onsdag, marts 21, 2012

Master i Grundskoleundervisning- Ny masteruddannelse ved DPU AU i København og Århus

Undervisning i grundskolen - en ny masteruddannelse
Sigtet med uddannelsen er at videreuddanne de studerende til lokale eksperter i en forskningsbaseret udvikling af undervisningen i grundskole. En master i grundskoleundervisning har kompetencer til at kvalificere og udvikle både sin egen og skolens undervisning, for eksempel gennem funktioner som vejleder, teamkoordinator eller mellemleder i skolen eller som pædagogisk konsulent i forvaltningen.

Uddannelsen har fokus på praksisrelevante teorier og analyse- og problemløsningsmodeller. Den giver både teoretiske og praktiske forudsætninger for at igangsætte, tilrettelægge, gennemføre og dokumentere undervisnings- og skoleudvikling.

Målgruppe

Uddannelsen retter sig mod lærere, teamledere, mel­lemledere og souschefer der fungerer på grundskolen eller som konsulenter for skolen. De adgangsgivende uddannelser er læreruddannelser der giver adgang til at undervise i folkeskolen, pædagogiske diplomuddannelser og videregående uddannelser, der omhandler pædagogik og grundskoleundervisning.
Hvis der er flere ansøgere end der er studiepladser til, træder adgangsbegrænsningen i kraft efter følgende kriterier:
Adgangsbegrænsning

Uddannelsen består af fire moduler

  • Undervisning og læring i didaktisk perspektiv
  • Undervisning og læring i pædagogisk perspektiv
  • Undervisning og læring i udviklingsperspektiv
  • Masterprojekt
Se mere om disse fire undervisningsmoduler længere nede på siden.

Fakta om Master i grundskoleundervisning

Omfang

Uddannelsen udgør et årsværk (60 ECTS-point) fordelt på fire moduler, som hver er af et halvt års varighed og hver svarer til 15 ECTS-point.

Tid og sted

Uddannelsen bliver udbudt på institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Campus Emdrup i København og på Campus Aarhus.
Se oversigt over planlagt undervisning

Pris

Prisen for hvert modul er 17.500 kr., for hele uddannelsen 70.000 kr.

Ansøgning

Information om frister, ansøgningsskemaer og vejlednnig:
Ansøgning

Studieordning

Studieordningen vil blive tilgængelig her på siden snarest muligt.

Kontakt om grundskole masteren

Spørgsmål om uddannelsens faglige indhold
- kontakt faglig koordinator Bent B. Andresen
Vejledning om optagelseskriterier, muligheder for kvalificering mv.
- kontakt Efter- og Videreuddannelse
Praktiske informationer om eksamen, undervisning, SVU mv.
- kontakt Uddannelseskontoret
Vejledning om valg af uddannelse
- kontakt Studievejledningen
---------------------------------------------------------------------------
Masteruddannelsens enkelte  moduler

Modul 1
Undervisning og læring i didaktisk perspektiv

Hensigten med modulet er at give de studerende en indføring i teorier, danske og internationale forskningsresultater og forandringsprocesser, som sætter nye betingelser for didaktisk kvalificeret problemløsning knyttet til analyse, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen i grundskolen. Endvidere er formålet at give de studerende mulighed for didaktisk fordybelse med fokus på skolens fagblokke og/eller andre tematiske fokusområder i skolen, der bygger videre på deltagernes erhvervs- og uddannelsesmæssige forudsætninger og didaktiske kompetencer.

Modul 2
Undervisning og læring i pædagogisk perspektiv

Hensigten med modulet er at give de studerende en indføring i nyere teorier og danske og internationale forskningsresultater om pædagogisk ledelse og organisering af undervisning. Endvidere er formålet at give de studerende mulighed for at formulere, analysere og behandle centrale problemstillinger og dilemmaer i læringsmiljøet i skolen samt beskrive og vurdere udvikling heraf, som er begrundet i resultater af kortlægninger og forskningsresultater. Endelig er formålet at give de studerende mulighed for pædagogiske fordybelse med fokus på skolens fagblokke og/eller andre tematiske fokusområder i skolen, der bygger videre på deltagernes erhvervs- og uddannelsesmæssige forudsætninger og pædagogiske kompetencer.

Modul 3
Undervisning og læring i udviklingsperspektiv

Formålet er at kvalificere til at identificere og anvende forskningsbaseret viden og dokumentation af undervisnings- og skoleudvikling som grundlag for konsulentudøvelse, vejledning, videnudveksling, kollegial supervision, mødefacilitering og teamsamarbejde. Endvidere er formålet at give de studerende mulighed for at identificere, begrunde, planlægge, gennemføre og dokumentere udvikling af skolens undervisning og læringsmiljø. Modulet bygger videre på forudsætninger opnået i modul 1 og 2.

Modul 4
Masterprojekt

Formålet med masterprojektet er at give de studerende mulighed for at opnå kompetence i undervisningsudvikling på et uddannelsesvidenskabeligt kvalificeret grundlag. Masterprojektet sigter mod, at de studerende – teoretisk og metodisk reflekteret – kan behandle en problemstilling i et anvendelses- og praksisrettet perspektiv. Den selvvalgte problemstilling kan være relateret til et indsatsområde i skolen, en fagblok og/eller andre tematiske fokusområder i skolen.