tirsdag, januar 30, 2007

Iværksætteri med perspektiv i skolen

Iværksætteri skal ind i skolen! – Det er jeg enig i, hvis det sker med det rette perspektiv.

Jeg har arbejdet med pædagogisk forskning og udvikling gennem mere end 30 år. Derfor forstår jeg alt for godt lærernes træthed over, at skolen altid skal løse samfundets uløste store problemer. Det må ikke ske ved en forstærket indsats for iværksætteri i skolerne.

En satsning i skolen på iværksætteri skal dreje sig meget lidt om økonomi og meget om innovation. Det er de menneskelige egenskaber og kompetencer, der er potentialet i at styrke feltet: Lydhørhed og samarbejdsevne er lige så vigtige kvaliteter som selvtillid og vedholdendhed.

Innovative kompetencer er lige så meget knyttet til selvstændig, kritisk tænkning og evne til at gå på tværs af etablerede vidensområder, som det drejer sig om at få gode ideer og have lyst til at forfølge dem.

Det skal være spændende og meningsfyldt for både elever og lærere at engagere sig i fornyelsen af skolens indhold. Eleverne lærer meget mere, hvis de får lejlighed til at arbejde med problemer og perspektiver, de selv er optaget af, end af at blive påduttet at skulle løse andres problemer.

Børn er ikke, som mange tror, kun optaget af deres allernærmeste problemer. Mange gør sig bekymrede tanker om både den fjernere omverden og om, hvordan fremtiden mon vil blive til at holde ud.

I Danmark er vi på mange måder nået langt, både velfærdsmæssigt, miljømæssigt, økonomisk og socialt. Vi har meget at byde på, som de unge så at sige får med sig med modernælken.

Alene det, at de unge vokser op i en stærk demokratisk tradition, kan jeg se giver et stort forspring i forhold til unges bagage i mange andre lande. Samtidig har vi fra vores lille land en tradition for udblik, som man helt savner i mange store lande. Disse forhold bør spille en stor rolle, når vi ser på potentialet for iværksætteri i en globaliseret verden.

Den mest lovende tematiske tilgang til iværksætteri i skolen vil være at knytte det til arbejde med bæredygtig udvikling. Ved at hjælpe eleverne til at udvikle forestillinger om bæredygtig udvikling og lade dem arbejde med overskuelige mulige løsninger til konkrete problemer vil det være muligt at lave en meget spændende undervisning, som både har perspektiv for eleverne, for lærerne og for Danmarks fremtid.

Internationalt befinder vi os i det 3. år af FNs 10-år for uddannelse for bæredygtig udvikling. Et indsatsområde, som vi så småt er ved at komme i gang med i Danmark. Jeg har en forhåbning om, at blandt andet Undervisningsministeriet vil starte en meget velkommen større indsats for, at bæredygtigt iværksætteri i skolerne kan blive en realitet.

En indsats i skolerne for at fremme den danske iværksætterkultur skal hverken skabe flere grønthandlere eller psykopater i jakkesæt, men udvikle nye tanker og løsninger i en globaliseret verden i hastig forandring.

Ovenstående kan i dag læses som en Kommentar i dagbladet Børsen.

torsdag, januar 25, 2007

Hvornår har du sidst været stolt over at være dansker?

Hvornår har du selv været stolt over at være dansker, og hvornår har du været beskæmmet?
Det er spørgsmål, som jeg fik aktiveret, mens jeg hørte en radioudsendelse her i aften, mens jeg stod i køkkenet og forberedte festmad til weekenden.
Det var et stilfærdigt interview med Inge Thorning fra Interkulturelt center i Århus, som gjorde, at jeg selv egentlig følte mig lidt stolt over, at vi har danskere som hende.

Jeg må beskæmmet vedgå, at jeg hverken kendte hendes navn eller hendes center og indsats. Men for mig var der så mange erfaringer og meninger, hun gjorde rede for, som svarede til mine egne erfaringer, selv om jeg ikke har nogen speciel erfaring med at fremme etniske gruppers trivsel og udvikling i Danmark. Samtidg var der naturligvis masser af pointer, hun fremførte, som jeg finder meget tankevækkende og nyttige. (Det triste er, at centret er lukket med udgangen af år 2006, trods dets fremragende resultater og ekspertise i et højaktuelt område.)

Det var også erfaringer, som svarede til sund fornuft, for eksempel at et tilbud om aktivering for en person uden arbejde sjældent kan måle sig med at få et arbejde, hvor resultatet af arbejdet er værdsat.

Så det handlede meget om at give alle mennesker selvværd og tiltro til egne evner. En tanke, jeg selv har båret rundt på i mange år som et mantra for en bedre verden.

Men interviewet mindede mig også om, at jeg tydeligt husker, hvor stolt af at være dansker, jeg blev, da jeg hørte om en dansk ansat kvinde i EU's statistiske kontor. Hun havde været vedholdende om at forfølge en sag om korruption eller svindel blandt overordnede i kontoret. Det er en hel del år siden, og så vidt jeg er orienteret, så har denne beundringsværdige person komplet fået ødelagt sit helbred på grund af alt det, som hun måtte gå igennem med sagen, mens de skyldige blot fik andre stillinger i EU.

Det var i en periode, hvor jeg lagde en stor del af arbejdet for mit universitet som rådgiver for Undervisningsministeriet i Thailand, så følelsen af at være dansker var måske så meget stærkere som udsendt fra et lille land i en stor verden.

Det var i øvrigt også under en udstationering i Thailand, jeg på BBC hørte om den på det tidspunkt nyetablerede regerings massive indsats for at skære ned på Danmarks ulandsbistand og hele indsats for miljøbeskyttelse, - men det er jo en anden sag. Dog husker jeg meget tydeligt min frustration over, at her mistede jeg et af de andre punkter, hvor jeg tidligere havde følt mig stolt over at være dansker i dobbelt forstand.

Ovenstående synspunkter og ’følelser’, som nogen vil kalde det, har meget med vores uddannelser at gøre. Jeg går ikke ind for, at vi i danske skoler skal have en bestemt opfattelse af, hvad eleverne skal være stolte af eller beskæmmede over.

Men vi skal kunne diskutere sådanne spørgsmål. Ikke fordi de er vigtigere end at lære at læse og lægge sammen, men fordi de er fundamentale spørgsmål at forholde sig til, hvis eleverne skal vokse op til at blive engagerede voksne i et lille land i en globaliseret verden.