arbejde.

Kommunerne er inden udgangen af 2007 forpligtet til at redegøre for deres anden-generations Lokal Agenda 21-strategier." (side 37)


"Klima og miljø i den nye Afrika-politik

Regeringen vil i den nye Afrika-politik arbejde for, at klimatilpasning bliver indarbejdet i de nationale udviklingsplaner, og bidrage direkte til gennemførelsen gennem bistandssamarbejdet.
Indsatsen vedrørende klimaforandringer vil gå hånd i hånd med en stærkere satsning på forebyggelse af naturkatastrofer.

Der vil også blive sat fokus på en stærkere sammenhæng mellem landbrugs- og miljøindsatserne – især i Sahel-området, hvor udfordringerne er særligt store.

Endelig vil regeringen arbejde for, at den afrikanske ungdom får bedre oplysning om og uddannelse i miljø. (side 34)."


"Dialogprocessen, der gennemføres de kommende måneder, består af tre spor:

1. En række dialog- og debatmøder rundt om i landet om udvalgte temaer. Dialogmøderne vil blive mål rettet mod forskellige parter.
Vi ønsker at bringe både borgere, erhvervsliv, NGO’er, kommuner og staten sammen for at give bud på tiltag, der kan medvirke til mere bæredygtig adfærd.

2. En bred, åben debat via Miljøministeriets bæredygtighedshjemmeside http://www.baeredygtig-udvikling.mim.dk/.
For alle interesserede vil der være mulighed for at kommentere oplægget, deltage i debatten og i fastlagte perioder debattere direkte med miljøministeren. Der vil altså være flere muligheder for at bidrage med gode ideer til handling både for den enkelte og for andre.

3. En skriftlig høring om dette oplæg, hvilket vil give alle berørte organisationer og parter en formel mulighed for at deltage."

fredag, juni 15, 2007

Naturfagene i folkeskolen - en manglende naturfaglig kultur?

DPU 15.06.07

Ingen nemme løsninger for naturfagene

Det naturfaglige niveau i folkeskolen skal forbedres ved at den faglige kultur på skolerne og i lokalmiljøet bliver styrket. Men hvis man ikke giver lærerne tid og resurser til arbejdet, er det kun de stærke skoler, der får noget ud af indsatsen.

Der er bred enighed om, at den naturfaglige kultur på skolerne skal styrkes, så danske børn kan klare sig bedre i fag som fysik, kemi og biologi. På en række skoler har man forsøgt at styrke lærernes faglighed og etablere samarbejde med det lokale erhvervsliv.

Men Jan Sølberg fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole advarer mod forestillingen om, at der findes nemme eller hurtige løsninger.

I en ny ph.d-afhandling undersøger han, hvad der skal til for at danne succesfulde og langtidsholdbare naturfaglige kulturer på skolerne. ”Formålet om at give lærerne mulighed for at lære af hinandens faglighed, og om at skabe stærke langvarige samarbejder internt på skolen såvel som med det lokale erhvervsliv er helt rigtig”, siger Jan Sølberg.

”Men man skal bare være klar over, at det tager tid at opdyrke nye kulturer, og hvis man ikke lader initiativerne rodfæste sig, så dør de, så snart det ikke længere har nyhedens interesse”.

Udvikling kræver tid

Jan Sølberg anbefaler derfor, at lærerne får tid og resurser til udviklingsarbejdet. Det kræver personligt overskud at indgå i et samarbejde om at lære af hinanden og opdyrke kontakter til andre skoler og ikke mindst til erhvervslivet.

”Uden tilstrækkelig tid, overskud og resurser kan lærerne ikke forventes at kunne udvikle spændende undervisningsforløb i samarbejde med lærere fra andre fag eller arrangere spændende besøg på lokale virksomheder”, siger Jan Sølberg.

Som eksempel på et naturfagligt emne, man kan arbejde tværfagligt med og samarbejde bredt om, fremhæver Jan Sølberg blandt andet vand og vandmiljø. Det giver mulighed for besøg på vandrensningsanlæg, vandforsyninger og lignende, og det giver muligheder for at rejse en lang række naturfaglige og samfundsmæssige problemstillinger.

”Problemet er bare”, siger Jan Sølberg, ”at den slags tager tid at planlægge, og hvis al lærernes tid går med evaluering, elevplaner og andet papirarbejde, så har de ganske enkelt ikke overskud til at planlægge den slags”.

Science Team K
Jan Sølberg har fulgt projektet Science Team K, som netop havde til formål at styrke naturfagsundervisningen i Kalundborg og omegn. Erfaringen fra Kalundborg-projektet er ifølge Sølbergs undersøgelse klar: De skoler, som i forvejen havde gode lærerkræfter med overskud og resurser til at prøve nye projekter, har fået styrket deres faglighed og mulighed for at give eleverne bedre naturfagsundervisning.

De andre skoler derimod er hurtigt tilbage, hvor de startede.

Internationale undersøgelser som PISA og ROSE har de seneste år givet det naturfaglige niveau blandt danske unge en hård medfart. Det skaber bekymring for, om Danmark kan fastholde sin position som et af verdens stærkeste og mest innovative videnssamfund. Udvikling af de lokale naturfaglige kulturer er derfor en vigtig investering i fremtiden.

Jan Sølberg forsvarer sin ph.d.-afhandling "Udvikling af lokale naturfaglige kulturer" den 20. juni kl. 13-16 i lokale D174 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 164, 2400 København NV.

For yderligere oplysninger, kontakt Jan Sølberg på jans@dpu.dk / 35859932.

mandag, juni 11, 2007

Søren Breiting om at huske og hukommelse tips og teknikker

I forbindelse med, at jeg lige har været i DR formiddag på 4'eren , hvor jeg har fortalt lytterne om, hvordan man kan komme til at huske bedre med nogle særlige, men simple husketeknikker, der fremmer hukommelsen af de ting, man gerne vil huske, kommer her nogle af mine noter.

De vil senere blive redigeret:

Om at huske og husketeknikker.

1.
De fleste tænker nok mest på det med at komme i tanke om noget, men forinden kræver det jo, at man har sanset noget, så det er registreret i hjernen, og at det også bliver der, - ikke blot forsvinder straks efter.

2.
Her tænker du især på det, som vi ved, vi helst skal kunne huske.

Lad os sige, at vi er taget med en stor bilfærge, og skal bruge at kunne huske den opgang, som er tættest på bilen på bildækket.

Lad os sige, at det er opgang C.
En stensikker på at huske det på er, at man forbinder C med C-et i CITRON og så laver et forestillingsbillede med citron, hvor man søger at aktivere sanserne i forhold til citron.

3.
Ja, med citronen kan man jo tænke på

At smage
At dufte
At føle, både PÅ citronen og virkningen af at få et sprøjt i øjet.
At høre

Alt dette kan ske, fordi vi har tidligere erfaringer med citroner – dvs. herved forbinder vi det vi gerne vil huske med en masse mangle sanseindtryk og erfaringer.

Samtidig hjælper det os med at danne forestillingsbiller af det, der skal huskes.

4.
Ja, det er eglt meget udemokratisk – for jo mere man allerede ved og har erfaringer med, des umiddelbart nemmere vil det være at forbinde det nye med noget velkendt og kunne komme i tanke om det senere.

5.
Det opmuntrende er, at der i praksis ikke er nogen øvre grænse for, hvor meget vi kan huske.

Men der er begrænsninger i, hvor meget vi kan kapere ad gangen, idet hjernen skal have tid til at bearbejde det hele for at kunne gemme det.

Der er heldigvis et meget simpelt system, som alle kan lære:

Hukommelsen skal helst have nogle knager at hænge hver af de nye ting op på, som skal huskes.

Lad os sige, at vi på vej hjem fra vores arbejde kommer i tanke om 3 ting, vi skal huske at købe.

Vi kan danne et forestillingsbillede til hvert af dem, på samme måde som forklaret med citronen. Her bliver der så tale om tre vidt forskellige forestillingsbilleder.
Lad os sige, at de tre ting, vi skal huske at købe, var :

Tomater
Mælk
Tændstikker.

Det vil ikke være svært at danne nogle sansemættede forestillingsbilleder for hver.

Men der er en endnu smartere måde at gøre det på, og det bygger på, at vi laver det i en kendt rækkefølge, så det er lettere at komme i tanke om det.

Vi bruger talrækken, så vi kender til hudløshed. Men før den kan bruges skal vi have lavet et standard billede til hvert tal. Det går nemmest, hvis billedet lidt ligner tallets facon.
Jeg bruger
1. Malerpensel
2. Svane
3. to-puklet kamel.

For hvert af de 3 indkøbsting laver vi så et særligt billede, der hægter
f.eks. tomater sammen med en malerpensel.

Osv - De forestillinger man laver må meget gerne være skøre og humoristiske, det hjælper kun hukommelsen.
6.
Den teknik kan bruges til alle ting, hvor man har brug for at huske forskellige ting, uanset om rækkefølgen er vigtig.

7.
Det er rigtigt, det virker lidt tosset, men faktum er, at det fungerer, og at denne metode afspejler nogle grundlæggende principper for hvad vi kan gøre, når vi gerne vil huske noget.

Med nogen øvelse vil man kunne huske 100 forskellige ting i rækkefølge med meget få fejt, men det kræver altså, at man har lavet et godt forestillingsbillede til hvert af tallene fra 1 til 100, som man kan hænge de forskellige ting op på mentalt i sine forestillingsbilleder.

Den slags kan man optræde med.

I begyndelsen vil man have brug for en del tid til at generere hvert forestillingsbillede, med tiden kan man blive hurtigere til det.


8.
Ja, her i eksamenstiden kan disse mekanismer gå hen og få særlig betydning.

Sidder man og læser historie, så vil det kunne hjælpe de fleste, at man laver nogle forestillingsbilleder til vigtige begivenheder, og forbinder dem med noget, man med sikkerhed kan huske.

Nogen sidder og skriver lange noter, når de læser lærebøger, men ofte vil det hjælpe én bedre, hvis man laver nogle notater, der i højere grad er symboler og visualiseringer som støtte for hukommelsen.

Dertil kommer det meget vigtige, at man skal give sig tid til at genkalde sig det, man vil huske og lære.

En tommelfingerregel siger
Efter
1 time
1 dag
uge
måned
år

Så bliver det der uendeligt.

Udgangspunktet er altså ikke, at man læser det igen, som ved en traditionel repetition, men at man sidder og prøver at komme i tanke om det igen.

Det er også vigtigt, at når man læser, at man så holder pause.

9.
Jeg har i mange år været optaget af disse mekanismer, fordi jeg det meste af mit tidligere liv har syntes, at min hukommelse ikke kunne leve op til min øvrige formåen.

Så derfor blev jeg meget opmuntret, da jeg begyndte at læse om disse metoder og kunne se, at de virkede.

Siden har jeg gjort mit for at udbrede dem til mine studerende på universitetet og for eksempel lærere på efteruddannelseskurser.

Det er jo meget vigtigt, at læreren kan hjælpe elever til at kunne lære og huske bedst muligt, - ikke mindst for de elever, for hvem det ikke er så let.

I min forskning har jeg haft stor glæde af kendskabet til disse mekanismer.

Vi har i en forskergruppe, der arbejder med elevers udbytte af ekskursioner gjort en del brug af det, og f.eks. har jeg netop udgivet et lille gratis hæfte
Inspirationer til ekskursioner
Som kan findes til download på Internet.

10.
Det vigtigste er nok, at man begynder selv at gå i gang og være mere bevidst om den måde, man prøver at huske på.

Der findes allerede en del gode bøger om at komme til at huske bedre, både på dansk og på engelsk. – Jeg har selv haft mest glæde af de bøger, som er skrevet af Tony Buzan – B-U-Z-A-N

Det er også et navn, der er godt at bruge som søgeord i Google på Internet.

Man kan selv komme meget langt med de ting, vi allerede har snakket om:

- Lav talrækken fra 1 til 10 som grundlæggende forestillingsbilleder.

- Øv dig i at lave sansemættede foresitllingsbilleder.

Øvelse gør mester, og teknikkerne virker kun, når de bruges.

11.
Det tror jeg, der kan være flere grunde til.
Nogle få mennesker har det, der hedder fotografisk hukommelse. Disse mennesker har næsten et fotografi i hukommelsen af, hvad de har set, så de har det nemt med at huske menneskers ansigter.

Men det har også at gøre med, at mange mennesker især er visuelle, andre er mere auditive og skal helst høre det, de skal huske.

For alle os, der kan have svært ved at huske nye ansigter er der et lille fif.

Man skal lægge mærke til bare én speciel karakter ved ansigtet. Det vil hjælpe en med at kunne komme i tanke om det igen.

Når man skal lære et nyt navn, så er det for det første en forudsætning at man har hørt navnet ordentligt.

Når man hører navnet, hjælper det at forbinde den nye person med én man kender med samme navn.
Alle former for associationer, der kan knyttes til navnet, hjælper også.

Jeg hedder BREITING – næsten lige som BREITLING
SØREN SØREN KIRKEGAARD

12.
Vi får jo mængder af indtryk både i virkelighedens verden og gennem medierne, så det er jo et ufatteligt kraftigt bombardement.

Zapperkulturen trækker nok også i retning af, at vi ikke får helt fat i, hvad noget drejer sig om.

Men ellers er de 3 vigtige faktorer til at ødelægge hukommelsen:

Stress
Manglende søvn
Alkohol.

Hertil kommer, at det er vigtigt at få noget ordentligt at spise og få det regelmæssigt. - Fede pomfritter er ikke godt at køre hukommelsen på.

Uanset ens tilstand vil de råd, jeg har givet, dog virke forbedrende på hukommelsen.

13.
Strengt taget tror jeg, at de fleste moderne mennesker i et land som Danmark gemmer på meget mere i hukommelsen, end folk f.eks. gjorde dengang flertallet af befolkningen var små bønder med en meget overskuelig horisont.

Mindre stress, mere regelmæssig søvn, mindre alkohol og mere tid til eftertænksomhed vil dog for mange af os forbedre vores hukommelse.

For måske mange ældre mennesker vil især en forbedret kost hjælpe.

Men som sagt hukommelsesteknikkerne virker – de skal bare anvendes.

Og så er det da fantastisk at tænke på, at de omtalte hukommelsesteknikker har været kendt og brugt i forskellig iklædning siden antikken.

Læs mere af Søren Breiting om at huske og lære at undgå at glemme i denne artikel.

fredag, maj 25, 2007

Computerspil bedre end tests i undervisningen

Computerspil gør børn kreative og hjælper dem til at klare den globale verdens udfordringer. Tests derimod fører til udenadslære og ensretning.

World of Warcraft og Civilisation – fordummende tidsspilde eller løsningen på globaliseringens udfordringer? David Williamson Shaffer fra Madison-Wisconsin University kommer til Danmark for at tale om computerspil, og hvad vi kan lære af dem.

Han er ikke I tvivl: Spil kan bruges til at lære noget, endda bedre end det traditionelle skolepensum og standardiserede tests.

David Williamson Shaffer har for nylig udgivet bogen How Computer Games Help Children Learn. Den 5. - 9. juni er han i Danmark for at forelæse og lede en masterclass på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Tests fører til udenadslære

Ligesom i Danmark debatterer man i USA om flere tests er den rigtige vej i uddannelsessystemet. David Shaffer siger nej: “Kravet om flere standardiserede tests har forværret krisen i uddannelsessystemet.

De standardiserede tests forhindrer eleverne i at udvikle de innovative kompetencer og den kreative tænkemåde, der er essentielle for den ny vidensøkonomi.

I den globale økonomi, hvor gode jobs kræver innovativ tænkning, må og skal uddannelserne i Vesten, bevæge sig hinsides et pensum, der befordrer udenadslære.

I computerens tidsalder må uddannelserne udnytte de kreative læringsteknologier, såsom computerspil, hvis vi virkelig vil forberede unge mennesker på en verden med global konkurrence.”

David Williamson Shaffer har selv været med til at udvikle læringsspil. Blandt andet spillet Urban Science, hvor eleverne ved hjælp af 3D modeller eksperimenterer med fremtidens byplanlægning.

Han nævner også læringsspillet Drabssag Melved, produceret af DPU’s forskningsenhed Science, Technology and Learning (STL), som et særligt vellykket spil til understøttelse af læreprocesser.

Masterclass og forelæsning på DPUDavid Williamson Shaffer kommer til Danmark for at lede en masterclass og holde offentlig forelæsning på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Her er læringsspil et prioriteret forskningsområde ligesom det er det på en række ledende universiteter indenfor teknologi og læring såsom University of Madison-Wisconsin og MIT, Massachusetts Institute of Technology.

Shaffer er i Danmark fra den 5.- 9. juni. Han holder en offentlig forelæsning den 7. juni, kl. 9.30 -11.00 på DPU, Tuborgvej 164, Lokale A401.
Forelæsningen er gratis.

For interviews og mere information: Kontakt Katrine Fogsgaard på tlf. 61606613 / mail: kafo@dpu.dk Læs mere om Shaffers forelæsning og om forskningen i spil og læring.

torsdag, marts 22, 2007

Dialogmøder for interessenter i Ti-året for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i DK


Gymnasieområdet og ungdomsuddannelserne
Mandag 30. april kl. 11-15.30

Grundskoleområdet
Onsdag 2. maj kl. 11-15.30

Universiteter og videregående uddannelser
Mandag 7. maj 11-15.30

Folkeoplysning
Tirsdag 8. maj 11-15.30

Det er gratis at deltage, og der serveres en simpel sandwich.

Tilmelding bedes sendt til karin@dpu.dk inden en uge før arrangementet. Program følger. Sted: DPU København
Det går fremad med Uddannelse for Bæredygtig Uddannelse i Danmark

Her i det tredie år af ti-året for Uddannelse for Bæredygtig Uddannelse (2005-2014) begynder det nu for alvor at gå fremad.
I dag blev der på Undervisningsministeriets konference om
"Lige muligheder for alle i uddannelse" i Eigtveds Pakhus i København 22. marts 2007 blandt andet fremlagt en opsummering af, hvad Uddannelse for Bæredygtig Uddannelse drejer sig om.

I en foreløbig formulering blev det udtrykt således:

UBU kan karakteriseres ved at være
Uddannelse og folkeoplysning, der tager ønsket om bæredygtig udvikling alvorligt med henblik på,
at deltagere får det bedst mulige grundlag for at kunne overveje og handle kompetent og engageret i samspil med andre
i forhold til komplekse, kontroversielle problemstillinger af betydning for kommende generationer og den globale udvikling.
Det blev i øvrigt understreget med citat fra UNESCOs documenter, at målet for ti-året er
" a more sustainable and just society for all "
Samtidig blev det slået fast, at med udgangspunkt i den eksisterende pædagogiske forskning kommer man længst, hvis man tænker på følgende måde vedr. perspektiver for UBU:

  • På kort sigt er UBU et rent pædagogisk og uddannelsespolitisk anliggende

  • På lang sigt er det et middel til at fremme mere bæredygtige udviklingstræk – hvad disse så måtte vise sig at skulle være konkret
Dette har meget at gøre med fokus på komplekse og kontroversielle problemstillinger, som vedrører udvikling og fordeling af resurser, hvor der ikke er nogen givne løsninger på forhånd, og hvor ingen kan overskue, hvad der i det lange løb kan betragtes som de mest bæredygtige og fornuftige løsninger.
Med andre ord, handler det ikke om at undervise i specifikke løsninger men fremelske de nødvendige kompetencer hos elever og studerende, så de kan engagere sig i sådanne problemer og medvirke til at gøre en forskel, hvad denne så måtte angå konkret.
Den pågældende PowerPoint presentation kan findes på www.EducationForSustainableDevelopment.com
I øvrigt kan der henvises til www.UBUportalen.dk


mandag, februar 19, 2007

Find gratis artikler om uddannelse m.m.m.

Du finder de gratis artikler på www.GratisArtikler.com , hvor du kan få gratis artikler, som du er velkommen til at lægge på din hjemmeside eller tage med i dit nyhedsbrev. Det skulle meget gerne hurtigt blive en nyttig artikelcentral for alle.

Du inviteres også til at bidrage som forfatter med små koncise og nyttige artikler om de områder, du er intereseret i. Herved får du opmærksomhed for dine sager og et link til dit website.

Du er meget velkommen til at efterlade en kommentar i forlængelse heraf, tak.

torsdag, februar 01, 2007

Bæredygtigt iværksætteri i skolen

’Bæredygtigt iværksætteri’ er egentligt ikke en god betegnelse.

Mit forslag nedenstående bygger på, at man i forskellige skoleformer arbejder med iværksætteri med udgangspunkt i ’bæredygtig udvikling’.

’Bæredygtig udvikling’ defineres i Brundlandrapporten som en udvikling, der opfylder de nulevende generationers behov uden at bringe kommende generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

Det er jo en sympatisk målsætning, som imidlertid i praksis indeholder masser af konflikter og problemer. Det er derfor, det er så vigtigt med en bred folkelig deltagelse i afgørelser om, hvordan vi så skal prøve at føre det ud i livet.

Man kan også sige, at det drejer sig om at få mobiliseret alle folks interesser og at få folk til også at medtænke deres børnebørns interesser i konkrete måder at løse vore problemer på i dag.

Så samtidig med det gamle, fornuftige slogan:

’Tænk globalt - handl lokalt!’,

så kunne vi tilføje

’Tænk på fremtiden – handl nu!'

Tilsammen peger de på nogle vigtige generelle aspekter af tankerne bag ønsket om en bæredygtig udvikling.

Mit forslag til Undervisningsministeriet og til andre instanser er, at man bruger udfordringen om bæredygtig udvikling til at udvikle børn og unges kompetencer til at være iværksættere.

Konkret kan det for eksempel gøres på følgende måder:

Eks. 1 til iværksætteri i skolen

I undervisningen starter man med at tage aspekter op, der har med bæredygtig udvikling at gøre. Det kan ske på 1000 gode måder, som jeg kan vende tilbage til i en senere blog post.

Derefter får eleverne lejlighed til at bruge deres erfaringer til at identificere nogle mindre problemer i relation til bæredygtig udvikling. Altså vaner, fremgangsmåder, redskaber, ting, situationer osv, der efter deres mening ikke fremmer en bæredygtig udvikling.

Dette giver så anledning til, at eleverne forsøger sig med at analysere, hvori problemet ligger, og hvilke alternativer der måtte kunne findes på til at reducere problemet på vej mod en mere bæredygtig udvikling.

Læreren vil som altid være meget vigtig ved at hjælpe eleverne til at få en dyberegående og alsidig forståelse af problemet.

Læreren vil ligeledes være meget vigtig for at hjælpe eleverne med at udvikle og analysere deres alternative løsningsforslag.

I det omfang, det er menneskeligt muligt, får eleverne dernæst støtte til at prøve at føre en af ideerne ud i livet. I mange tilfælde vil det både kræve håndtering af økonomi, samarbejdsrelationer (også med folk uden for skolen), sociale hensyn og kommunikative kompetencer, som dermed kan gå op i en højere enhed.

Igennem hele forløbet hjælper læreren eleverne til at få forskellige perspektiver og hensyn med, som angår menneskers relationer til hinanden og til levegrundlaget, herunder naturresurserne, samt til at få perspektivet: ’Hvad mon jeres børnebørn vil mene om dette problem?’ med.

Undervejs og til sidst stoppes der op vedr.

’Hvad har vi lært af det?’,

’Hvad kan vi bruge det til?’

’Hvordan kan vi blive endnu bedre til det?’

’Hvad mener andre mennesker om det?’


Eks. 2 til iværksætteri i skolen med storyline

Lærerne opbygger en storyline, som indeholder udfordringer for elevernes arbejde med kombinationen af bæredygtig udvikling og kompetencer knyttet til iværksætteri.

Opsummering: iværksætteri/entrepreneurship

’Entrepreneurship’ bruges på engelsk som udtryk for evner som iværksætter og udfoldelse af iværksætteri.

Entrepreneurship er umiddelbart knyttet til de mennesker, der finder på noget og fører ideen ud i livet trods alle de genvordigheder, der kan være forbundet med det.

Det vil sige, at entrepreneurship kræver evne til at være iderig eller innovativ, som det ofte udtrykkes. Men det er også et udtryk for at være initiativrig og ikke blot lade stå til. Det er ikke mindst i den betydning, jeg finder det interessant i sammenhæng med ønsket om en forstærket indsats inden for 'uddannelse for bæredygtig udvikling' (UBU).

Nye ideer skabes ikke i et tomrum, men de skabes ofte med udgangspunkt i nogle erkendte problemer eller ønsker om forandring.

Til at levere sådanne rammer er tankerne og problemerne med ’bæredygtig udvikling’ fremragende. Samtidig har fokus på ’bæredygtig udvikling’ kimen til at styrke elevernes almen dannelse gennem det konkrete udgangspunkt.

Handleperspektivet og de bagved kritisk kreative analyser vil samtidig med garanti styrke elevernes handlekompetence.

Evne til samarbejde, gå-på-mod, selvværd samt vedholdenhed vil kunne hjælpe dem resten af livet.

Alt sammen noget, vi kun kan ønske os her i FNs 10-år for Uddannelse for Bæredygtig Uvikling’.

Portalen for FNs tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling in Danmark (UBU og Ubu10.dk)

Mere om Education For Sustaianble Development

tirsdag, januar 30, 2007

Iværksætteri med perspektiv i skolen

Iværksætteri skal ind i skolen! – Det er jeg enig i, hvis det sker med det rette perspektiv.

Jeg har arbejdet med pædagogisk forskning og udvikling gennem mere end 30 år. Derfor forstår jeg alt for godt lærernes træthed over, at skolen altid skal løse samfundets uløste store problemer. Det må ikke ske ved en forstærket indsats for iværksætteri i skolerne.

En satsning i skolen på iværksætteri skal dreje sig meget lidt om økonomi og meget om innovation. Det er de menneskelige egenskaber og kompetencer, der er potentialet i at styrke feltet: Lydhørhed og samarbejdsevne er lige så vigtige kvaliteter som selvtillid og vedholdendhed.

Innovative kompetencer er lige så meget knyttet til selvstændig, kritisk tænkning og evne til at gå på tværs af etablerede vidensområder, som det drejer sig om at få gode ideer og have lyst til at forfølge dem.

Det skal være spændende og meningsfyldt for både elever og lærere at engagere sig i fornyelsen af skolens indhold. Eleverne lærer meget mere, hvis de får lejlighed til at arbejde med problemer og perspektiver, de selv er optaget af, end af at blive påduttet at skulle løse andres problemer.

Børn er ikke, som mange tror, kun optaget af deres allernærmeste problemer. Mange gør sig bekymrede tanker om både den fjernere omverden og om, hvordan fremtiden mon vil blive til at holde ud.

I Danmark er vi på mange måder nået langt, både velfærdsmæssigt, miljømæssigt, økonomisk og socialt. Vi har meget at byde på, som de unge så at sige får med sig med modernælken.

Alene det, at de unge vokser op i en stærk demokratisk tradition, kan jeg se giver et stort forspring i forhold til unges bagage i mange andre lande. Samtidig har vi fra vores lille land en tradition for udblik, som man helt savner i mange store lande. Disse forhold bør spille en stor rolle, når vi ser på potentialet for iværksætteri i en globaliseret verden.

Den mest lovende tematiske tilgang til iværksætteri i skolen vil være at knytte det til arbejde med bæredygtig udvikling. Ved at hjælpe eleverne til at udvikle forestillinger om bæredygtig udvikling og lade dem arbejde med overskuelige mulige løsninger til konkrete problemer vil det være muligt at lave en meget spændende undervisning, som både har perspektiv for eleverne, for lærerne og for Danmarks fremtid.

Internationalt befinder vi os i det 3. år af FNs 10-år for uddannelse for bæredygtig udvikling. Et indsatsområde, som vi så småt er ved at komme i gang med i Danmark. Jeg har en forhåbning om, at blandt andet Undervisningsministeriet vil starte en meget velkommen større indsats for, at bæredygtigt iværksætteri i skolerne kan blive en realitet.

En indsats i skolerne for at fremme den danske iværksætterkultur skal hverken skabe flere grønthandlere eller psykopater i jakkesæt, men udvikle nye tanker og løsninger i en globaliseret verden i hastig forandring.

Ovenstående kan i dag læses som en Kommentar i dagbladet Børsen.

torsdag, januar 25, 2007

Hvornår har du sidst været stolt over at være dansker?

Hvornår har du selv været stolt over at være dansker, og hvornår har du været beskæmmet?
Det er spørgsmål, som jeg fik aktiveret, mens jeg hørte en radioudsendelse her i aften, mens jeg stod i køkkenet og forberedte festmad til weekenden.
Det var et stilfærdigt interview med Inge Thorning fra Interkulturelt center i Århus, som gjorde, at jeg selv egentlig følte mig lidt stolt over, at vi har danskere som hende.

Jeg må beskæmmet vedgå, at jeg hverken kendte hendes navn eller hendes center og indsats. Men for mig var der så mange erfaringer og meninger, hun gjorde rede for, som svarede til mine egne erfaringer, selv om jeg ikke har nogen speciel erfaring med at fremme etniske gruppers trivsel og udvikling i Danmark. Samtidg var der naturligvis masser af pointer, hun fremførte, som jeg finder meget tankevækkende og nyttige. (Det triste er, at centret er lukket med udgangen af år 2006, trods dets fremragende resultater og ekspertise i et højaktuelt område.)

Det var også erfaringer, som svarede til sund fornuft, for eksempel at et tilbud om aktivering for en person uden arbejde sjældent kan måle sig med at få et arbejde, hvor resultatet af arbejdet er værdsat.

Så det handlede meget om at give alle mennesker selvværd og tiltro til egne evner. En tanke, jeg selv har båret rundt på i mange år som et mantra for en bedre verden.

Men interviewet mindede mig også om, at jeg tydeligt husker, hvor stolt af at være dansker, jeg blev, da jeg hørte om en dansk ansat kvinde i EU's statistiske kontor. Hun havde været vedholdende om at forfølge en sag om korruption eller svindel blandt overordnede i kontoret. Det er en hel del år siden, og så vidt jeg er orienteret, så har denne beundringsværdige person komplet fået ødelagt sit helbred på grund af alt det, som hun måtte gå igennem med sagen, mens de skyldige blot fik andre stillinger i EU.

Det var i en periode, hvor jeg lagde en stor del af arbejdet for mit universitet som rådgiver for Undervisningsministeriet i Thailand, så følelsen af at være dansker var måske så meget stærkere som udsendt fra et lille land i en stor verden.

Det var i øvrigt også under en udstationering i Thailand, jeg på BBC hørte om den på det tidspunkt nyetablerede regerings massive indsats for at skære ned på Danmarks ulandsbistand og hele indsats for miljøbeskyttelse, - men det er jo en anden sag. Dog husker jeg meget tydeligt min frustration over, at her mistede jeg et af de andre punkter, hvor jeg tidligere havde følt mig stolt over at være dansker i dobbelt forstand.

Ovenstående synspunkter og ’følelser’, som nogen vil kalde det, har meget med vores uddannelser at gøre. Jeg går ikke ind for, at vi i danske skoler skal have en bestemt opfattelse af, hvad eleverne skal være stolte af eller beskæmmede over.

Men vi skal kunne diskutere sådanne spørgsmål. Ikke fordi de er vigtigere end at lære at læse og lægge sammen, men fordi de er fundamentale spørgsmål at forholde sig til, hvis eleverne skal vokse op til at blive engagerede voksne i et lille land i en globaliseret verden.