Jeg har netop tilføjet et antal nye links af relevans for din interesse i undervisning og uddannelse, se menuen neders til højre. - Vi har vel alle problemer med at følge med i de sager, der interesserer en, så disse undervisningsrelevante links er forhåbentlige nyttige for besøgende til denne blog uddannelse.blogspot.com
Du er meget velkommen til at nævne andre links til uddannelsesresurser gennem at give en kommentar forneden.
torsdag, september 02, 2010
mandag, august 16, 2010
Til interesserede i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU).
Den 26. august 2010 afholder RCE-Danmark en konference om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU).
Alle, der er engageret i udvikling af UBU, er velkomne. Programmet gengives længere nede på siden. Bemærk at deadline for tilmelding er 19. august.
RCE-Danmark er et nationalt netværk for UBU, som er blevet etableret her i foråret 2010. Formålet er at kvalificere udviklingen af UBU i Danmark gennem at skabe fællesskab og samarbejde herom mellem forskere, praktikere, embedsmænd m.v.
Navnet ’RCE-Danmark’ kommer af, at vi har søgt godkendelse hos United Nations University som ’Regional Centre of Expertice’ (RCE). Med forventning om en godkendelse senere i år, bliver det danske netværk koblet med et globalt netværk af RCE’er, som alle arbejder med UBU.
Netværket er etableret med støtte fra Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab og Teknologisk Udvikling. Initiativet er taget af følgende institutioner og organisationer: DPU/Aarhus Universitet (koordinerende), RUC, Ålborg Universitet, DTU, UC-Lillebælt, UC-Vest, UC-København, Københavns Kommune, Herning Kommune, Region Sjælland, Friluftsrådet, Øko-net og Vestforbrænding.
Konferencen den 26. august skal ses som en invitation til alle, som arbejder med og er interesserede i faglig udvikling af UBU i Danmark, om at komme og stifte nærmere bekendtskab med netværket. Håbet er, at det kan inspirere mange flere til at indgå i den videre kvalificering af arbejdet med UBU.
På konferencen vil selve begrebet ’Uddannelse for Bæredygtig Udvikling’ blive diskuteret. Hvad er det? Hvad er det nye? Vi har med vilje ikke villet lægge os fast på en bestemt definition, fordi hverken uddannelse eller bæredygtig udvikling er entydige begreber. UBU er ufærdigt – noget som er i udvikling – og det er netop netværkets idé at befordre denne udvikling. Vi er på den anden side opmærksomme på, at begrebet bliver meningsløst, hvis alt kan inkluderes. Derfor har vi brug for at fokusere og identificere det, vi finder særligt vigtigt, nyt og interessant. En arbejdsgruppe, som har mødtes om det, vil stå for konferencens formiddagssession.
Eftermiddagen vil give mulighed for at udveksle erfaringer og udvikle ideer til aktiviteter og samarbejder under netværket. Som det fremgår af programmet, er der planlagt en række parallelle workshops, men der vil også være mulighed for andre workshops, da det væsentlige er, at der er tid til at mødes og udvikle tanker og planer sammen med andre, som har samme interesser, som en selv. Det kan forhåbentlig give anledning til kommende initiativer og undergrupper, som kan levere nye spændende faglige input til udviklingen af UBU.
Du kan finde yderligere oplysninger om RCE-Danmarks idégrundlag, organisering og aktiviteter på hjemmesiden: www.RCE-Danmark.dk
Venlige hilsner
Jeppe Læssøe, Formand for RCE-Danmark
---
Program for RCE konference om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling UBU som led i Tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling TUBU
RCE Danmark Konference
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – hvad er det nye?
HVORNÅR?
26. august 2010
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Tuborgvej 164, København.
HVOR OG TILMELDING:
26. august 2010
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Tuborgvej 164, København.
Deltagelse 250 kroner,
- inklusiv kaffe, frokost og vin på tagterrassen
Tilmelding: https://webshop.dpu.dk/default.aspx?id=2698
PROGRAM:
FORELØBIGT PROGRAM
09.30-10.00 : Registrering og kaffe
10.00-10.20 : Velkomst og introduktion
v. Professor mso Jeppe Læssøe, DPU
10.20-10.50 : Hvad er Uddannelse for Bæredygtig Udvikling?
– feltet og dets særlige kendetegn
v. RCE arbejdsgruppen om UBU
10.50-11.20 : Summegrupper
– hvad gør vi i dag og hvordan vil vi udvikle UBU videre frem?
11.20-12.00 : Opsamling og diskussion
– hvad var nyt og interessant?
12.00-13.00 : Frokost
13.00-14.30 : Parallelle workshops; Erfaringer og perspektiver
1. workshop : UBU i folkeskolen og ungdomsuddannelserne
2. workshop : UBU, IT og medier
3. workshop : UBU i lokalsamfundet – barrierer og muligheder
4. workshop : Efteruddannelse – behov og muligheder
Forslag til andre workshops er velkomne. Der vil være korte oplæg af RCE arbejdsgrupperne i de forskellige workshops, og hver workshop vil have en facilitator og en rapportør tilknyttet.
14.30-15.30 : Opsamling og perspektiver
15.30-16.30 : Verdenscafé og vin
– Nye initiativer og samarbejder
----
FORMÅL FOR KONFERENCE OM UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING (UBU)
Konferencen henvender sig til både de nuværende deltagere i RCE netværket og alle andre, som er interesserede i UBU (Uddannelse for Bæredygtig Udvikling), og som evt. kunne være interesserede i at indgå i netværket. Målet er at diskutere UBU i teori og praksis, udveksle erfaringer og viden, samt at inspirere til nye initiativer og samarbejder i det danske RCE.
RCE DANMARK
RCE Danmark (Regional Centre of Expertise) er et åbent fagligt netværk af forskere, embedsmænd, NGO’ere, undervisere og andre, der arbejder med at udvikle og praktisere Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i Danmark som led i FN’s tiår for UBU (2005-2014). Målet med netværket er at fungere som et nationalt og internationalt kraftcenter for praksisnær forskning og udvikling indenfor UBU med vægt på fremme af demokratiske kompetencer til deltagelse - og af bæredygtig udvikling som en læreproces i samfundet. Netværket koordineres af DPU og modtager økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet. RCE Danmark indgår samtidig i et globalt FN netværk af RCE’ere, hvor erfaringer og viden indenfor Education for Sustainable Development udveksles.
Den 26. august 2010 afholder RCE-Danmark en konference om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU).
Alle, der er engageret i udvikling af UBU, er velkomne. Programmet gengives længere nede på siden. Bemærk at deadline for tilmelding er 19. august.
RCE-Danmark er et nationalt netværk for UBU, som er blevet etableret her i foråret 2010. Formålet er at kvalificere udviklingen af UBU i Danmark gennem at skabe fællesskab og samarbejde herom mellem forskere, praktikere, embedsmænd m.v.
Navnet ’RCE-Danmark’ kommer af, at vi har søgt godkendelse hos United Nations University som ’Regional Centre of Expertice’ (RCE). Med forventning om en godkendelse senere i år, bliver det danske netværk koblet med et globalt netværk af RCE’er, som alle arbejder med UBU.
Netværket er etableret med støtte fra Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab og Teknologisk Udvikling. Initiativet er taget af følgende institutioner og organisationer: DPU/Aarhus Universitet (koordinerende), RUC, Ålborg Universitet, DTU, UC-Lillebælt, UC-Vest, UC-København, Københavns Kommune, Herning Kommune, Region Sjælland, Friluftsrådet, Øko-net og Vestforbrænding.
Konferencen den 26. august skal ses som en invitation til alle, som arbejder med og er interesserede i faglig udvikling af UBU i Danmark, om at komme og stifte nærmere bekendtskab med netværket. Håbet er, at det kan inspirere mange flere til at indgå i den videre kvalificering af arbejdet med UBU.
På konferencen vil selve begrebet ’Uddannelse for Bæredygtig Udvikling’ blive diskuteret. Hvad er det? Hvad er det nye? Vi har med vilje ikke villet lægge os fast på en bestemt definition, fordi hverken uddannelse eller bæredygtig udvikling er entydige begreber. UBU er ufærdigt – noget som er i udvikling – og det er netop netværkets idé at befordre denne udvikling. Vi er på den anden side opmærksomme på, at begrebet bliver meningsløst, hvis alt kan inkluderes. Derfor har vi brug for at fokusere og identificere det, vi finder særligt vigtigt, nyt og interessant. En arbejdsgruppe, som har mødtes om det, vil stå for konferencens formiddagssession.
Eftermiddagen vil give mulighed for at udveksle erfaringer og udvikle ideer til aktiviteter og samarbejder under netværket. Som det fremgår af programmet, er der planlagt en række parallelle workshops, men der vil også være mulighed for andre workshops, da det væsentlige er, at der er tid til at mødes og udvikle tanker og planer sammen med andre, som har samme interesser, som en selv. Det kan forhåbentlig give anledning til kommende initiativer og undergrupper, som kan levere nye spændende faglige input til udviklingen af UBU.
Du kan finde yderligere oplysninger om RCE-Danmarks idégrundlag, organisering og aktiviteter på hjemmesiden: www.RCE-Danmark.dk
Venlige hilsner
Jeppe Læssøe, Formand for RCE-Danmark
---
Program for RCE konference om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling UBU som led i Tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling TUBU
RCE Danmark Konference
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – hvad er det nye?
HVORNÅR?
26. august 2010
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Tuborgvej 164, København.
HVOR OG TILMELDING:
26. august 2010
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Tuborgvej 164, København.
Deltagelse 250 kroner,
- inklusiv kaffe, frokost og vin på tagterrassen
Tilmelding: https://webshop.dpu.dk/default.aspx?id=2698
PROGRAM:
FORELØBIGT PROGRAM
09.30-10.00 : Registrering og kaffe
10.00-10.20 : Velkomst og introduktion
v. Professor mso Jeppe Læssøe, DPU
10.20-10.50 : Hvad er Uddannelse for Bæredygtig Udvikling?
– feltet og dets særlige kendetegn
v. RCE arbejdsgruppen om UBU
10.50-11.20 : Summegrupper
– hvad gør vi i dag og hvordan vil vi udvikle UBU videre frem?
11.20-12.00 : Opsamling og diskussion
– hvad var nyt og interessant?
12.00-13.00 : Frokost
13.00-14.30 : Parallelle workshops; Erfaringer og perspektiver
1. workshop : UBU i folkeskolen og ungdomsuddannelserne
2. workshop : UBU, IT og medier
3. workshop : UBU i lokalsamfundet – barrierer og muligheder
4. workshop : Efteruddannelse – behov og muligheder
Forslag til andre workshops er velkomne. Der vil være korte oplæg af RCE arbejdsgrupperne i de forskellige workshops, og hver workshop vil have en facilitator og en rapportør tilknyttet.
14.30-15.30 : Opsamling og perspektiver
15.30-16.30 : Verdenscafé og vin
– Nye initiativer og samarbejder
----
FORMÅL FOR KONFERENCE OM UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING (UBU)
Konferencen henvender sig til både de nuværende deltagere i RCE netværket og alle andre, som er interesserede i UBU (Uddannelse for Bæredygtig Udvikling), og som evt. kunne være interesserede i at indgå i netværket. Målet er at diskutere UBU i teori og praksis, udveksle erfaringer og viden, samt at inspirere til nye initiativer og samarbejder i det danske RCE.
RCE DANMARK
RCE Danmark (Regional Centre of Expertise) er et åbent fagligt netværk af forskere, embedsmænd, NGO’ere, undervisere og andre, der arbejder med at udvikle og praktisere Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i Danmark som led i FN’s tiår for UBU (2005-2014). Målet med netværket er at fungere som et nationalt og internationalt kraftcenter for praksisnær forskning og udvikling indenfor UBU med vægt på fremme af demokratiske kompetencer til deltagelse - og af bæredygtig udvikling som en læreproces i samfundet. Netværket koordineres af DPU og modtager økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet. RCE Danmark indgår samtidig i et globalt FN netværk af RCE’ere, hvor erfaringer og viden indenfor Education for Sustainable Development udveksles.
tirsdag, juni 29, 2010
Rundkredspædagogik virker - styrker demokratiet
- Sådan har man lyst til at reagere, når nedenstående resultater skal tolkes.
Danske elever ved mest om politik og samfund
Ny international undersøgelse viser, at danske 8. klasseelever er i verdensklasse, når det gælder forståelsen af politik og samfundsforhold.
En international komparativ undersøgelse om politisk dannelse i det 21. århundrede placerer danske 8. klasseelever i den absolutte verdenselite, når det gælder viden om samfundsforhold, politik og demokratiets virkemåde.
Bag undersøgelsen står IEA (the International Association for the Evaluation of Educational Achievement). DPU, Aarhus Universitet, har gennemført den danske del af undersøgelsen, der er baseret på test af 4500 elever på 8. klassetrin.
Hele undersøgelsen dækker 38 lande, hvor i alt 140.000 elever er blevet testet. Undersøgelsen dokumenterer, hvordan – og hvor godt – skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.
Nordiske lande og Asien i top femNormalt får danske skoleelever baghjul af de finske og asiatiske elever i internationale komparative undersøgelser. Men denne undersøgelse tegner et noget andet billede.
De finske elever slår lige nøjagtig de danske elever i forståelse af samfundsforhold og politik, men det kræver et målfoto at få øje på forskellen mellem Finland og Danmark. Efter Danmark følger Sydkorea, Taiwan og Sverige.
Det er altså de nordiske og asiatiske lande, som udgør topfem landene i undersøgelsen.Skolekultur giver danske elever fordelGår man lidt tættere på tallene, viser der sig niveauforskelle inden for de enkelte lande. Og her er det bemærkelsesværdigt, at Danmark ligger i front på flere niveauer."
Danmark har en elite, som ingen andre lande matcher. Ikke engang Finland. Og vores bundniveau er også højt sammenlignet med de andre lande," udtaler Jens Bruun, adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet, og projektleder på den danske del af undersøgelsen.
Undersøgelsen fokuserer på elevernes kundskaber og færdigheder på det samfundsfaglige område. Og her har danske elever kulturelle fordele, vurderer Jens Bruun: "Grunden til, at danske elever klarer sig så godt, skal blandt andet findes i vores skolekultur og i vores samfund mere generelt.
Vi er et åbent demokratisk og debatterende samfund, hvor dialog om samfundsforhold sættes relativt højt. Det skaber gode forudsætninger og naturlig interesse for området," siger Jens Bruun.
Grund til optimisme om danske elevers kompetencer
Det er ti år siden en lignende international undersøgelse om skoleelevers viden om politik og samfundsforhold blev gennemført. I den undersøgelse fik Danmark en gennemsnitlig placering.
Udviklingen giver derfor grund til optimisme, mener dekan Lars Qvortrup, DPU, Aarhus Universitet:
"Danmarks absolutte topplacering i undersøgelsen er en vigtig og positiv melding i en tid, hvor skolen er til kritisk debat og eftersyn. Vi skal glæde os over denne styrke. Og vi skal bruge undersøgelsen til at nuancere billedet af, hvad danske elever kan – og så giver den grund til at tro på, at vi kan blive lige så gode inden for andre områder som for eksempel naturfag og matematik."
Fakta om undersøgelsenThe International Civic and Citizenship Education Study (ICCS) er en international komparativ undersøgelse gennemført af The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA).
IEA er ikke mindst kendt for deres undersøgelser af elevers færdigheder inden for læsning (PIRLS) samt matematik og naturfag (TIMMS).
ICCS undersøger, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere (statsborgere og medborgere) i deres land og i verden. 38 lande deltager i undersøgelsen. I alt 140.000 børn.
I Danmark deltager 4500 elever i undersøgelsen. Danmarks deltagelse i ICCS samfinansieres af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet, og Skolestyrelsen. Desuden har EU-Kommissionen i perioden 2007-2010 finansieret dele af DPU’s bidrag til projektets internationale aktiviteter.Dette er undersøgelsens første resultater. De endelige resultater bliver offentliggjort ultimo september 2010.
Hent rapporten og læs udvalgte resultater på www.dpu.dk/medborgerskab
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Adjunkt Jens Bruun, DPU, Aarhus Universitet; tlf: 8888 9461
Dekan Lars Qvortrup, DPU, Aarhus Universitet; mobil: 2784 4005
- Sådan har man lyst til at reagere, når nedenstående resultater skal tolkes.
Danske elever ved mest om politik og samfund
Ny international undersøgelse viser, at danske 8. klasseelever er i verdensklasse, når det gælder forståelsen af politik og samfundsforhold.
En international komparativ undersøgelse om politisk dannelse i det 21. århundrede placerer danske 8. klasseelever i den absolutte verdenselite, når det gælder viden om samfundsforhold, politik og demokratiets virkemåde.
Bag undersøgelsen står IEA (the International Association for the Evaluation of Educational Achievement). DPU, Aarhus Universitet, har gennemført den danske del af undersøgelsen, der er baseret på test af 4500 elever på 8. klassetrin.
Hele undersøgelsen dækker 38 lande, hvor i alt 140.000 elever er blevet testet. Undersøgelsen dokumenterer, hvordan – og hvor godt – skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.
Nordiske lande og Asien i top femNormalt får danske skoleelever baghjul af de finske og asiatiske elever i internationale komparative undersøgelser. Men denne undersøgelse tegner et noget andet billede.
De finske elever slår lige nøjagtig de danske elever i forståelse af samfundsforhold og politik, men det kræver et målfoto at få øje på forskellen mellem Finland og Danmark. Efter Danmark følger Sydkorea, Taiwan og Sverige.
Det er altså de nordiske og asiatiske lande, som udgør topfem landene i undersøgelsen.Skolekultur giver danske elever fordelGår man lidt tættere på tallene, viser der sig niveauforskelle inden for de enkelte lande. Og her er det bemærkelsesværdigt, at Danmark ligger i front på flere niveauer."
Danmark har en elite, som ingen andre lande matcher. Ikke engang Finland. Og vores bundniveau er også højt sammenlignet med de andre lande," udtaler Jens Bruun, adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet, og projektleder på den danske del af undersøgelsen.
Undersøgelsen fokuserer på elevernes kundskaber og færdigheder på det samfundsfaglige område. Og her har danske elever kulturelle fordele, vurderer Jens Bruun: "Grunden til, at danske elever klarer sig så godt, skal blandt andet findes i vores skolekultur og i vores samfund mere generelt.
Vi er et åbent demokratisk og debatterende samfund, hvor dialog om samfundsforhold sættes relativt højt. Det skaber gode forudsætninger og naturlig interesse for området," siger Jens Bruun.
Grund til optimisme om danske elevers kompetencer
Det er ti år siden en lignende international undersøgelse om skoleelevers viden om politik og samfundsforhold blev gennemført. I den undersøgelse fik Danmark en gennemsnitlig placering.
Udviklingen giver derfor grund til optimisme, mener dekan Lars Qvortrup, DPU, Aarhus Universitet:
"Danmarks absolutte topplacering i undersøgelsen er en vigtig og positiv melding i en tid, hvor skolen er til kritisk debat og eftersyn. Vi skal glæde os over denne styrke. Og vi skal bruge undersøgelsen til at nuancere billedet af, hvad danske elever kan – og så giver den grund til at tro på, at vi kan blive lige så gode inden for andre områder som for eksempel naturfag og matematik."
Fakta om undersøgelsenThe International Civic and Citizenship Education Study (ICCS) er en international komparativ undersøgelse gennemført af The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA).
IEA er ikke mindst kendt for deres undersøgelser af elevers færdigheder inden for læsning (PIRLS) samt matematik og naturfag (TIMMS).
ICCS undersøger, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere (statsborgere og medborgere) i deres land og i verden. 38 lande deltager i undersøgelsen. I alt 140.000 børn.
I Danmark deltager 4500 elever i undersøgelsen. Danmarks deltagelse i ICCS samfinansieres af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet, og Skolestyrelsen. Desuden har EU-Kommissionen i perioden 2007-2010 finansieret dele af DPU’s bidrag til projektets internationale aktiviteter.Dette er undersøgelsens første resultater. De endelige resultater bliver offentliggjort ultimo september 2010.
Hent rapporten og læs udvalgte resultater på www.dpu.dk/medborgerskab
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Adjunkt Jens Bruun, DPU, Aarhus Universitet; tlf: 8888 9461
Dekan Lars Qvortrup, DPU, Aarhus Universitet; mobil: 2784 4005
mandag, maj 03, 2010
Er computere i undervisningen altid en fordel for elevernes udbytte?
'Jeg ville lære mere, hvis jeg ikke havde pc’en med'
Fra DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetsskole - Aarhus Universitet 29.04.10
Over halvdelen af hhx-eleverne mener, der er for meget uro, fordi computerne bruges til ikke-faglige aktiviteter i timerne. Det viser den store undersøgelse af læringsmiljøet på hhx, som er ved at nærme sig sin afslutning. (magasin.systime.dk 21.04.2010)
Arnt Louw Vestergaard, forskningsassistent på Center for Ungdomsforskning, har gennemført en stor del af undersøgelsens interviews med lærere og elever og har derfor oplevet frustrationen på nært hold.
"En undervisningssituation skulle jo gerne være et fælles rum for dialog, men hvis halvdelen af eleverne er lukket inde i skærmen, kan det jo ikke lade sig gøre, og der må opstå en underlig læringssituation," siger han.
Det er Arnt Louw Vestergaards erfaring, at mange elever efterspørger hjælp til at styre brugen af it i undervisningen."Ikke alle lærere er jo obs på, at teknologien skal udnyttes pædagogisk. Men teknologien bliver en fælde, hvis man ikke er proaktiv i forhold til den," siger han.
Han peger på, at brugen af it også bliver en måde for nogle lærere at løse kapacitetsproblemet med det høje antal elever i hver klasse. Så længe en stor del af eleverne er gemt bag deres skærm, forstyrrer de ikke undervisningen. Til gengæld får de heller ikke noget ud af den.
Mere om Arnt Louw Vestergaard her.
'Jeg ville lære mere, hvis jeg ikke havde pc’en med'
Fra DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetsskole - Aarhus Universitet 29.04.10
Over halvdelen af hhx-eleverne mener, der er for meget uro, fordi computerne bruges til ikke-faglige aktiviteter i timerne. Det viser den store undersøgelse af læringsmiljøet på hhx, som er ved at nærme sig sin afslutning. (magasin.systime.dk 21.04.2010)
Arnt Louw Vestergaard, forskningsassistent på Center for Ungdomsforskning, har gennemført en stor del af undersøgelsens interviews med lærere og elever og har derfor oplevet frustrationen på nært hold.
"En undervisningssituation skulle jo gerne være et fælles rum for dialog, men hvis halvdelen af eleverne er lukket inde i skærmen, kan det jo ikke lade sig gøre, og der må opstå en underlig læringssituation," siger han.
Det er Arnt Louw Vestergaards erfaring, at mange elever efterspørger hjælp til at styre brugen af it i undervisningen."Ikke alle lærere er jo obs på, at teknologien skal udnyttes pædagogisk. Men teknologien bliver en fælde, hvis man ikke er proaktiv i forhold til den," siger han.
Han peger på, at brugen af it også bliver en måde for nogle lærere at løse kapacitetsproblemet med det høje antal elever i hver klasse. Så længe en stor del af eleverne er gemt bag deres skærm, forstyrrer de ikke undervisningen. Til gengæld får de heller ikke noget ud af den.
Mere om Arnt Louw Vestergaard her.
mandag, april 26, 2010
Googling er ikke nok i gymnasiet
Gør gymnasiet nok for, at gymnasieelever opnår de nødvendige digitale kompetencer?
Informationskompetence blev udråbt som det 21. århundredes – det digitale samfunds – nøglekompetence. Men nu sætter et nyt debatoplæg fra DPU, Aarhus Universitet, og Danmarks Biblioteksskole spørgsmålstegn ved, om gymnasiet gør nok for, at gymnasieelever opnår de nødvendige digitale kompetencer.
På Google finder man altid et eller andet, man kan bruge. Sådan er vi – og ikke mindst gymnasieelever – vant til at tænke og handle. Men et nyt debatoplæg påpeger, at kravene til gymnasieelevers digitale informationskompetencer bør række længere end Google.
Det handler om søgestrategier og om at kunne vurdere og selektere information kritisk. Og det bør være gymnasiets opgave at sikre, at eleverne lærer de nødvendige digitale kompetencer. "Der må stilles helt andre krav til gymnasieelevers kompetencer, når det gælder digital informationssøgning, ellers ender for mange af dem som digitale analfabeter.
Godt nok har eleverne en computer, men hvis de ikke kan bruge den kompetent i faglige sammenhænge, så har vi et problem,” lyder det fra prodekan for formidling Claus Holm, DPU, Aarhus Universitet, der har været projektansvarlig for debatoplægget.
Computeren skal indrages aktivt i undervisningenInternationale undersøgelser peger på, at det er nødvendigt at eleverne opnår informationskompetencer så hurtigt som muligt – i grundskolen eller gymnasiet – for at kunne klare sig godt som studerende på videregående uddannelser. Men det sker ikke, fortæller lektor Trine Schreiber fra Danmarks Biblioteksskole.
Hun understreger, at uddannelsesinstitutionerne ikke har taget ordentlig fat på opgaven, blandt andet fordi samarbejdet mellem bibliotekarer og lærere ikke fungerer godt nok. Claus Holm, DPU Aarhus Universitet uddyber kritikken: "Vi ved, at der er investeret meget i it-isenkram. Samtidig må vi konstatere, at det ikke i sig selv gør eleverne tilstrækkeligt informationskompetente.
Det er på tide at gøre op med en naiv tilgang til it. Det er uklogt at tro, at bare en computer er til stede, så sker der også en kompetent brug af den. I dag får alt for mange elever lov til at praktisere en doven brug af it.
Og frem for at gymnasielærere for eksempel bruger deres tid på at kontrollere om elever bruger computeren til at snyde med, så har vi brug for en mere kvalificeret og aktiv inddragelse af computeren som et redskab til at udvikle informationskompetencer i gymnasiet."
Behov for en pædagogisk målsætningDebatoplægget taler sit tydelige sprog om folkeskole-, gymnasieelevers og studerende på de videregående uddannelsers mangel på informationskompetencer.
Hvad enten man ser mod England, Tyskland eller Danmark, så er meldingen, at en hel generation af gymnasieelever får utilstrækkelige kompetencer i forhold til at vurdere informationssøgningers kvalitet. Men hvorfor?
Projektgruppens studie af gymnasielovgivningen viser, at problemerne blandt andet hænger sammen med manglen på en samlet, tydeligere og bindende officiel målsætning for informationskompetence i den danske gymnasieskole. Konsekvensen er en uhomogen indsats på det enkelte gymnasium – og på tværs af de danske gymnasier.
Lektor Trine Schreiber fra Danmarks Biblioteksskole forklarer: "Det bliver alt for meget op til bibliotekaren eller den enkelte lærer at finde ud af, hvordan han eller hun vil tackle elevernes mere eller mindre tilfredsstillende brug af computere til informationssøgning.
Nogle lærere bandlyser brugen af computere i undervisningen, andre forsøger at integrere dem. Men der er ikke en fælles pædagogisk målsætning, og heller ikke en systematisk inddragelse af bibliotekarer. Det er alt sammen med til at skabe det problem, vi står med i dag."
Debatoplægget 'Informationskompetence i gymnasiet' er udformet i et samarbejde mellem DPU, Aarhus Universitet og Danmarks Biblioteksskole.
Debatoplægget kan bestilles ved at sende en mail til ibje@dpu.dk
Oplægget og andet materiale kan donwloades på www.dpu.dk/info.
Yderligere oplysninger ved henvendelse til Prodekan for formidling Claus Holm, DPU, Aarhus Universitet, E: clho@dpu.dk eller T.: 2688 5600.
Lektor Trine Schreiber, Danmarks Biblioteksskole, E: ts@db.dk eller T: 3258 6066.
Gør gymnasiet nok for, at gymnasieelever opnår de nødvendige digitale kompetencer?
Informationskompetence blev udråbt som det 21. århundredes – det digitale samfunds – nøglekompetence. Men nu sætter et nyt debatoplæg fra DPU, Aarhus Universitet, og Danmarks Biblioteksskole spørgsmålstegn ved, om gymnasiet gør nok for, at gymnasieelever opnår de nødvendige digitale kompetencer.
På Google finder man altid et eller andet, man kan bruge. Sådan er vi – og ikke mindst gymnasieelever – vant til at tænke og handle. Men et nyt debatoplæg påpeger, at kravene til gymnasieelevers digitale informationskompetencer bør række længere end Google.
Det handler om søgestrategier og om at kunne vurdere og selektere information kritisk. Og det bør være gymnasiets opgave at sikre, at eleverne lærer de nødvendige digitale kompetencer. "Der må stilles helt andre krav til gymnasieelevers kompetencer, når det gælder digital informationssøgning, ellers ender for mange af dem som digitale analfabeter.
Godt nok har eleverne en computer, men hvis de ikke kan bruge den kompetent i faglige sammenhænge, så har vi et problem,” lyder det fra prodekan for formidling Claus Holm, DPU, Aarhus Universitet, der har været projektansvarlig for debatoplægget.
Computeren skal indrages aktivt i undervisningenInternationale undersøgelser peger på, at det er nødvendigt at eleverne opnår informationskompetencer så hurtigt som muligt – i grundskolen eller gymnasiet – for at kunne klare sig godt som studerende på videregående uddannelser. Men det sker ikke, fortæller lektor Trine Schreiber fra Danmarks Biblioteksskole.
Hun understreger, at uddannelsesinstitutionerne ikke har taget ordentlig fat på opgaven, blandt andet fordi samarbejdet mellem bibliotekarer og lærere ikke fungerer godt nok. Claus Holm, DPU Aarhus Universitet uddyber kritikken: "Vi ved, at der er investeret meget i it-isenkram. Samtidig må vi konstatere, at det ikke i sig selv gør eleverne tilstrækkeligt informationskompetente.
Det er på tide at gøre op med en naiv tilgang til it. Det er uklogt at tro, at bare en computer er til stede, så sker der også en kompetent brug af den. I dag får alt for mange elever lov til at praktisere en doven brug af it.
Og frem for at gymnasielærere for eksempel bruger deres tid på at kontrollere om elever bruger computeren til at snyde med, så har vi brug for en mere kvalificeret og aktiv inddragelse af computeren som et redskab til at udvikle informationskompetencer i gymnasiet."
Behov for en pædagogisk målsætningDebatoplægget taler sit tydelige sprog om folkeskole-, gymnasieelevers og studerende på de videregående uddannelsers mangel på informationskompetencer.
Hvad enten man ser mod England, Tyskland eller Danmark, så er meldingen, at en hel generation af gymnasieelever får utilstrækkelige kompetencer i forhold til at vurdere informationssøgningers kvalitet. Men hvorfor?
Projektgruppens studie af gymnasielovgivningen viser, at problemerne blandt andet hænger sammen med manglen på en samlet, tydeligere og bindende officiel målsætning for informationskompetence i den danske gymnasieskole. Konsekvensen er en uhomogen indsats på det enkelte gymnasium – og på tværs af de danske gymnasier.
Lektor Trine Schreiber fra Danmarks Biblioteksskole forklarer: "Det bliver alt for meget op til bibliotekaren eller den enkelte lærer at finde ud af, hvordan han eller hun vil tackle elevernes mere eller mindre tilfredsstillende brug af computere til informationssøgning.
Nogle lærere bandlyser brugen af computere i undervisningen, andre forsøger at integrere dem. Men der er ikke en fælles pædagogisk målsætning, og heller ikke en systematisk inddragelse af bibliotekarer. Det er alt sammen med til at skabe det problem, vi står med i dag."
Debatoplægget 'Informationskompetence i gymnasiet' er udformet i et samarbejde mellem DPU, Aarhus Universitet og Danmarks Biblioteksskole.
Debatoplægget kan bestilles ved at sende en mail til ibje@dpu.dk
Oplægget og andet materiale kan donwloades på www.dpu.dk/info.
Yderligere oplysninger ved henvendelse til Prodekan for formidling Claus Holm, DPU, Aarhus Universitet, E: clho@dpu.dk eller T.: 2688 5600.
Lektor Trine Schreiber, Danmarks Biblioteksskole, E: ts@db.dk eller T: 3258 6066.
København: Videndag om vidensamfundet og orientering om bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab
Program for seminar om viden i samfundet og om uddannelse til bachelor i uddannelsesvidenskab
10.00 - 10.20 Velkomst og introduktion til læring i vidensamfundet, v. lektor og studieleder Lars Geer Hammershøj, DPU, Aarhus Universitet
10.20 - 10.45: Det lærende menneske i vidensamfundet, v. lektor Rie Thomsen
10.45 - 11.10: Hvilke krav er der til ledere i vidensamfundet? v. lektor Pia Bramming
11.10 - 11.20 Pause
11.20 - 11.45: Hvad er vigtigt at lære i vidensamfundet? v. lektor og studieleder Lars Geer Hammershøj
11.45 - 12.15: Om BA i Uddannelsesvidenskab v. lektor og studieleder Lars Geer Hammershøj
12.15 - 13.00: Frokost
13.00 - 15.00: Vejledning til DPUs nye bachelor i Uddannelsesvidenskab
Tal med en studievejleder
Tal med de studerende på DPU
Rundtur på DPU
Materiale til brug i undervisning kan hentes på www.dpu.dk/vidensamfund.
Tilmelding til seminar om dag om viden i samfundet (gratis)
Tilmelding af klasser/grupper på mawei@dpu.dk eller 8888 9080
Dato
27.04.10
Tid
10.00 - 15.00
Sted
DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 Kbh. NV, lokale D170 og D174
Program for seminar om viden i samfundet og om uddannelse til bachelor i uddannelsesvidenskab
10.00 - 10.20 Velkomst og introduktion til læring i vidensamfundet, v. lektor og studieleder Lars Geer Hammershøj, DPU, Aarhus Universitet
10.20 - 10.45: Det lærende menneske i vidensamfundet, v. lektor Rie Thomsen
10.45 - 11.10: Hvilke krav er der til ledere i vidensamfundet? v. lektor Pia Bramming
11.10 - 11.20 Pause
11.20 - 11.45: Hvad er vigtigt at lære i vidensamfundet? v. lektor og studieleder Lars Geer Hammershøj
11.45 - 12.15: Om BA i Uddannelsesvidenskab v. lektor og studieleder Lars Geer Hammershøj
12.15 - 13.00: Frokost
13.00 - 15.00: Vejledning til DPUs nye bachelor i Uddannelsesvidenskab
Tal med en studievejleder
Tal med de studerende på DPU
Rundtur på DPU
Materiale til brug i undervisning kan hentes på www.dpu.dk/vidensamfund.
Tilmelding til seminar om dag om viden i samfundet (gratis)
Tilmelding af klasser/grupper på mawei@dpu.dk eller 8888 9080
Dato
27.04.10
Tid
10.00 - 15.00
Sted
DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 Kbh. NV, lokale D170 og D174
fredag, februar 12, 2010
Mental sundhed i skolen
Ny bog om Evidensbaseret grundlag for fremme af børns mentale sundhed
Af Karen Wistoft og Dan Grabowski fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet, København
Mental sundhed handler om menneskers positive selvopfattelser og om inklusion og social anerkendelse. Skolen kan medvirke til, at børn og unge lærer at skabe meningsfuldhed og styrker deres positive selvopfattelser. Deres selvbilleder kan udfordres, så de harmonerer med den virkelighed, de er en del af.
Vores rapport afdækker betydningen af skolebørns mentale sundhed og fremkommer med en række overvejelser over, hvilken evidens der er brug for, hvis man vil fremme mental sundhed i skolen.
Rapporten bygger på internationale litteraturstudier af mental sundhedsfremme blandt skolebørn og på ny dansk sundhedspædagogisk forskning.
Rapportens primære målgruppe er lærere, sundhedsplejersker og andre kommunale medarbejdere, der interesserer for børns mentale sundhed. Endvidere henvender rapporten sig til kommunale beslutningstagere, politikere og forskere, der med interesse for området.
Denne aktuelle rapport er udgivet på Forlaget Lundtofte og kan fås ved henvendelse til ole@schwander.dk eller www.forlagetlundtofte.dk
Abonner på:
Opslag (Atom)
