mandag, juni 11, 2007

Søren Breiting om at huske og hukommelse tips og teknikker

I forbindelse med, at jeg lige har været i DR formiddag på 4'eren , hvor jeg har fortalt lytterne om, hvordan man kan komme til at huske bedre med nogle særlige, men simple husketeknikker, der fremmer hukommelsen af de ting, man gerne vil huske, kommer her nogle af mine noter.

De vil senere blive redigeret:

Om at huske og husketeknikker.

1.
De fleste tænker nok mest på det med at komme i tanke om noget, men forinden kræver det jo, at man har sanset noget, så det er registreret i hjernen, og at det også bliver der, - ikke blot forsvinder straks efter.

2.
Her tænker du især på det, som vi ved, vi helst skal kunne huske.

Lad os sige, at vi er taget med en stor bilfærge, og skal bruge at kunne huske den opgang, som er tættest på bilen på bildækket.

Lad os sige, at det er opgang C.
En stensikker på at huske det på er, at man forbinder C med C-et i CITRON og så laver et forestillingsbillede med citron, hvor man søger at aktivere sanserne i forhold til citron.

3.
Ja, med citronen kan man jo tænke på

At smage
At dufte
At føle, både PÅ citronen og virkningen af at få et sprøjt i øjet.
At høre

Alt dette kan ske, fordi vi har tidligere erfaringer med citroner – dvs. herved forbinder vi det vi gerne vil huske med en masse mangle sanseindtryk og erfaringer.

Samtidig hjælper det os med at danne forestillingsbiller af det, der skal huskes.

4.
Ja, det er eglt meget udemokratisk – for jo mere man allerede ved og har erfaringer med, des umiddelbart nemmere vil det være at forbinde det nye med noget velkendt og kunne komme i tanke om det senere.

5.
Det opmuntrende er, at der i praksis ikke er nogen øvre grænse for, hvor meget vi kan huske.

Men der er begrænsninger i, hvor meget vi kan kapere ad gangen, idet hjernen skal have tid til at bearbejde det hele for at kunne gemme det.

Der er heldigvis et meget simpelt system, som alle kan lære:

Hukommelsen skal helst have nogle knager at hænge hver af de nye ting op på, som skal huskes.

Lad os sige, at vi på vej hjem fra vores arbejde kommer i tanke om 3 ting, vi skal huske at købe.

Vi kan danne et forestillingsbillede til hvert af dem, på samme måde som forklaret med citronen. Her bliver der så tale om tre vidt forskellige forestillingsbilleder.
Lad os sige, at de tre ting, vi skal huske at købe, var :

Tomater
Mælk
Tændstikker.

Det vil ikke være svært at danne nogle sansemættede forestillingsbilleder for hver.

Men der er en endnu smartere måde at gøre det på, og det bygger på, at vi laver det i en kendt rækkefølge, så det er lettere at komme i tanke om det.

Vi bruger talrækken, så vi kender til hudløshed. Men før den kan bruges skal vi have lavet et standard billede til hvert tal. Det går nemmest, hvis billedet lidt ligner tallets facon.
Jeg bruger
1. Malerpensel
2. Svane
3. to-puklet kamel.

For hvert af de 3 indkøbsting laver vi så et særligt billede, der hægter
f.eks. tomater sammen med en malerpensel.

Osv - De forestillinger man laver må meget gerne være skøre og humoristiske, det hjælper kun hukommelsen.
6.
Den teknik kan bruges til alle ting, hvor man har brug for at huske forskellige ting, uanset om rækkefølgen er vigtig.

7.
Det er rigtigt, det virker lidt tosset, men faktum er, at det fungerer, og at denne metode afspejler nogle grundlæggende principper for hvad vi kan gøre, når vi gerne vil huske noget.

Med nogen øvelse vil man kunne huske 100 forskellige ting i rækkefølge med meget få fejt, men det kræver altså, at man har lavet et godt forestillingsbillede til hvert af tallene fra 1 til 100, som man kan hænge de forskellige ting op på mentalt i sine forestillingsbilleder.

Den slags kan man optræde med.

I begyndelsen vil man have brug for en del tid til at generere hvert forestillingsbillede, med tiden kan man blive hurtigere til det.


8.
Ja, her i eksamenstiden kan disse mekanismer gå hen og få særlig betydning.

Sidder man og læser historie, så vil det kunne hjælpe de fleste, at man laver nogle forestillingsbilleder til vigtige begivenheder, og forbinder dem med noget, man med sikkerhed kan huske.

Nogen sidder og skriver lange noter, når de læser lærebøger, men ofte vil det hjælpe én bedre, hvis man laver nogle notater, der i højere grad er symboler og visualiseringer som støtte for hukommelsen.

Dertil kommer det meget vigtige, at man skal give sig tid til at genkalde sig det, man vil huske og lære.

En tommelfingerregel siger
Efter
1 time
1 dag
uge
måned
år

Så bliver det der uendeligt.

Udgangspunktet er altså ikke, at man læser det igen, som ved en traditionel repetition, men at man sidder og prøver at komme i tanke om det igen.

Det er også vigtigt, at når man læser, at man så holder pause.

9.
Jeg har i mange år været optaget af disse mekanismer, fordi jeg det meste af mit tidligere liv har syntes, at min hukommelse ikke kunne leve op til min øvrige formåen.

Så derfor blev jeg meget opmuntret, da jeg begyndte at læse om disse metoder og kunne se, at de virkede.

Siden har jeg gjort mit for at udbrede dem til mine studerende på universitetet og for eksempel lærere på efteruddannelseskurser.

Det er jo meget vigtigt, at læreren kan hjælpe elever til at kunne lære og huske bedst muligt, - ikke mindst for de elever, for hvem det ikke er så let.

I min forskning har jeg haft stor glæde af kendskabet til disse mekanismer.

Vi har i en forskergruppe, der arbejder med elevers udbytte af ekskursioner gjort en del brug af det, og f.eks. har jeg netop udgivet et lille gratis hæfte
Inspirationer til ekskursioner
Som kan findes til download på Internet.

10.
Det vigtigste er nok, at man begynder selv at gå i gang og være mere bevidst om den måde, man prøver at huske på.

Der findes allerede en del gode bøger om at komme til at huske bedre, både på dansk og på engelsk. – Jeg har selv haft mest glæde af de bøger, som er skrevet af Tony Buzan – B-U-Z-A-N

Det er også et navn, der er godt at bruge som søgeord i Google på Internet.

Man kan selv komme meget langt med de ting, vi allerede har snakket om:

- Lav talrækken fra 1 til 10 som grundlæggende forestillingsbilleder.

- Øv dig i at lave sansemættede foresitllingsbilleder.

Øvelse gør mester, og teknikkerne virker kun, når de bruges.

11.
Det tror jeg, der kan være flere grunde til.
Nogle få mennesker har det, der hedder fotografisk hukommelse. Disse mennesker har næsten et fotografi i hukommelsen af, hvad de har set, så de har det nemt med at huske menneskers ansigter.

Men det har også at gøre med, at mange mennesker især er visuelle, andre er mere auditive og skal helst høre det, de skal huske.

For alle os, der kan have svært ved at huske nye ansigter er der et lille fif.

Man skal lægge mærke til bare én speciel karakter ved ansigtet. Det vil hjælpe en med at kunne komme i tanke om det igen.

Når man skal lære et nyt navn, så er det for det første en forudsætning at man har hørt navnet ordentligt.

Når man hører navnet, hjælper det at forbinde den nye person med én man kender med samme navn.
Alle former for associationer, der kan knyttes til navnet, hjælper også.

Jeg hedder BREITING – næsten lige som BREITLING
SØREN SØREN KIRKEGAARD

12.
Vi får jo mængder af indtryk både i virkelighedens verden og gennem medierne, så det er jo et ufatteligt kraftigt bombardement.

Zapperkulturen trækker nok også i retning af, at vi ikke får helt fat i, hvad noget drejer sig om.

Men ellers er de 3 vigtige faktorer til at ødelægge hukommelsen:

Stress
Manglende søvn
Alkohol.

Hertil kommer, at det er vigtigt at få noget ordentligt at spise og få det regelmæssigt. - Fede pomfritter er ikke godt at køre hukommelsen på.

Uanset ens tilstand vil de råd, jeg har givet, dog virke forbedrende på hukommelsen.

13.
Strengt taget tror jeg, at de fleste moderne mennesker i et land som Danmark gemmer på meget mere i hukommelsen, end folk f.eks. gjorde dengang flertallet af befolkningen var små bønder med en meget overskuelig horisont.

Mindre stress, mere regelmæssig søvn, mindre alkohol og mere tid til eftertænksomhed vil dog for mange af os forbedre vores hukommelse.

For måske mange ældre mennesker vil især en forbedret kost hjælpe.

Men som sagt hukommelsesteknikkerne virker – de skal bare anvendes.

Og så er det da fantastisk at tænke på, at de omtalte hukommelsesteknikker har været kendt og brugt i forskellig iklædning siden antikken.

Læs mere af Søren Breiting om at huske og lære at undgå at glemme i denne artikel.

Ingen kommentarer: