onsdag, november 01, 2006

Bæredygtig iværksætterkultur og folkeskolen - fremme af uddannelse for Bæredygtig Uddannelse

Iværksætteri starter ofte i det små gennem nye måder at løse gamle problemer på og masser af gå-på-mod og selvtillid. Jævnligt ender det i ingenting, men ofte går det bedre end omgivelserne spåede.

I 2005 tog verden hul på et højt prioriteret 10-år for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (Education for Sustainable Development, eller ESD) under UNESCO. Det har sat fokus rundt omkring i verden på, hvor vigtig en rolle både de almene skoler og de erhvervsrettede uddannelser er for, at unge mennesker udrustes til en verden i forandring. De lande, der tænker langsigtet, bliver formodentlig også de langsigtede vindere. Et land som Sverige har for eksemplet satset rigtigt meget på feltet, både forskningsmæssigt og gennem udvikling af uddannelser.

Det handler ikke om at blive skolet til en bestemt form for løsninger på allehånde problemer, som p.t. ikke klares bæredygtigt. Men det handler om at blive rustet til at kunne udvikle kreative løsninger på velkendte og nye problemer på alle niveauer, og være i stand til at udnytte viden og tanker fra et utraditionelt bredt spektrum af vidensområder. Det handler også om at være god til at samarbejde, - ikke blot at være god til at føre sine synspunkter frem, men også til at være god til at lytte og forstå, hvad andre har på hjertet.

I folkeskolen har vi generelt meget dygtige lærere til at få tingene til at glide og få de fleste med. Der er nu en øget satsning på udvikling af fagligheden i en række grundlæggende fagområder som naturfagene, dansk, sprog og matematik. Det er altid godt at forbedre kvaliteten her – den proces må aldrig stoppes, men vi skal også forbedre kvaliteten af de sider af undervisningen, der rummer de innovative potentialer.

Innovation og bæredygtig udvikling er et fremragende makkerskab i en uddannelsessituation. I folkeskolen vil dette makkerskab kunne danne ramme om meget stimulerende og meningsfyldte undervisningsforløb, der både udvikler elevernes faglige forståelse inden for flere fag, og samtidig ruster eleverne til en verden i hastig forandring, hvor de kvikke hoveder, der forstår at tænke anderledes, bliver belønnet. – Vel at mærke, hvis de har tilstrækkeligt gå-på-mod og selvtillid.

Fra talrige samarbejder med skoler ved vi, at det netop ikke altid er de traditionelt flinke elever, som blomstrer som ’kvikke hoveder’ under sådanne forløb. Det er der også et stort potentiale i, ikke mindst hvis alle etniske elever bliver stimuleret gennem sådanne forløb og får øget deres selvværd og forståelse af det danske samfund.

UNESCOs 10-år for uddannelse for bæredygtig udvikling har endnu ikke sat sig nævneværdige praktiske spor i Danmark.
Det bør der gøres noget ved.

Trykt i dagbladet Børsen den 5. maj 2006

fredag, august 04, 2006

Pisa mysteriet om Finlands høje uddannelsespræstationer

Med udgangspunkt i et projekt, som skolelærernes fagblad Folkeskolen beskriver i artiklen Man kan også lære af Finland giver lektor Frans Ørsted Andersen fra CVU Odense foreløbige konklusioner på, hvorfor skoleeleverne i Finland i Pisa undersøgelsen klarede sig så meget bedre end de danske elever. Det er frugtbare synspunkter efter min mening.

Artiklen slutter med ordene:
»Det betyder, at vi sagtens med få ændringer kan hæve det faglige niveau herhjemme, uden at vi behøver give køb på noget som helst andet, og uden at vi egentlig behøver forandre vores hverdag særlig meget«.

Dette er jeg meget enig i ud fra mine mange års arbejde med udvikling og forskning i folkeskolen.

Foruden at jeg tror på, at mange af de foreløbige tanker som Frans Ørsted Andersen gør sig vil vise sig at være en del af forklaringen, så skal vi satse meget mere bevidst på elevernes faglige begrebsudvikling.

Frans Ørsteds henvisning til brugen af bøger som noget sammenbindende for måske især de svagere elever kan blandt andet hænge sammen med dette.

Uden at det må opfattes rigidt, så er den kontinuerte opfølgning af allerede introducerede begreber (og færdigheder) helt afgørende for elevernes udbytte af undervisningen.

Der er god mening i at være kritisk over for undersøgelser som PISA. Men lad os stoppe med at søge at bortforklare resultaterne som alene værende på grund af undersøgelsesmetodiske begrænsninger.

Jeg er meget overbevist om, at de fleste danske elever kan få meget mere ud af deres skolegang, hvis vi bliver bedre til at organisere deres læreprocesser.

Det samme gælder for de fleste andre uddannelser og undervisningssituationer.

Vi må hjælpes ad.

Søren Breiting

lørdag, marts 04, 2006

Velkommen til min Uddannelse Blog.

Denne blog erstatter min tidligere på samme domæne, som af ukendte grunde blev fjernet helt af Blogger / Google sammen med alle min øvirge blogs.

Nu skal jeg se, hvad jeg kan gøre for at få samlet resurserne sammen igen.


Bedste hilsener

Søren Breiting