torsdag, februar 01, 2007

Bæredygtigt iværksætteri i skolen

’Bæredygtigt iværksætteri’ er egentligt ikke en god betegnelse.

Mit forslag nedenstående bygger på, at man i forskellige skoleformer arbejder med iværksætteri med udgangspunkt i ’bæredygtig udvikling’.

’Bæredygtig udvikling’ defineres i Brundlandrapporten som en udvikling, der opfylder de nulevende generationers behov uden at bringe kommende generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

Det er jo en sympatisk målsætning, som imidlertid i praksis indeholder masser af konflikter og problemer. Det er derfor, det er så vigtigt med en bred folkelig deltagelse i afgørelser om, hvordan vi så skal prøve at føre det ud i livet.

Man kan også sige, at det drejer sig om at få mobiliseret alle folks interesser og at få folk til også at medtænke deres børnebørns interesser i konkrete måder at løse vore problemer på i dag.

Så samtidig med det gamle, fornuftige slogan:

’Tænk globalt - handl lokalt!’,

så kunne vi tilføje

’Tænk på fremtiden – handl nu!'

Tilsammen peger de på nogle vigtige generelle aspekter af tankerne bag ønsket om en bæredygtig udvikling.

Mit forslag til Undervisningsministeriet og til andre instanser er, at man bruger udfordringen om bæredygtig udvikling til at udvikle børn og unges kompetencer til at være iværksættere.

Konkret kan det for eksempel gøres på følgende måder:

Eks. 1 til iværksætteri i skolen

I undervisningen starter man med at tage aspekter op, der har med bæredygtig udvikling at gøre. Det kan ske på 1000 gode måder, som jeg kan vende tilbage til i en senere blog post.

Derefter får eleverne lejlighed til at bruge deres erfaringer til at identificere nogle mindre problemer i relation til bæredygtig udvikling. Altså vaner, fremgangsmåder, redskaber, ting, situationer osv, der efter deres mening ikke fremmer en bæredygtig udvikling.

Dette giver så anledning til, at eleverne forsøger sig med at analysere, hvori problemet ligger, og hvilke alternativer der måtte kunne findes på til at reducere problemet på vej mod en mere bæredygtig udvikling.

Læreren vil som altid være meget vigtig ved at hjælpe eleverne til at få en dyberegående og alsidig forståelse af problemet.

Læreren vil ligeledes være meget vigtig for at hjælpe eleverne med at udvikle og analysere deres alternative løsningsforslag.

I det omfang, det er menneskeligt muligt, får eleverne dernæst støtte til at prøve at føre en af ideerne ud i livet. I mange tilfælde vil det både kræve håndtering af økonomi, samarbejdsrelationer (også med folk uden for skolen), sociale hensyn og kommunikative kompetencer, som dermed kan gå op i en højere enhed.

Igennem hele forløbet hjælper læreren eleverne til at få forskellige perspektiver og hensyn med, som angår menneskers relationer til hinanden og til levegrundlaget, herunder naturresurserne, samt til at få perspektivet: ’Hvad mon jeres børnebørn vil mene om dette problem?’ med.

Undervejs og til sidst stoppes der op vedr.

’Hvad har vi lært af det?’,

’Hvad kan vi bruge det til?’

’Hvordan kan vi blive endnu bedre til det?’

’Hvad mener andre mennesker om det?’


Eks. 2 til iværksætteri i skolen med storyline

Lærerne opbygger en storyline, som indeholder udfordringer for elevernes arbejde med kombinationen af bæredygtig udvikling og kompetencer knyttet til iværksætteri.

Opsummering: iværksætteri/entrepreneurship

’Entrepreneurship’ bruges på engelsk som udtryk for evner som iværksætter og udfoldelse af iværksætteri.

Entrepreneurship er umiddelbart knyttet til de mennesker, der finder på noget og fører ideen ud i livet trods alle de genvordigheder, der kan være forbundet med det.

Det vil sige, at entrepreneurship kræver evne til at være iderig eller innovativ, som det ofte udtrykkes. Men det er også et udtryk for at være initiativrig og ikke blot lade stå til. Det er ikke mindst i den betydning, jeg finder det interessant i sammenhæng med ønsket om en forstærket indsats inden for 'uddannelse for bæredygtig udvikling' (UBU).

Nye ideer skabes ikke i et tomrum, men de skabes ofte med udgangspunkt i nogle erkendte problemer eller ønsker om forandring.

Til at levere sådanne rammer er tankerne og problemerne med ’bæredygtig udvikling’ fremragende. Samtidig har fokus på ’bæredygtig udvikling’ kimen til at styrke elevernes almen dannelse gennem det konkrete udgangspunkt.

Handleperspektivet og de bagved kritisk kreative analyser vil samtidig med garanti styrke elevernes handlekompetence.

Evne til samarbejde, gå-på-mod, selvværd samt vedholdenhed vil kunne hjælpe dem resten af livet.

Alt sammen noget, vi kun kan ønske os her i FNs 10-år for Uddannelse for Bæredygtig Uvikling’.

Portalen for FNs tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling in Danmark (UBU og Ubu10.dk)

Mere om Education For Sustaianble Development

1 kommentar:

Marion sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.