fredag, februar 12, 2010


Mental sundhed i skolen


Ny bog om Evidensbaseret grundlag for fremme af børns mentale sundhed


Af Karen Wistoft og Dan Grabowski fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet, København

Mental sundhed handler om menneskers positive selvopfattelser og om inklusion og social anerkendelse. Skolen kan medvirke til, at børn og unge lærer at skabe meningsfuldhed og styrker deres positive selvopfattelser. Deres selvbilleder kan udfordres, så de harmonerer med den virkelighed, de er en del af.

Vores rapport afdækker betydningen af skolebørns mentale sundhed og fremkommer med en række overvejelser over, hvilken evidens der er brug for, hvis man vil fremme mental sundhed i skolen.

Rapporten bygger på internationale litteraturstudier af mental sundhedsfremme blandt skolebørn og på ny dansk sundhedspædagogisk forskning.

Rapportens primære målgruppe er lærere, sundhedsplejersker og andre kommunale medarbejdere, der interesserer for børns mentale sundhed. Endvidere henvender rapporten sig til kommunale beslutningstagere, politikere og forskere, der med interesse for området.

Denne aktuelle rapport er udgivet på Forlaget Lundtofte og kan fås ved henvendelse til ole@schwander.dk eller www.forlagetlundtofte.dk

fredag, december 11, 2009


Klima og Uddannelse: Klimakrise kalder på uddannelse

Pressemeddelelse
11.12.09
Hvordan lærer vi at leve i en verden ramt af klimakrise? Det giver en verdensomspændende tænketank for uddannelse svar på, når den i dag præsenterer otte anbefalinger på en international klimakonference på DPU, Aarhus Universitet.

I dag offentliggør den internationale tænketank International Alliance of Leading Education Institutes (IALEI) forskningsrapporten 'Climate Change and Sustainable Development, the Response from Education'. Rapporten indeholder otte konkrete anbefalinger til, hvordan uddannelse kan blive del af løsningen på klimakrisen.

Anbefalingerne udspringer af et års tværnational forskning, der gør status over Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i ti lande verden over, herunder Danmark.

Det bærende element i tænketankens anbefalinger er, at en forandring af menneskelig tankegang og adfærd kræver, at vi tænker bæredygtighed ind i børn og unges uddannelse. Tænketanken sender derfor et signal til de politiske forhandlere om, at de skal medtænke uddannelse i de globale klimaaftaler.

Lærerne skal uddannes i bæredygtig udvikling

Ifølge tænketanken skal uddannelsesinstitutioner blive bedre til at integrere bæredygtig udvikling i skoleelevernes hverdag og bl.a. undervise i den usikkerheds- og risikohåndtering, der er forbundet med klimaudfordringerne.

En af anbefalingerne lyder, at eleverne skal arbejde mere tværfagligt og aktivt engagere sig i spørgsmål om bæredygtig udvikling uden for skolemiljøet. Det forudsætter samtidig nye kompetencer hos skolelærerne, og en anden af tænketankens anbefalinger er derfor at sikre, at bæredygtig udvikling bliver del af lærernes uddannelse.

"Uddannelse for Bæredygtig Udvikling skal også styrkes på læreruddannelserne, så vi kan ruste fremtidige lærere til at undervise børn og unge i bæredygtig udvikling. Det betyder også, at vi skal have igangsat flere efteruddannelsesinitiativer," siger professor Jeppe Læssøe, DPU, Aarhus Universitet, der er projektleder på rapporten.

Vi skal lære at håndtere usikkerhed

Med de otte anbefalinger påpeger tænketanken, at en ambitiøs satsning på Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er nødvendig, hvis vi som samfund skal forberede borgerne til at håndtere klimaudfordringerne og den usikkerhed, der er forbundet med dem.

"Skal Danmark være med i førerfeltet, når det gælder bæredygtighed, må vi se med helt nye øjne på vores uddannelsessystem. I århundreder har det været logikken i uddannelsessystemet at lære børnene sikker viden. I dag er den store udfordring derimod at forholde sig til usikkerhed, dilemmaer og etiske valg," siger Jeppe Læssøe.

Og det er netop, hvad Uddannelse for Bæredygtig Udvikling handler om. Chris Husbands, professor ved Institute of Education London og medlem af tænketanken, forklarer, hvorfor klimaudfordringer kræver nye kompetencer og uddannelse:

"Den grundlæggende videnskab bag klimaændringerne er klar: Jorden opvarmes som et resultat af udledningen af store mængder CO2 i atmosfæren. Det hersker der ingen tvivl om. Men samtidig bliver klimaforandringerne fortsat mere uforudsigelige og komplekse. Og det gør det vanskeligt at beslutte, hvad der skal ske i fremtiden. Det betyder, at klimaforandringerne i lige så høj grad er et uddannelsesmæssigt problem som et videnskabeligt problem," siger Chris Husbands.

Tænketanken advarer mod at reducere Uddannelse for Bæredygtig Udvikling til faktuel naturvidenskabelig formidling og borgeroplysning. Uddannelse for Bæredygtig Udvikling handler om at styrke en generel udvikling af borgernes kompetencer, så borgerne bliver kompetente til at selv tage ansvar og finde nye løsninger på klimaproblemerne.

Tænketankens otte anbefalinger

Rapporten indeholder otte anbefalinger til at integrere Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i uddannelsessystemet:

  1. Uddannelse for bæredygtig udvikling skal spille en afgørende rolle ved forhandling af globale aftaler angående klimapolitikken.
  2. Fordi klimapolitikken er så presserende, risikerer man, at undervisningen alene kommer til at bestå af formidling af eksperternes råd. Det vil have en negativ effekt i det lange løb. Vi anbefaler kraftigt at bevare og implementere de mere ambitiøse mål med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling: at give folk kompetencen til at være med til at forme en bæredygtig udvikling på alle niveauer.
  3. Regeringerne skal sikre, at skolerne er i stand til at spille en førende rolle inden for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling via administration af uddannelsessystemerne, organisation af skolerne og undervisning af eleverne.
  4. Det har en lovende effekt at fokusere på skolen i dens helhed: Det betyder en større grad af tværfagligt arbejde, aktivt engagement og interaktion med andre uden for skolemiljøet. Vi anbefaler disse fremgangsmåder som en metode til at integrere Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i den nuværende uddannelsespraksis.
  5. Der skal tildeles ressourcer for at rette op på manglen på læreruddannelse inden for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
  6. Politiske initiativer inden for uddannelse af lærerstaben skal koordineres med anden understøttelse af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på skoleniveau.
  7. Vi anbefaler at etablere medierende organisationer og grupper for at fremme den fornødne interaktion mellem forskere, undervisere, ikke-statslige organisationer, tjenestemænd og andre inden for Uddannelse for bæredygtig udvikling.
  8. Yderligere forskning skal dokumentere gældende praksis og identificere lovende praksisser, undersøge de uddannelsesmæssige resultater og identificere muligheder og problemer.

Læs mere om resultater af denne internationale forskning i klimaundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling her

Den internationale uddannelsesalliance

International Alliance of Leading Education Institutes (IALEI) er verdens første tænketank inden for uddannelsesforskning. Den består af ti af verdens førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner inden for forskning og uddannelse.

torsdag, december 03, 2009

Nyt netværk for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på DPU

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, bliver koordinator for et nyt regionalt FN-netværk, der skal sikre videndeling mellem forskning og praksis om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Undervisningsminister Bertel Haarder gæster i den anledning DPU’s internationale konference om klima og uddannelse.

Under klimatopmødet i København afholder DPU den 11. december en konference, om hvordan uddannelse kan blive del af løsningen på klimaudfordringen.

En række forskere holder oplæg på DPU under overskriften
’Can Education Change the Climate?

På konferencen taler også undervisningsminister Bertel Haarder om etableringen af et nyt netværk Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Netværket skal sikre videndeling mellem forskning i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling og praksisorienterede initiativer på skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Netværket får status af Regional Centre of Expertice under United Nations University, og DPU bliver koordinator for netværkets aktiviteter.

Bertel Haarder ser store muligheder i det nye netværk:

"Vi har postet mange ressourcer i at udvikle undervisningsmaterialer til at undervise i bæredygtighed, til at lave hjemmesider med inspiration til lærere og elever og afholde konferencer for skoler og gymnasier. Det altafgørende for mig er, at der bygges på viden og ikke på tro og halvreligiøse forestillinger. Det glæder mig, at de mange tiltag nu kan koordineres og kvalificeres af forskerne på DPU," siger Bertel Haarder.

Han mener, at netværket kan være med til at skabe større bevidsthed om bæredygtighed allerede i skolen:

"Klimatopmødet er kun begyndelsen. Vi skal alle være bevidste om bæredygtighed, og den bevidsthed begynder i skolen og fordrer, at lærerne er klædt på og har et brohoved til forskning og udvikling," siger Bertel Haarder.

Tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Mulighederne skal udnyttes nu, hvor FN har udnævnt 2005-2014 til ’Tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling’.

Alligevel viser ny international forskning, at uddannelse fortsat er det glemte element i de globale forhandlinger om klimaforandringerne. Og der er stadig langt fra de fine ambitioner til praksis, mener professor Jeppe Læssøe, DPU, Aarhus Universitet, og projektleder på det internationale forskningsprojekt: ’Climate Change and Sustainable Development: The Response from Education’.

Til gengæld ser professor Jeppe Læssøe det nye netværk som et eksempel på en brobygning mellem ambitioner og praksis:

Der er fortsat en ubalance mellem, hvor meget Uddannelse for Bæredygtig Udvikling fylder i politiske dokumenter, og hvor lidt der rent faktisk gøres i praksis ude på skolerne. Men jeg ser dette netværk som det første spadestik i en målrettet indsats for at få Uddannelse for Bæredygtig Udvikling integreret i praksis,” siger Jeppe Læssøe.

Yderligere information om konferencenPå konferencen ’Can Education Change the Climate’ belyser en række eksperter, hvilken rolle uddannelse og kommunikation spiller i indsatsen for at modvirke klimaproblemerne.

Forskerne bag forskningsprojektet ’Climate Change and Sustainable Development: The Response from Education’ præsenterer resultater og anbefalinger fra et års forskningsarbejde i tænketanken International Alliance of Leading Education Institutes.

Konferencen har to temaer:
  • Første tema handler om mulighederne for at fremme bæredygtig udvikling gennem uddannelse.
  • Andet tema sætter fokus på klimakommunikation mellem eksperter og offentlighed i kampen mod klimaforandringer.

    Konferencen foregår på engelsk

    Se program

    Fri entré, men tilmelding nødvendig senest 9. december 2009.

    Tid og stedFredag den 11. december 2009, kl. 9.30-17.00DPU, Aarhus UniversitetTuborgvej 1642400 København NV Kontakt: Jeppe Læssøe; tlf: 8888 9041 e-mail: jepl@dpu.dk

torsdag, august 27, 2009

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling UBU og miljøundervisning
Fornyelse gennem miljøundervisning

Forfatteren giver et billede af den nye miljøundervisning og fremhæver betydningen af, at eleverne ikke oplever, at det er deres opgave at redde verden fra miljøkatastrofer.
Undervisningen skal bevæge sig væk fra den dystre katastrofestemning og i stedet styrke elevernes tro på fremtiden og tiltroen til deres egne handlemuligheder.

Det er velkendt, at mange lærere i dag finder sig tynget af de stadigt kommende, nye krav, som undervisningen skal leve op til, og skolen som problemløser for samfundets kalamiteter. Miljøundervisning var også oprindeligt et af disse forsøg på at lade skolen bøde for samtidens vanskelige problemer.

Imidlertid har miljøundervisningen gennem de senere år været gennem en pædagogisk fornyelse, som har fjernet det tyngende element. Samtidig har denne nye generation af miljøundervisning vist sig at være et effektivt udgangspunkt for en mere generel fornyelse af undervisningen, også uden for miljøundervisningens problemfelter.

Det er bare for meget! "Undervisningsdifferentiering, AIDS-undervisning, ansvar for egen læring, selvmordsforebyggelse, projektarbejde, dårlige staveprøver, teamsamarbejde, utilpassede elever, udviklingsplaner for skolen, 2-sprogede elever, timeregnskaber og årsnormer, skolemad og mobning, centrale kundskabs- og færdighedsområder, nye prøveformer ..."

Lærerne på lærerværelset bøjer hovedet og vil hellere snakke om planerne for den kommende ferie end drøfte pædagogiske tanker med hinanden. Nye lærere giver hurtigt op og springer til andre jobmuligheder, og ældre lærere drømmer om at stå af ræset i utide. Kombinationen af overvældende mange krav til løsning i skolen og den beskedne offentlige påskønnelse af lærernes daglige slid med krævende og urolige børn giver nu mærkbare resultater, ikke bare på lærerværelset.

Reaktionen blandt skolens ledelse har været en tendens til at samle kræfterne om fælles temaer for udvikling, som i princippet henvender sig til alle lærere og kan give fælles styrke. Efteruddannelsen er således flyttet væk fra mange af de såkaldte små skolefag til mere almene opgaver, herunder IT-kørekort, samt fokus på de store fags problemer.

Ønsket om en stærkere faglighed i hele skolens fagspektrum modarbejdes dermed let af andre strømninger i tiden. Den nye generation af miljøundervisning kan i dag betragtes som et godt bud på et muligt indsatsområde på skolen.

Hermed kan en opdatering af lærernes kompetencer til at leve op til de nyeste alment pædagogiske udfordringer kombineres med udviklingen af nye faglige kompetencer over et bredt spektrum af fagkredsen.

Jamen er miljøundervisning ikke kun for biologilærere?
Vi må indledningsvis prøve at fjerne os fra billedet af den klassiske miljøunderviser som en entusiastisk biologilærer med grønne gummistøvler. Det er bestemt ikke, fordi der er noget galt med denne type lærer. Tværtimod vil mange unge netop kunne tilskrive denne værdifulde lærertype nogle af deres største oplevelser i skolen. Men miljøundervisningen har skiftet fokus, virkemidler og faglighed.

I dag er miljøundervisningen en opgave for alle lærere, idet alle fag ifølge folkeskolens formål og bestemmelser skal bidrage til skolens samlede miljøundervisning. Omfattende udviklingsarbejder og forskning ligger bag den reorientering, som hermed afspejler sig i folkeskolens miljøundervisning; men stadig er manges opfattelse af miljøundervisning knyttet til de grønne gummistøvler.

Den nye generation af miljøundervisning vil imidlertid kunne bidrage som en katalysator for udviklingen af fremtidens folkeskole, hvis tilstrækkeligt mange får øjnene op for potentialet.

Eleverne skal ikke redde verden
Et første signalement af den nye generation af miljøundervisning antydes ved at slå fast, at det ikke er elevernes opgave at redde verden fra miljøkatastrofer. Dem er der jo ellers nok af, og ikke mindst eleverne kommer jo nok til at mærke til dem. Men pointen er, at undervisningen skal bevæge sig væk fra den dystre katastrofestemning og i stedet styrke elevernes tiltro til fremtiden og ikke mindst til deres egne handlemuligheder på langt sigt.

Samtidig skal eleverne udvikle deres forståelse af miljøproblemer som samfundsproblemer, og ikke som hverken problemer i naturen eller problemer mellem menneske og natur. Eleverne skal dermed nok arbejde med miljøproblemer, men efter egen tilskyndelse forsøge at gøre noget ved dem, så det er ikke læreren, der skal pådutte dem hverken problemerne, eller hvordan de kan tænkes løst.

Der er flere gode grunde til at afstå fra at lægge ansvaret over på eleverne. En meget vigtig er, at elever kan blive mærket - måske for livet - af det tyngende ansvar. Når det lykkes for velmenende lærere at overbevise dem om, hvad der er de eneste "rigtige" løsninger på problemerne, og eleverne så opdager, at mange voksne ikke tager dem alvorligt nok, kan det være svært at bære.

Mange unge reagerer med apati eller fortrængning over for problemerne - vel i og for sig en sund reaktion for at beskytte sig selv mod en tyngende ansvarsfølelse; men ikke et ønskeligt resultat af undervisningen, der stiler mod aktive borgere.

I stedet har den nye generation af miljøundervisning til formål at udvikle elevernes handlekompetence. Dette begreb har allerede fået karakter af et pædagogisk slogan eller mantra, så det er vigtigt at holde fast i, hvad der egentligt er det centrale for tænkningen.

Alle mennesker kan siges at have en vis grad af handlekompetence i forbindelse med samfundsproblemer. Men jo mere man engagerer sig i at sætte sig ind i problemerne, og jo mere man har lyst til at gøre noget ved dem ud fra ens personlige opfattelse af, hvad der er bedst, samt jo mere man rent faktisk er i stand til at udøve sin demokratiske indflydelse, des højere grad af handlekompetence vil man sige, at man har.

Handlekompetence som resultat af miljøundervisningen
I den nye generation af miljøundervisning bliver det derfor centralt, hvordan man kan lære eleverne at sætte sig ind i kontroversielle miljøproblemer, så de kan prøve at finde frem til, hvad de selv mener er godt for fremtiden. Miljøproblemer er som alle samfundsproblemer gennemsyrede af interessemodsætninger (hvis alle havde de samme interesser i problemernes løsning, ville problemerne jo nærmest fordufte af sig selv med tiden).

Miljøproblemer har interessemodsætninger til fælles med andre samfundsproblemer, men bliver netop til miljøproblemer, fordi interessemodsætningerne er knyttet til udnyttelsen og påvirkningen af naturresurserne. Dette gælder, hvad enten der er tale om grundvand, fisk, arealer, klimaforstyrrelser, sunde fødevarer, smuk natur eller ren luft.

I dag skal der ikke megen avislæsning til for at få en fornemmelse af, at miljøproblemer ikke er et sektoranliggende, men i højeste grad et alment menneskeligt livsvilkår. Der er ikke behov for, at vi i skolen søger at "bevidstgøre" eleverne om miljøproblemernes alvor og fremtidige indflydelse på deres levevilkår. Det får eleverne tudet ørerne fulde af fra alle sider.

Nej, der er derimod behov for at blive støttet i at kunne lære at leve med dem som et livsvilkår, der skal engagement og handlekraft til for at holde i ave. Og som med alle samfundsproblemer, så eksisterer der ikke én rigtig løsning på hvert problem. Interesser og værdier må undersøges og overvejes grundigt, for at den enkelte i samspil med andre kan finde sit ståsted. Oversigten i tabel 1 giver et signalement af en sådan undervisning byggende på elevernes opfattelse af, hvad de har sat pris på.

Oversigten i tabel 1 bygger på forskningen knyttet til MUVIN-projektet (MUVIN står for MiljøUnderVisning i Norden, se referencelisten). Undervisningen kan karakteriseres ved blandt andet følgende forhold:

  • Miljøproblemer opfattes som samfundsproblemer med interessemodsætninger.
  • Forholdet mellem elevrolle og lærerrolle i undervisningen søges forskubbet mod en demokratisering af undervisningen med mere selvstændighed for eleverne til følge.
  • Eleverne er med til at vælge miljøproblemet, der skal arbejdes med, og mennesker uden for skolen, der er parter i problemet, bliver ofte inddraget.
  • Elevernes forståelse af problemet kvalificeres gennem udvikling af faglige begreber og sammenhænge fra flere fagområder, og kreative elementer og æstetiske erkendelsesformer inddrages ofte.
  • Eventuelle handlinger for at ændre på miljøproblemet bygger på elevernes intentioner for, hvad de ønsker at opnå.
  • Læreren optræder forholdsvis neutral som leder af undervisningen og ikke som en engageret fortaler for bestemte løsninger og handlinger.

En meget stor del af eleverne mente efter undersøgelsen, at de nu havde fået mere lyst til at beskæftige sig med miljøproblemer, og at de på grund af undervisningen bedre ville kunne få indflydelse på løsningen af miljøproblemer; eller med andre ord at de havde fået mere engagement i løsningen af miljøproblemer.

Næsten ¾ af eleverne mente, at man i skolen skal prøve at handle over for konkrete miljøproblemer som led i undervisningen, og næsten halvdelen af eleverne sagde, at det havde de allerede prøvet som led i projektet.


Hvad værdsætter eleverne i miljøundervisning?

Eleverne værdsætter blandt andet:

  • At arbejde med virkelige problemer, der også optager folk uden for skolen.
  • At arbejde i grupper med frihed til at organisere deres arbejde og få ideer til undersøgelser etc.
  • At få indflydelse på klassens konkrete undervisning vedrørende mål, indhold, tilrettelæggelse og konkrete udformning.
  • At blive respekteret for det arbejde, de laver, både af skolen og af folk uden for skolen.
  • At opnå en form for "professionalisme" i noget af det, de er i stand til at udføre.
  • At få styrket deres selvværd i klassen.
  • At leve op til forventninger, der er stillet til klassen eller gruppen af folk uden for skolen.
  • At lære noget i undervisningen, der giver dem større tiltro til egen indflydelse.
  • At arbejde med spørgsmål, der optager dem eksistentielt, og som ser ud til at have betydning for deres fremtid.
  • At møde voksne uden for skolen.
  • At opleve institutioner og miljøer uden for skolen.
  • At få lejlighed til at gøre noget for løsningen eller modvirkningen af miljøproblemerne.
  • At arbejde tværfagligt, hvor metoder, angrebsmåder, synsmåder, almen viden og undersøgelser af "virkeligheden" indgår på en frugtbar måde.
  • At opnå ny viden og indsigt, som virker nyttig og meningsfyldt.
  • At få lejlighed til at bearbejde indtryk både intellektuelt og følelsesmæssigt.
  • At møde tankeprovokerende mennesker og synspunkter.

Tabel 1. Opsummering af kvalitative udsagn og observationer fra MUVIN-projektet vedrørende, hvilke aspekter af den nye generation af miljøundervisning som eleverne har værdsat (efter Breiting 1997).

Betydningen for lærerkompetencer og skolens udvikling
I den nye generation af miljøundervisning ændrer læreren typisk sin rolle hen imod en mere demokratisk holdning til elevernes udfoldelser og medansvar. Det afgørende er naturligvis samtidig, at undervisningen drejer sig om noget, der optager eleverne, og at de bliver engageret i både problemstillinger og de arbejdsformer, som undervisningen bygger på.

Lærersamarbejde mellem kolleger fra forskellige fag bliver opdyrket, og projektarbejdsformen får kød og blod. Arbejdet med miljøproblemer forstået som samfundsproblemer fungerer eksemplarisk i forhold til arbejde med alle andre slags samfundsproblemer, og undervisningen knyttes tæt til elevernes og samfundets liv uden for skolen.

Skiftet fra "de grønne gummistøvler" til et alment samfundsanliggende øger funktionaliteten af en lang række fags traditionelle indhold, der sprogligt, historisk, filosofisk, samfundsfagligt, geografisk, emotionelt og naturvidenskabeligt kommer til at spille sammen i miljøspørgsmålene.

Miljøundervisningen giver meget gode muligheder for meningsfyldt international kommunikation samt informationssøgning på Internettet (se Miljøedderkoppen i referencelisten).

En sådan ny generation af miljøundervisning synes at være fremtidssikret, samtidig med at en indsats på skolen vil fremme en udvikling, der smukt lever op til adskillige af de mange krav, der vælter ind over skolen i dag. Samtidig får skolen mulighed for at medvirke til en bæredygtig udvikling i et langsigtet perspektiv, der især vil komme børnene til gode.

Litteratur
Breiting, Søren: Miljøundervisning i udvikling. Erfaringer fra MUVIN-projektet. Undervisningsministeriet, Folkeskoleafdelingen 1997. Breiting, Søren; Hedegaard, Kristian; Mogensen, Finn; Nielsen, Kirsten og Schnack, Karsten: Handlekompetence, interessekonflikter og miljøundervisning. Odense Universitetsforlag 1999.

Miljøedderkoppen (en webportal på in ternettet): http://miljoeedderkoppen.dk/

Denne artikel blev bragt i Undervisningsministeriets tidsskrift i
UDDANNELSE 2/2001

Og synes at være lige relevant i disse tiders fokus på, hvad Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) skal være for en størrelse og om det er skolens elever, der skal redde verdens klimaproblemer. Få en frisk rapport om UBU i anledning af Tiåret for UBU, kaldet TUBU, se www.TUBU.dk Rapporten er gratis.

Ovenstående artiklel blev oprindeligt redigeret den 6. april 2001, af Uddannelses redaktion

søndag, juni 14, 2009

At lære at lære noget gennem at vide, hvordan man husker bedre

Vi kender alle mantraet, at det er vigtigere at lære at lære, end hvad man helt konkret lærer.

At lære at lære er jo imidlertid også at lære noget, og jeg finder anledning til at gøre opmærksom på potentialet for at blive bedre til at huske.

Elever og studerende, der nemt bliver sat bag af en uddannelse, fordi de ikke synes, de er gode til at huske, kan lære at blive meget, meget bedre til at huske.

Nogle ret simple husketeknikker vil være noget, de kan bruge hele livet i uddannelser og dagligliv.

Disse hukommelsesteknikker giver med garanti en bedre hukommelse og bevidsthed om, hvad der skal til for at huske.

Du kan lære at huske bedre med disse husketeknikker, (Klik) som jeg har beskrevet - før i tiden kaldte man dem mnemoteknik - men alle metoder til husketeknik har nogle af de samme ingredienser i sig.

Det er også vigtigt at lære andre om metoder til bedre hukommelse, så giv en ven en hjælpende hånd - men ikke en huskekage :-)

En bevidst tilgang til at kunne huske bedre, og til, hvornår man skal huske noget, vil kunne hjælpe mange studerende lettere gennem deres uddannelsesforløb, ligesom den skævhed, der ofte udvikler sig mellem de studerende, der er naturligt gode til at huske, uden nødvendigvis at have klæbehjerne, og de studerende, som synes, de har svært ved at huske, kan gøres mindre.

mandag, maj 25, 2009

Arbejde med bæredygtig udvikling fra 3. til 8. klasse – Fire TUBU-skolers erfaringer
Af Søren Breiting,
Institut for Didaktik,

DPU

Artikel (minus illustrationer) publiceret i tidsskriftet Pædagogisk Orientering. december 2008, PO 4 side 10-19, tema nummer 'Samfundts bæredygtige skole', udgivet af Pædagogisk Landsforening for Orientering.

Vi er midt i UNESCOs højt profilerede tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling, i Danmark kaldet TUBU. Tiåret (2005-2014) har til formål at udvikle kvaliteten af uddannelse for bæredygtig uddannelse (UBU) ikke bare i de formelle uddannelsessystemer, men i alle former for rammer for læring.

Folkeoplysning er således også på dagsordenen. Samtidig med at få fokuseret på, hvordan uddannelse for bæredygtig udvikling kan forstås, er det også en indsats for at gøre alle aktører engagerede i, hvordan man bedst kan tænke sig at bidrage gennem uddannelse mod en mere bæredygtig fremtid.

Her fortælles der om fire folkeskoler, der har deltaget i et udviklingsarbejde sammen med forskere fra DPU om at udvikle deres undervisning i retning af uddannelse for bæredygtig udvikling, støttet af Undervisningsministeriet.


Kan 3. klasse arbejde med bæredygtig udvikling?

Selve begrebet bæredygtig udvikling er både meget komplekst og meget abstrakt. Det er derfor naturligt at spørge, om det overhovedet har mening at tænke på UBU i de mindre klasser i folkeskolen. Så meget desto mere interessant er det, at tre 3.-klasser på en skole har deltaget i TUBU-projektet, og erfaringerne fra deres arbejde nu foreligger. Inden vi kikker nærmere på klassernes arbejde, vil vi lige træde lidt tilbage og se på selve opgaven, uddannelse for bæredygtig udvikling. Selv om ’bæredygtig udvikling’ (BU) er kernen i uddannelse for bæredygtig udvikling, så er et begreb jo ikke så meget bestemt af ordet eller termen for det, men af det indhold, som man tillægger forståelsen af begrebet.

Ser vi konkret på bæredygtig udvikling, så er det langt lettere at beskæftige sig med sider af en udvikling, der tyder på, at udviklingen netop ikke er bæredygtig, end det er at gøre sig præcise tanker om, hvordan en bæredygtig udvikling konkret kan eller bør se ud. Allerede dermed kan man indirekte tilrettelægge undervisning, der har funktion som UBU, men som ikke står og falder med elevernes modenhed til at kunne arbejde med begrebet bæredygtig udvikling.

Dette giver dog anledning til at se på, om det nu er fornuftigt at lade elever arbejde med dele af udvikling, som på forhånd rummer nogle negative perspektiver for dem. Umiddelbart synes det jo ikke at være pædagogisk forsvarligt at belaste små elever med sorte udsigter for fremtiden, men her kommer erfaringer fra tidligere udviklingsarbejder os til hjælp. Det afgørende er ikke, om eleverne arbejder med ’negative’ problemer, men hvordan de arbejder med dem. Det vender vi tilbage til.

3. klasser arbejder med udviklingen i Guatemala og Danmark

I de tre 3. klasser har de arbejdet med et langt forløb i natur/teknik og delvist i andre fag, som i klassen blev omtalt som emnet ’Guatemala’. Ud over noget personligt kendskab til Guatemala var valget påvirket af, at Børnenes ulandskalender netop havde levevilkår hos indianerbefolkningen i Guatemala på programmet. Hermed lå en række undervisningsmidler tilgængelige: bøger, film, online spil m.v.

Men er et undervisningsforløb om Guatemala automatisk noget, som vi bør kunne kalde ’uddannelse for bæredygtig udvikling’ UBU? Det har vi fra DPU ikke ment, for der må være nogle særlige kvaliteter ved UBU for, at det er meningsfyldt at gøre en indsats for at udvikle og udbrede det, sådan som der lægges op til af UNESCO.

Her kan det være nyttigt at minde om Brundtland-rapportens definition af begrebet bæredygtig udvikling (BU). Selv om den er tilbage fra 1987, så er den efter vores mening stadigt det bedste udgangspunkt i forbindelse med uddannelse for bæredygtig udvikling:

”Bæredygtig udvikling er en udvikling, hvor behovene for dagens mennesker bliver tilfredsstillet, uden at det ødelægger mulighederne for, at fremtidige generationer får tilfredsstillet sine behov”

Det vil altså sige, at hvis man vil arbejde med Guatemala og have et perspektiv mod bæredygtig udvikling, så vil det være oplagt at se på, hvad det vil sige at tilfredsstille menneskers behov i dag.

Derfor havde de tre lærere, der arbejdede sammen om Guatemala-emnet, fundet frem til nogle elevaktiviteter, der skulle hjælpe eleverne til at fokusere på, hvor forskelligt vi forbruger i Danmark og i Guatemala, og at ikke alt, vi forbruger er lige vigtigt. Lærerne valgte at lade eleverne lave lister over de julegaver, som de netop havde fået til jul. I forlængelse heraf skulle eleverne give nogle bud på, hvad en opdigtet dreng, Pedro, mon kunne have fået selv i julegave. Denne opgave gav kun mening, fordi eleverne på det tidspunkt havde fået et vist indblik i dagliglivet for en indiansk familie i Guatemala, bl.a. gennem materialerne fra Børnenes Ulandskalender.

Uanset det manglende detailkendskab til julegaver i Guatemala, så var eleverne meget opmærksomme på, at Pedro nok fik nogle meget beskedne julegaver i forhold til deres egen høst af julegaver, og at der sikkert også var et større element af ’nyttige’ julegaver for Pedro end for dem selv. Det viste sig også, at en meget stor del af de danske børns julegaver krævede elektricitet. Det var en god pointe at konstatere, for dermed blev der en direkte sammenhæng med forbruget af resurser, som også er et vigtigt aspekt af BU.

Det passede så meget desto bedre ind i forløbet i eleverne forståelse af levevilkårene, fordi eleverne forinden havde haft til opgave at sammenligne boligen i Danmark og Guatemala. Som led i matematikundervisningen havde eleverne lavet opmålinger af deres egne hjem: mål på lejligheden eller parcelhuset og ruminddelingen, som var blevet overført til tegninger af grundplaner i en passende målestok.

Desuden skulle de lave en tilsvarende tegning af, hvordan de forestillede sig Pedros hjem se ud. De var opmærksomme på, at der nok var udendørs køkken, for det havde de fået fornemmelse af fra undervisningsmaterialerne. Ligeledes var de ikke i tvivl om, at der ville være ét eller ganske få rum i huset, og at den samlede grundplan ville være meget mindre end deres eget hjem.

Hermed var det blevet meget konkret for eleverne, at der var store grundlæggende forskelle mellem levevilkårene for dem selv og for indianere i Guatemala. Disse blev kun endnu tydeligere efter, at eleverne havde udstyret deres egne hjem og Pedros hjem med ’el-ting’ efter, at de hjemme hver især havde lavet optællinger af, hvilke el-ting og hvor mange de havde. Det var selv for lærerne meget overvældende resultater.

Det var oprindeligt planlagt, at eleverne skulle arbejde med nogle typiske natur/teknik aktiviteter om energi som en faglig uddybning af forbruget af el og energiforsyning, både fra fossile brændstoffer og fra vedvarende energikilder. Men nogle af de fælles elevopgaver havde taget tiden forinden, så det måtte udsættes til det kommende skoleår.

I tilknytning til konkretiseringen af levevilkårene i Guatemala og Danmark var der en række drøftelser i klasserne om, hvad man gjorde for at få til livets opretholdelse. Hvad kunne man gøre, hvis man blev arbejdsløs, eller hvis man blev syg osv.

Netop fordi hele forløbet var bygget op over, at eleverne skulle kunne identificere sig med Pedros liv i Guatemala, var der et overraskende stort engagement i den type drøftelser i klassen. I opbygningen af engagement og identitet havde lærerne blandt andet brugt nogle tilgange, som især kendes fra storyline metoden.

Ovenstående gengiver nogle vigtige ingredienser i den del af forløbet, som gav eleverne en første indføring i forskelle i levevilkår mellem at leve i et iland og et uland, og oven i købet at være en etnisk minoritetsgruppe i ulandet. Men det er der måske ikke så meget udviklingsperspektiv i umiddelbart. Derfor havde lærerne planlagt en del af forløbet, hvor der blev fokuseret på levevilkår for et barnebarn af dem selv og et barnebarn af Pedro. Denne vigtige del af forløbet blev i den ene klasse sat i gang med en fantasirejse ud i fremtiden, som læreren fortalte for at sætte fantasien i gang om mulige udviklingstræk.

Som et afgørende element i UBU arbejdede eleverne med forestillinger om, hvordan de forventede udviklingen ville gå for bl.a. Pedros barnebarn, og hvad de gerne så udviklingen bragte. Hermed var der åbnet op for at overveje, hvad der mon skulle til for, at udviklingen kom til at gå i ønsket retning.

Som observatør kunne jeg glæde mig over en overraskende stor og vedholdende opmærksomhed fra de fleste elevers side gennem dette lange forløb, som omhandlede store komplekse og kontroversielle problemstillinger ført ned i 3. klasse.

Nogle af de mange flere detaljer fra forløbet kan læses i den angive rapport.


Bæredygtig udvikling som undervisning i de store klasser

Tre andre skoler har arbejdet med bæredygtig udvikling som led i udviklingen af uddannelse for bæredygtig udvikling i 7. klasse henholdsvis 8. klasse. Her er udfordringerne naturligvis ganske anderledes end i 3. klasse, men alle lærere har været fælles om, at der skulle en særlig indsats til at gøre sig klart, hvad det særlige ved uddannelse for bæredygtig udvikling måtte være i forhold til velkendt ’almindelig’ undervisning.

For de store elever har det imidlertid været muligt at diskutere og forholde sig til selve begrebet ’bæredygtig udvikling’. Ikke sådan, at eleverne straks kunne gøre brug af det ud fra en på forhånd klar opfattelse af, hvad det måtte dække, men fordi det var muligt mere direkte at drøfte begrebet knyttet til konkrete problemstillinger.

De to skoler med deltagende 8. klasser har således haft fokus på fødevareproduktion og bæredygtig udvikling, blandt andet motiveret af, at elever i puberteten ofte er særligt engagerede i problemstillinger, der angår dem selv meget direkte. Fokus har ikke blot været på økologisk produktion af fødevarer versus konventionel produktion med brug af pesticider, kunstgødning m.v. men også knyttet til den stående debat om den globale opvarmning og udledningen ad CO2.

Som led i arbejdet har eleverne været introduceret til forståelsen af modsat rettede interesser knyttet til udviklingen – forskellige personer og organisationer har forskellig interesse i, hvordan udviklingen former sig, og det er en vigtig grund til, at det ikke er let at blive enige om, hvordan udviklingen ’bør’ være.

Lærerne har brugt rollespil som aktivitet til at støtte elevernes forståelse af sådanne problemstillinger, samt til skærpelse af deres egne argumenter og refleksioner. Ligeledes har der været fokus på, hvad deres egne holdninger var i forhold til andres, og hvad dette måtte betyde for deres mening om fremtidens udvikling.

Som et særligt vigtigt perspektiv for uddannelse for bæredygtig udvikling har der været sat fokus på, hvilke konflikter der kunne forestilles mellem elevernes børnebørns interesser og de beslutninger og interesser, der præger nutiden.

På den ene skole blev der i projektperioden indført fælles spisning til frokost, hvilket konkretiserede mange spørgsmål om fødevarers kvalitet og det bæredygtige perspektiv, men også gav en klar sammenhæng til sundhedsmæssige aspekter af bæredygtig udvikling. Det viste sig nemlig, at en overraskende stor del af de deltagende elever hverken havde madpakke med til frokost, eller havde spist ordentlig morgenmad, før de tog hjemmefra.

Derfor kom projektet også til at omfatte, at eleverne udviklede en kostplan for deres egen familie for en dag, hvori der både skulle tages hensyn til kostens sundhedsmæssige værdig og påvirkning af miljøet. Dette skete med henblik på at give indtryk af kompleksiteten i spørgsmål om bæredygtig udvikling, samt at knytte nogle overordnede pointer om bæredygtig udvikling til en konkret dagligdags aktivitet.


Gruppearbejde i 7. klasse om bæredygtig udvikling

Lærergruppen om to 7. klasser lagde vægt på at lade grupper af elever selv definere, hvad de ville arbejde med af aspekter af bæredygtig udvikling. Arbejdet blev knyttet til en ’den arbejde skoles dag’ med besøg af forældre og fremvisning af gruppernes arbejde styret af eleverne selv. Ideen var blandt andet på den måde at kunne appellere til alle elever uanset deres engagement i skolearbejdet og boglige kunnen.

Som optakt arbejdede klasserne med selve begrebet bæredygtig udvikling og de forestillinger, som kunne knyttes til det. De konkrete gruppearbejder illustrerede glimrende, hvor omfattende aspekter knyttet til bæredygtig udvikling kan være. Fra konkrete problemer med oversvømmelser som følge af klimaændringer til spørgsmål om demokrati, medansvar og sammenhænge mellem holdning og konkrete handlinger.


Er det nedslående at arbejde med udviklingsproblemer?

Som nævnt er der næppe nogen idé i at give elever et sort syn på fremtiden. Nærmere omvendt kunne man hævde, at forudsætningen for, at vi i skolen bidrager til aktive voksne, er, at vore elever forlader skolen med mod på livet og tiltro til deres egne evner og muligheder. I de fire skolers arbejde har vi da også set, at selv om klasserne var optaget på sin vis af problematiske udviklingstendenser, så smittede de ikke negativt af på elevernes egne personlige opfattelser.

Dette har meget at gøre med, at eleverne i mange tilfælde kunne mærke, at de selv voksede med opgaven. De blev både mere vidende, ja i tredje klasse mere vidende end deres forældre, og lærte at kunne begå sig for eksempel over for en større forsamling af forældre, eller at kunne klare andre ting, de ikke var vant til.

Samtidig bidrog de anvendte arbejdsformer i mange tilfælde til, at der blev rykket noget rundt på ’hierarkiet’ i klasserne mellem eleverne med høj præstige og elever, der ikke følte sig regnet for så meget. Det skyldes det velkendte, at når man bevæger sig væk fra de strengt boglige og ’skolefaglige’ kvalifikationer, så vil nogle elever få anledning til at vokse, både i kompetence og i social anseelse.


Kan man definere uddannelse for bæredygtig udvikling UBU?

I et arbejde, vi på DPU har lavet for Undervisningsministeriet, nåede vi frem til følgende formulering af, hvad vi kan forstå ved UBU i Danmark:

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er uddannelse og folkeoplysning, der tager ønsket om bæredygtig udvikling alvorligt med henblik på, at deltagerne får det bedst mulige grundlag for at kunne overveje og handle kompetent og engageret i samspil med andre i forhold til komplekse, kontroversielle problemstillinger af betydning for nuværende og kommende generationers livskvalitet og den globale udvikling.

Sådan en formulering kræver at blive tygget igennem flere gange for at man får fat i essensen. Men det vil fremgå, at UBU ikke drejer sig om at få elever eller andre til at opfatte verden på en bestemt måde eller at gøre nogle bestemte ting. Der er meget mere fokus på at udvikle aktive borgere, der er indsigtsfulde og villige til at engagere sig i komplicerede problemstillinger og så at arbejde med at fremme løsninger, som de selv og andre finder fornuftige. I mange sammenhænge vil vi sige, at det drejer sig om at styrke elevernes handlekompetence over for udviklingsproblemer.

Vi kan så spørge os selv, har de omtalte skoleprojekter levet op til sådan en indkredsning af uddannelse for bæredygtig udvikling? Det vil jeg overlade til læseren. Og jeg vil tilføje endnu et spørgsmål til læseren.

Indeholder ovennævnte indkredsning af uddannelse for bæredygtig udvikling nogle fornyende elementer i forhold til sådan, som folkeskolen fungerer i dag?

Læs mere om skolernes arbejde og om uddannelse for bæredygtig udvikling i rapporten

’Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i danske skoler. - Erfaringer fra de første TUBU-skoler’
Af Søren Breiting & Karsten Schnack i samarbejde med lærergrupperne. Rapporten vil kunne hebntes gratis på http://www.TUBU.dk , når den foreligger medio 2009.

tirsdag, maj 12, 2009

Danmarkshistorien.dk Danmarkshistorie også for undervisning i natur og miljø

Danmarkshistorien.dk bliver et relevant websted også til undervisning i miljøproblemer og deres løsning.

Arbejdet med natur og miljø og ikke mindst med bæredygtig udvikling i skolerne gør historien mere og mere vigtig. Uden sammenkædning af udviklingen for menneskets udnyttelse af naturen gennem tiderne, mister eleverne mange pointer om, hvad der ligger bag den natur og det miljø, vi har i dag, og hvilke udfordringer vi står over for.

Den 14. maj 2009 åbnes et nyt websted om danmarkshistorien. På Danmarkshistorien.dk bliver der tilgængelige historiske oplysninger og sammenhængende fortællinger om den danske historie.

Materialet er opdelt i tre dele:
• en samlet fremstilling af Danmarks historie fra forhistorisk tid og frem til i dag
• et historisk leksikon med artikler om historiske personer, begivenheder og fænomener
• en kildedatabase

Disse vil du møde som Beskrivelser af historiske perioder, Leksikon og kilderTidslinje, som linker til de forskellige historiske perioder.

Det er medarbejdere fra Aarhus Universitet fra Historisk Afdeling, IHO der har udviklet materialet, som bliver et storstilet historisk formidlingsprojekt.

Heldigvis bliver adgangen til danmarkshistorien.dk gratis.

Og der skulle blive rige muligheder for at interagere med websitet og dets udviklere. Selv om danmarkshistorien.dk mest er tiltænkt at gøre gavn for voksne og gymnasieelever, er jeg sikker på, at vi kan få meget glæde af materialet i folkeskolen, både til os lærere og til elever i de store klasser.

Der loves os en alsidig og kvalificeret viden om Danmarks historie fra forhistorisk tid til i dag.

Det lyder da spændende.
Anne Sørensen er projektkoordinator.

Her er lidt mere info om www.danmarkshistorien.dk fra instituttets nyhedsside:

Danmarkshistorien.dk www.danmarkshistorien.dk:

Ny historiehjemmeside fra IHO Den 14. maj 2009 åbner en ny hjemmeside om Danmarks historie fra oldtiden til i dag.

Hjemmesidens tekster er udarbejdet af ca. 35 forskere fra Aarhus Universitet og har base på Institut for Historie og Områdestudier.

Formålet med hjemmesiden danmarkshistorien.dk er at give offentligheden og undervisningssektoren mulighed for at få kvalificeret, verificeret og tilgængelig viden om danmarkshistorien.

Projektet er en del af Det Humanistiske Fakultets strategiplan 2009-2012. Det ledes og koordineres af en projektleder og en redaktionsgruppe bestående af forskere, studentermedhjælpere og ph.d.-stipendiater.

Projektet har modtaget støtte fra Augustinus Fonden, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, G.E.C. Gads Fond og Aarhus Universitets Forskningsfond.

Hjemmesidens indhold www.danmarkshistorien.dk består dels af tekster, der er skrevet til hjemmesiden, dels af historiske kilder.

I hovedtræk består hjemmesidens indhold p.t. af:
• en fremstilling af Danmarks historie fra oldtiden til i dag, opdelt i perioder
• et leksikon med artikler om fx emner, personer og begivenheder med ca. 250 opslag
• en kildesamling med ca. 400 kilder (tekst, lyd og billede)
• en interaktiv tidslinje, der giver adgang til hjemmesidens materiale
• en undervisningsdel, der præsenterer temapakker, kronologiske oversigter, myter m.m.

Der er lige nu tale om ca. 3000 siders historisk tekstmateriale, hvortil kommer lyd og billeder. Hjemmesidens indhold linkes internt, så brugeren får forslag til flere informationer, der har relevans til det valgte emne, og der linkes også til relevante eksterne hjemmesider.

fredag, januar 30, 2009

Strategi for FN’s tiår 2005-2014 for Uddannelse for bæredygtig udvikling

Her er hele Undervisningsministeriets strategi i anledning af FNs dekade for Uddannelse for Bæredygtig udvikling, som vi nu er midt i:
-------------------------------------------

Uddannelse for bæredygtig udvikling
- strategi for FN’s tiår 2005-2014


Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon 3392 5000
© Undervisningsministeriet 2009
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.

Indhold:
Forord
Indledning
Nationale tiltag
Målet med en dansk strategi for uddannelse for bæredygtig udvikling
Initiativer og handlinger
Nyttige links

------------------------
Forord

Denne strategi er Undervisningsministeriets bud på, hvordan uddannelsessektoren kan bidrage til implementering af FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling.

Strategien for uddannelse for bæredygtig udvikling skal sikre, at børn, unge og voksne bliver bevidste om begrebet bæredygtig udvikling, og at de gennem viden, kundskaber og færdigheder bliver i stand til at handle kompetent. Herved bidrager uddannelsessektoren til at styrke regeringens grønne profil.

Gennem inddragelse af bæredygtig udvikling i alle relevante læreplaner i grund- og ungdomsuddannelserne samt i læreruddannelserne vil koblingen mellem naturfag, samfundsfag og humanistiske fag blive tydeligere. Eksempelvis vil kendskab til flere problemstillinger med relation til klimaforandringer give oplagte muligheder for at lave flerfaglige undervisningsforløb.
Med strategien for uddannelse for bæredygtig udvikling er der skabt grundlag for, at alle dele af uddannelsessektoren bidrager aktivt til at virkeliggøre de intentioner, der var baggrunden for vedtagelsen af FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling 2005-2014.


Ansvaret for gennemførelsen af tiåret for uddannelse for bæredygtig udvikling har FN lagt hos UNESCO, der er kommissionen for uddannelse, forskning, kultur og kommunikation. Ansvar for udarbejdelse af en national strategi samt opfølgning heraf ligger hos de nationale myndigheder. Derfor er strategien udarbejdet i et samarbejde mellem den danske UNESCO nationalkommission og Undervisningsministeriet.

Bertel Haarder
Undervisningsminister
December 2008
----
Indledning
Forenede Nationers (FN) generalforsamling vedtog i 2002, at perioden fra 2005 til 2014 skulle udgøre tiåret for uddannelse for bæredygtig udvikling. Hensigten hermed var at styrke indsatsen for en bæredygtig udvikling overalt i verden gennem uddannelse og læring.
Det internationale ansvar for koordinationen af tiårets aktiviteter er forankret hos UNESCO (FN’s organisation for uddannelse, forskning, kommunikation og kultur).

FN har ikke udarbejdet en egentlig officiel definition af begrebet uddannelse for bæredygtig udvikling. Det skyldes, at man netop ønsker at give plads til en bred fortolkning med muligheder for store nationale forskelle.

UNESCOs tolkning af begrebet uddannelse for bæredygtig udvikling indikerer, at uddannelser og læringsmiljøer skal øge befolkningens kompetencer og færdigheder, således at beslutninger træffes på baggrund af viden og overvejelser vedrørende

  • forholdet mellem nuværende og kommende generationers behov og interesser
  • forholdet mellem bevaring og forandring
  • forholdet mellem rige og fattige
  • forholdet mellem lokale interesser og globale hensyn.

Miljøkomiteen under FN’s økonomiske kommission for Europa (UNECE) har som opfølgning på generalforsamlingens vedtagelse udarbejdet en strategi for indsatsen vedrørende uddannelse for bæredygtig udvikling. UNECE-strategien er tiltrådt i 2005 af de 56 medlemslande og bekræftet ved et fælles undervisnings- og miljøministermøde i Beograd i 2007.

UNECE peger på seks områder som væsentlige for opfyldelse af strategien:
at nationale strategier gennem for eksempel bekendtgørelser og læreplaner understøtter uddannelse for bæredygtig udvikling

  • at fremme bæredygtig udvikling gennem formel, ikke-formel og uformel læring1
  • at fremme underviseres og andre læringsansvarliges motivation og kompetencer til at inkludere bæredygtig udvikling i læringen
  • at adækvate værktøjer og materialer vedrørende uddannelse for bæredygtig udvikling er tilgængelige
  • at fremme forskning i og udvikling af uddannelse for bæredygtig udvikling
    at styrke samarbejdet om uddannelse for bæredygtig udvikling inden for UNECE-regionen.

Fodnoter
1) Formel læring henviser til læring på uddannelsesinstitutioner, som fører til en formel anerkendelse af uddannelsen. Ikke-formel læring henviser til læring, der foregår uden for de etablerede uddannelsesinstitutioner og typisk ikke fører til en eksamen. Hertil hører for eksempel læring på arbejdspladser, i lokalsamfund, inden for organisationer og grupper. Folkeoplysningen hører til her. Uformel læring handler om den læring, som foregår i hverdagslivet, og som ikke nødvendigvis bevidst er arrangeret med henblik på læring og måske heller ikke opfattes af deltagerne som noget, der udvikler deres viden og færdigheder.

--------------

Nationale tiltag

I grundlaget for VK Regeringen III fra november 2007 “Mulighedernes samfund” indgår: “At regeringen i en ny strategi for bæredygtig udvikling vil fremlægge en række tiltag til håndtering af de fremtidige udfordringer”.

Miljøministeriet udsendte i juni 2007 regeringens debatoplæg om en strategi for bæredygtig udvikling med titlen “Grønt Ansvar”. Debatoplægget indeholdt et overblik over, hvad regeringen har iværksat siden den forrige danske strategi fra 2002 med titlen “Fælles fremtid – Udvikling i balance”. Endvidere er der taget en række nye initiativer, der bidrager til at videreudvikle den danske bæredygtighedsstrategi til en samlet strategisk planlægningsramme.

Brundtland-kommissionens mål fra 1987 er:
“Bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare”.

For at nå målet er det vigtigt, at alle parter i samfundet – politikere, erhvervsliv og borgere – påtager sig et fælles ansvar for at medvirke til en bæredygtig udvikling.

Der er etableret et tættere samarbejde mellem miljø- og uddannelsessektorerne med henblik på optimal udnyttelse af begge sektorers kompetencer. Herved sikres der synergi mellem regeringens overordnede strategiske planlægningsramme for bæredygtig udvikling og de delstrategier, der udvikles inden for andre sektorer, herunder uddannelses- og miljøsektorerne.

--------------

Målet med en dansk strategi for uddannelse for bæredygtig udvikling

Det overordnede mål med strategien er,

At kendskabet til uddannelse for bæredygtig udvikling udbredes og anvendes i praksis på alle uddannelsesniveauer i det formelle uddannelsessystem. Herudover gøres en særlig indsats i forhold til de ikke-formelle læringsmiljøer samt – hvor det er muligt – de uformelle læringsmiljøer.

At styrke befolkningens forståelse, engagement og viden om begrebet bæredygtig udvikling under inddragelse af samspillet mellem økonomiske, sociale, politiske og kulturelle forhold, således at den generelle debat om emnet kvalificeres.

At koordinere en række danske uddannelsesinitiativer, således at der tidsmæssigt og indholdsmæssigt kan skabes sammenhæng og synergi.

En række aktuelle danske initiativer inden for uddannelsesområdet understøtter allerede strategien for uddannelse for bæredygtig udvikling.
Det drejer sig især om følgende:

Rapporten “Et Fælles Løft”, der vedrører en styrkelse af natur, teknik og sundhed
Klimaundervisning 2009
Virtuel Galathea 3

Denne kobling af de igangværende danske initiativer skal ikke mindst ses på baggrund af, at det er Undervisningsministeriets ambition, at naturvidenskabelig indsigt får en mere fremtrædende placering som en del af den almene dannelse.

En solid naturfaglig almendannelse er en forudsætning for kvaliteten af den demokratiske beslutningsproces i et samfund præget af højteknologi og store udfordringer på for eksempel sundheds- og klimaområderne.

Strategien tager udgangspunkt i følgende budskaber:

Det personlige ansvar og engagement er vigtigt for styring af egne handlinger og adfærd.

Demokratiske beslutninger bør træffes på baggrund af solid faglig viden.

Der tilstræbes en økonomisk vækst, som ikke skader fremtidige generationer eller andre verdensdeles muligheder for vækst.

--------------

Initiativer og handlinger

I Danmark har der gennem en årrække været arbejdet med de områder, der er nævnt i UNECEs strategi og i UNESCOs fortolkning af begrebet uddannelse for bæredygtig udvikling. Men der er fortsat behov for fokus på, at elever og studerende får et bredt og dybtgående kendskab til naturfaglige emner og sammenhængen mellem disse og samfundets økonomiske, miljømæssige, sociale og kulturelle forhold.

For at nå de nationale og internationale mål har Undervisningsministeriet sat følgende initiativer i gang:

Udbygning af organisatoriske rammer for koordinering og synergi:

Der er skabt formelle organisatoriske rammer gennem etablering af Dialogforum, bestående af en bred kreds af interesseorganisationer og et tværministerielt netværk. Inden for disse rammer skal aktiviteterne styrkes.

Samarbejdet med de frivillige organisationer skal styrkes, så implementering af strategien kommer til at foregå i et samspil mellem centrale og decentrale offentlige myndigheder og alle relevante interessenter, herunder NGO’er og den folkeoplysende sektor.

Der er sikret en sammenhæng mellem de hidtidige initiativer på uddannelsesområdet og strategien for bæredygtig udvikling.

Aspekter af bæredygtig udvikling skal indgå i institutionernes generelle værdi- og kvalitetsprofiler.

Kommunale Agenda 21-strategier udbygges, så de målrettet inddrager uddannelse for bæredygtig udvikling i de redegørelser, der ifølge Lov om planlægning, § 33 a, for hver valgperiode skal sendes til Miljøministeriet.

Inddragelse af begrebet bæredygtig udvikling i love, regler og planer:

Bæredygtig udvikling har siden 2005 været inddraget ved revision af målbeskrivelser, læreplaner og vejledninger for grund- og ungdomsuddannelserne, herunder også erhvervsuddannelserne.

Læreplanerne for folkeskolens undervisning i natur/ teknik, biologi, geografi og samfundsfag samt i det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal sammentænkes på alle uddannelsesniveauer med henblik på at styrke elevernes interesse for de enkelte fag og disses indbyrdes sammenhæng.

Bæredygtig udvikling indgår i læreplaner for fagene biologi, fysik, naturgeografi og samfundsfag på det gymnasiale område, og de udvidede muligheder for at arbejde med forskellige fagkombinationer i de gymnasiale uddannelser efter reformen i 2005 kan udnyttes optimalt.

I alle uddannelser skal deltagerne forholde sig til begrebet bæredygtig udvikling såvel ud fra en naturfaglig som en samfundsmæssig, humanistisk og demokratisk tilgang.

I forbindelse med kommende ændringer af læreplaner mv. indarbejdes bæredygtig udvikling i de dele af uddannelseslovgivningen, bekendtgørelser og målbeskrivelser, hvor dette er relevant.

Folkeoplysningssektoren kan anvende FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling som udgangspunkt for undervisning i samspillet mellem naturfaglige, samfundsfaglige, økonomiske, sociale og kulturelle aspekter.

Strategiske indsatser:

Der skal arbejdes mere målrettet med koordination af de initiativer, der tidsmæssigt og indholdsmæssigt har sammenhæng.

Som led i forberedelsen af Klimatopmødet i 2009 skal der i de formelle og ikke-formelle læringsmiljøer arbejdes strategisk og indholdsmæssigt med projekter med relation til klimaforandringer og bæredygtig udvikling.

Der planlægges afholdt en række klimatopmøder, hvor unge er målgruppen.

Der vil i løbet af FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling blive fokuseret og differentieret i forhold til andre problemstillinger end klima og andre aldersgrupper end børn og unge, eksempelvis som led i konceptet for livslang læring.

Samarbejdet mellem Undervisningsministeriet og Miljøministeriet vil blive styrket gennem fælles initiativer som for eksempel tættere samarbejde mellem skoler og naturskoler om undervisningsforløb og -materialer.

Som led i en styrket naturfagsundervisning er det besluttet at oprette et Nationalt center for natur, teknik og sundhed.

Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) er et tilbud til gymnasieelever om at følge 2½ års intellektuelle udfordringer sideløbende med deres almindelige undervisning. Det første hold begyndte i januar 2008.

Ved Sorø Akademi er det besluttet at oprette er nationalt science-center til talentudvikling og talentpleje for alle i uddannelsessystemet. De fysiske rammer forventes at stå færdige i 2. kvartal af 2009.

Det folkelige engagement i aspekter af bæredygtig udvikling kan styrkes gennem interesseorganisationers og oplysningsforbunds aktive inddragelse af begrebet i deres løbende arbejde. Demokratiske processer bør have en fremtrædende plads.
Efteruddannelse:

Begrebet uddannelse for bæredygtig udvikling indeholder både kendte, nye og ikke mindst flerfaglige aspekter.

Der gennemføres et pilotprojekt om didaktiske metoder til inkorporering af uddannelse for bæredygtig udvikling på tværs af grundskolens fag.

Udbydere af efteruddannelse inddrager aspekter af bæredygtig udvikling i de efteruddannelsesforløb, der udbydes og gennemføres for undervisere, formidlere og folkeoplysere.

I samarbejde med Miljøministeriet opdateres tidligere koncepter for miljøundervisning til at omfatte begrebet bæredygtig udvikling.

Formidling:

Undervisningsministeriet vil i løbet af FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling styrke og udbygge de formidlingsaktiviteter, der allerede er iværksat.

Der etableres tættere link mellem

http://www.ubuportalen.dk/,

http://www.emu.dk/,

http://www.klimaundervisning.dk/ og

http://www.1tonmindre.dk/.

Der vil løbende blive lagt bidrag til formidling af gode eksempler på undervisningsforløb og didaktiske metoder på Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen www.emu.dk, der i øvrigt allerede rummer mere end 300 gode eksempler.

Der arrangeres konferencer og møder, hvis indhold tager udgangspunkt i centrale temaer, der er udpeget af internationale organisationer som for eksempel UNESCO, UNECE, EU og Nordisk Ministerråd.

Der afholdes en ungdomskonference med temaet demokrati, naturfag og bæredygtig udvikling i forbindelse med Danmarks formandskab for Østersørådet i 2008/2009.

Undervisningsministeriet vil gennem oplysningskampagner medvirke til, at bæredygtig udvikling bliver et kendt begreb, som indgår i læreres/formidleres bevidsthed i alle uddannelses- og læringsmiljøer.

Der etableres fælles fremstød på Miljøministeriets og Undervisningsministeriets områder.

Forskning og udvikling:

Der bør etableres et solidt, forskningsbaseret vidensgrundlag for den videre udvikling af uddannelse for bæredygtig udvikling, og Undervisningsministeriet vil derfor opfordre til øget forskning på området.

Læreruddannelsen i natur, teknik og sundhed styrkes blandt andet gennem udvikling af nye didaktiske metoder.

Der udvikles nye flerfaglige videregående uddannelser, der relateres til bæredygtig udvikling.
Resultater af den nyeste forskning skal stilles til rådighed for undervisningen, for eksempel gennem virtuelle formidlingskanaler analogt med Virtuel Galathea 3.

Der igangsættes et projekt, der sigter mod udvikling af konceptet for Grøn Skole Grønt Flag i retning af bæredygtig udvikling.

Mobilisering af ressourcer:

Strategien kan gennemføres inden for uddannelsesinstitutionernes eksisterende økonomiske rammer. Yderligere ressourcer kan komme fra indsatsområder, der årligt prioriteres inden for rammerne af Forsøgs- og Udviklingsmidlerne.

Særlige projekter, som relateres til for eksempel Klimatopmødet 2009, vil kunne iværksættes under Forsøgs- og Udviklingsmidlerne for eksempel til formidlingsaktiviteter og etablering af netværk.

Initiativer med relation til styrkelse af natur, teknik og sundhed samt kobling af disse med aspekter af samfundsfag, bæredygtig udvikling og miljø vil ligeledes kunne støttes af tværgående puljer til Forsøg og Udvikling.

Inden for rammen af Tips- og lottomidlerne kan der søges støtte til konkrete projekter med relation til Klimatopmødet 2009 og til uddannelse for bæredygtig udvikling.

Undervisningsministeriet vil opfordre producenter af undervisningsmaterialer til at udvikle og producere undervisningsmaterialer, der inddrager begrebet bæredygtig udvikling.

Undervisningsministeriet vil styrke samarbejdet mellem uddannelses- og miljøsektorerne for at trække på de ressourcer, der allerede er til rådighed, for eksempel i naturskoler og blandt naturvejledere og grønne guider.

Undervisningsministeriet vil styrke samarbejdet med NGO’er for derigennem at skabe synergi mellem uddannelsessektorens ressourcer og NGO’ernes ressourcer.

Indikatorer:

Arbejdet med udvikling af indikatorer skal tage udgangspunkt i det eksisterende arbejde, men der skal fokuseres på objektive målbare indikatorer, som kan vise en progression i uddannelsessektorens arbejde med bæredygtig udvikling.

Der udvikles et enkelt system af indikatorer, som også vil være rettet mod opfyldelsen af målene i regeringens kommende bæredygtighedsstrategi og dennes delstrategier.
50 % flere skoler forventes at deltage i konceptet Grønt Flag Grøn Skole inden 2014.

Samarbejdet mellem Undervisningsministeriet og Miljøministeriet styrkes gennem udvikling af fælles undervisningsmaterialer til brug i nationalparker.

Antallet af uddannelsesinstitutioner, som har en bæredygtighedsstrategi, øges med 25 % inden 2014.

Uddannelsesinstitutionerne etablerer samarbejdsrelationer om bæredygtig udvikling med partnerinstitutioner i andre lande og eventuelt andre verdensdele.

Mål- og procesevaluering:

Den danske strategi for uddannelse for bæredygtig udvikling vil blive evalueret, blandt andet i forbindelse med afrapporteringer til UNECE og UNESCO.

Undervisningsministeriet vil ved evalueringen af den danske indsats for FN’s tiår tage udgangspunkt i de indikatorer, som UNECE har foreslået.

--------------

Nyttige links om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

UNESCO på
http://www.uvm.dk/:
http://www.uvm.dk/Uddannelse/Tvaergaaende%20omraader/Internationalt/UNESCO.aspx

UNESCO.org:
http://portal.unesco.org/en/ev.php-URL_ID=29008&URL_DO=DO_TOPIC&URL_SECTION=201.html

UNECE.org:
http://www.unece.org/env/esd/welcome.htm

Brundtland rapporten:
http://www.bu.dk/pages/26.asp

Fælles fremtid - udvikling i balance: http://www.miljøstyrelsen.dk/udgiv/Publikationer/2002/87-7972-210-5/html/default.htm

Et Fælles Løft: http://www.uvm.dk/~/media/Files/Aktuelt/PDF08/080215_nts.ashx

Virtuel Galathea3:
http://virtuelgalathea3.dk/

Lokal Agenda 21:
http://www.lpa.dk/agenda21/Introduktion/Introduktion_la21.htm

Agenda 21 for Østersøregionen:
http://pub.uvm.dk/2003/baltic21/1.html

Fælles Mål II for undervisningen i folkeskolen: http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/Faelles%20maal/Nye%20Faelles%20Maal%202009.aspx

Fagenes sider i de gymnasiale uddannelser:
http://www.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/Fagenes%20sider.aspx

Erhvervsfaglige uddannelser og miljø: http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Erhvervs/PDF08/151208_miljoe.ashx

Grønt Flag Grøn Skole:
http://www.groentflag.dk/page.php?page=226&menu=1

Grønne guider:
http://www.greenguides.net/greenguides/greenguides.htm

Naturvejledere:
http://www.skovognatur.dk/Kontakt/Naturvejledning/

Nationalparker:
http://www.skovognatur.dk/Ud/Oplev/Nationalparker/

Akademiet for Talentfulde Unge (ATU):
http://www.ungetalenter.dk/

Science-center Sorø:
http://www.soroe-akademi.dk/science/sci_fs1.htm

Dansk Folkeoplysnings Samråd: http://www.dfs.dk/netavisen/konference/nordiskpaedagogikforbaeredygtigudvikling.aspx

Tips- og lottomidler: http://www.uvm.dk/For%20institutioner/Finanslov%20og%20tilskud/Tilskud/Tips.aspx
-----------------------------------------------------------------

Hertil kan tilføjes af relevante links om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling og dermed for virkeliggørelsen af Undervisningsministeriets Strategi for Strategi for FN’s tiår 2005-2014 for Uddannelse for bæredygtig udvikling:

Tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - skoler med i udviklingsarbejde for undervisningsministeriet, hvor rapporten fra skolernes arbejde vil blive tilgængelig: TUBU: http://tubu.dk/

Resurse website for Education for Sustainable Development, bl.a. med links til pdf-filer og PowerPoint Præsentationer: www.educationforsustainabledevelopment.com/

Ligeledes kan der henvises til den demokratiske miljøundervisning, som blandt andet kom til udtryk i MUVIN Projektet (Miljøundervisning i Norden), se http://www.muvin.net/ som stadigt rummer lige aktuelle pædagogiske erfaringer og anvisninger.


Ny strategi for bæredygtig udvikling i uddannelserne

27.01.2009
Undervisningsministeriet lancerer nu en strategi for uddannelse for bæredygtig udvikling. Målet er, at børn, unge og voksne bliver bevidste om begrebet bæredygtig udvikling. Og at de gennem viden, kundskaber og færdigheder bliver i stand til at handle kompetent.



Undervisningsministeriets strategi for, hvordan indsatsen for bæredygtig udvikling kan styrkes gennem uddannelse og læring, præsenteres i den nye publikation ”Uddannelse for bæredygtig udvikling – strategi for FN’s tiår 2005-2014”.

Strategien skal sikre, at børn, unge og voksne bliver bevidste om bæredygtig udvikling, og at de bliver i stand til at handle derefter.

Bæredygtig udvikling skal nu indgå i alle relevante læseplaner i grund- og ungdomsuddannelserne samt i læreruddannelserne. Dermed vil koblingen mellem naturfag, samfundsfag og humanistiske fag blive tydeligere. Kendskab til flere problemstillinger med relation til klimaforandringer vil give oplagte muligheder for at lave flerfaglige undervisningsforløb.

Undervisningsministeriet har sat en række initiativer i gang. Blandt nogle kan nævnes:


  • Der planlægges afholdt en række klimatopmøder, hvor unge er målgruppen.

  • Bæredygtig udvikling skrives ind i målbeskrivelser, læreplaner og vejledninger for grund- og ungdomsuddannelser.

Der er besluttet at oprette et Nationalt center for natur, teknik og sundhed.


Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) er oprettet som et tilbud til gymnasieelever om intellektuelle udfordringer sideløbende med den almindelige undervisning.


Opførelsen af et nationalt science-center til talentudvikling og talentpleje ved Sorø Akademi er i gang.


Undervisningsministeriet har via Tips- og lottomidlerne støttet en række klimaprojekter i relation til Klimatopmødet 2009.

En række aktuelle initiativer inden for uddannelsesområdet understøtter allerede strategien for uddannelse for bæredygtig udvikling. Det drejer sig blandt andet om følgende:


  • Rapporten ”Et fælles løft” der vedrører en styrkelse af natur, teknik og sundhed

  • Klimaundervisning 2009

  • Virtuel Galathea 3.

Flere oplysninger om ”Uddannelse for bæredygtig udvikling – strategi for FN’s tiår 2005-2014”.
kan fås hos

Gunvor Barnholt Specialkonsulent
gubar1@uvm.dk
Tlf. 3392 5745
Områder:
Nordisk Ministerråd generelt, medlemskab af embedsmandskomiteen, Østersørådet; Baltic 21 E, samarbejde med de central- og østeuropæiske lande samt DESD generelt.
Nyt klimapanel med DPU-professor som formand

Klima- og energiminister Connie Hedegaard har netop nedsat et panel med en række førende eksperter og ildsjæle, der skal hjælpe danskerne med at blive mere klimabevidste. Formand for panelet er professor (MSO) på DPU Jeppe Læssøe.

Det nye klimapanel skal komme med forslag til nye konkrete indsatser, der kan fremme klimarigtig adfærd i hele samfundet.

Formand for panelet, Jeppe Læssøe, der til daglig forsker i borgernes deltagelse på miljøområdet ved Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, glæder sig over det nye initiativ.

"Det er positivt, at ministeren opretter denne "tænketank" og dermed skaber en platform, hvor det politiske niveau, forskningsverdenen, konsulenter og andre ildsjæle sammen kan udvikle bud på nye måder at involvere befolkningen i at skabe bæredygtige svar på klimaproblemerne.

Som borgere vil vi af gode grunde hellere bruge tiden på noget mere festligt, men de globale klimaforandringer kan ikke løses uden vores deltagelse og handling. Dermed er det jo nærmest en gordisk knude, vi bliver sat til at løse. Men selvom opgaven ikke er let, så har ministeren fået sammensat et panel, som er sprængfyldt med ideer, så jeg glæder mig meget og tror på, at vi vil kunne levere den påkrævede nytænkning."

Klima- og energiministerer Connie Hedegaard understreger, at der særligt på hjemmefronten er behov for en ekstra indsats.

"Vi ved, at mange danskere i dag allerede gør en stor indsats for at spare på energien. Men der er stadig mulighed for at spare på en række områder ved simpelthen at bruge energien mere fornuftigt ? det gælder både i boligen, i vores forbrug eller når vi er på farten. Her skal vi bruge de teknologiske løsninger, Danmark i forvejen har stor ekspertise inden for. Det er simpelthen nødvendigt for at gøre målsætningen om kraftige reduktioner i drivhusgasudledningen til virkelighed," siger Connie Hedegaard, der samtidig opfordrer alle interesserede til at sende deres idéer til panelet via Klima- og Energiministeriets hjemmeside.

Medlemmer af klimapanelet
Jeppe Læssøe, professor (MSO) DPU/Aarhus Universitet (formand)
Christine Feldthaus, livsstilsekspert
Gauthe Høgh, founder Co + Høgh
Karen Elisabeth Høgh, partner Bæredygtig Innovation
Karen Marie Pagh Nielsen, næstformand Foreningen for Energi & Miljø
Kirsten Hastrup, professor Københavns Universitet
Lars Andreas Pedersen, konsulent Redhair
Martin Krayer von Krauss, bestyrelsesformand A/B Søpassagen
Mikkel Jespersen, partner 1508
Rudi Rusfort Kragh, iværksætter og udvikler af Husets web
Søren Ejlersen, stifter og næstformand Aarstiderne A/S
Søren Hermansen, leder Samsø Energiakademi
Tommy Olsen, leder Det Grønne Hus
Tor Nørretranders, forfatter

Yderligere oplysninger om klimapanelet hos
Jeppe Læssøe , professor (MSO) ved Institut for Didaktik, DPU

onsdag, december 17, 2008

Unge dumper skolens sundhedsundervisning - Ny undersøgelse fra DPU

Unge vil gerne have viden om sundhed, men orker ikke skolens formynderiske undervisning - de vil have 'hands on' og virkelige mennesker. Det viser en ny undersøgelse fra DPU og hjerteforeningen. Den peger samtidig på, at der er stor forskel på, hvor meget unge ved om sundhed - hvor meget, de ved, afhænger af deres sociale miljø.

Unge lever her og nu - og har svært ved at forestille sig, hvor galt det kan gå. Men skulle det blive nødvendigt, kan de godt finde ud af at tilegne sig viden om sundhed og handle derefter. Det siger de fleste unge undersøgelsen 'Unge hjerter - en afdækning af unges viden og kompetencer inden for området sundhed og hjertekarsygdomme', der netop er offentliggjort af Danmarks Pædagogiske Universitetskole og Hjerteforeningen.

Der er dog stor forskel på, hvor meget de unge ved - og hvor bevidste, de er, om dels det, de ved, og dels det, de ikke ved. Forskellene hænger i høj grad sammen med læringsmiljøet på skolerne - og det sociale miljø.

"På de ressourcestærke skoler peger de unge selv på undervisningsformer, der kan gøre dem mere interesserede i sundhedsfremme og forebyggelse. De vil gerne vide mere, men de orker ikke mere viden, der begrænser deres liv eller sætter restriktioner," forklarer post.doc på DPU Karen Wistoft, der har været med til at lave undersøgelsen, der blandt andet bygger på interviews med 108 unge fra udvalgte 8. klasser i fire forskellige kommuner.

Fælles for de unge er, at deres viden om sundhed er kreativt og situationelt sammensat. De henter blandt andet deres viden fra internettet og fra deres forældre. Derimod mener få, at deres sundhedsviden stammer fra undervisningen i skolen, som mange af dem er utilfredse med.
"De er trætte af formynderisk og 'negativ undervisning' - og vil i stedet gerne undervises af mennesker, der selv er eller har været syge og dermed har fortrudt, at de ikke har handlet anderledes.

Desuden efterspørger en stor del af dem 'hands on' undervisning . For eksempel vil de gerne lære at lave sund mad - og selvfølgelig gerne af en kendt kok," forklarer Karen Wistoft.
Udseendet betyder megetMens sundhedsundervisningen i skolen ikke får mange points hos de unge, fortæller flere af dem, at de sætter stor pris på det, deres forældre gør for dem - for eksempel, hvis de får en sund madpakke med.

Udseendet har stor betydning for de unges opfattelse af sundhed, men drenge og piger tackler udseendet og deres 'ydre' sundhed på forskellig vis.

"Blandt drengene er der accept af åbenlys usundhed, mens det for pigerne er i høj grad handler om at udstråle sundhed - eller også lader pigerne i højere grad deres viden bestemme over deres sundhed, mens drengene koncentrerer sig om at have det sjovt. De bruger i hvert fald deres viden forskelligt," forklarer Karen Wistoft.

Mange unge dyrker sport, fitness eller bevæger sig på anden vis - og for de fleste er det forbundet med sjov og socialt samvær. Sundhed er sidegevinsten. I socialt udsatte miljøer er der dog en del unge, der slet ikke dyrker sport. Det er dyrt og modsvarer ikke familiens værdier. I disse familier er sundhed ikke noget, man diskuterer, og de unges viden er derfor begrænset. Flere af dem giver udtryk for, at de gerne vil vide mere.

Yderligere oplysninger
post. doc. Karen Wistoft
Pressekonsulent Eva Frydensberg Holm
Download rapporten 'Unge hjerter - afdækning af unges viden og kompetencer inden for området sundhed og hjertekarsygdomme'

tirsdag, december 09, 2008

Danske 4. klasser er blevet et klassetrin bedre til matematik og naturfag

Danmark har taget et markant ryk fremad. Det viser den internationale undersøgelse TIMSS, som har målt 4. klasseelevers færdigheder i matematik og naturfag i 37 lande verden over. Undersøgelsen viser, at de danske elever har forbedret sig et helt års skolegang siden midten af 90’erne, og de ligger nu over det internationale gennemsnit.


De danske elever på 4. klassetrin klarer sig internationalt godt – bedre end gennemsnittet. Der er mange elever i kategorien ’rigtigt godt’ og få elever i ’rigtigt skidt’.

Det fremgår af den internationale undersøgelse TIMSS (Trends In International Mathematics and Science Study), der blev offentliggjort i dag på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Fremgangen er så markant, at de danske 4. klasses elever nu har forbedret deres færdigheder "med et helt år". Det samme er sket for læsning, som den internationale læseundersøgelse PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) viste sidste år.

De danske 4. klasseelever – fordelt på knap 150 skoler - har løst 200 forskellige opgaver i matematik og 200 forskellige opgaver i naturfag. Desuden har de besvaret en række spørgsmål om deres holdninger til de to fag. Danmark er bedst blandt de deltagende nordiske lande og placeret som nummer 11 i matematik og nummer 15 i naturfag ud af de 37 lande.

Undersøgelsen viser også, at danske elevers selvtillid er helt i top sammenlignet med elever i andre lande. Til gengæld synes de, at fagene er uinteressante – men klarer sig alligevel godt. Der observeres stort set ingen kønsforskelle. De danske lærere føler sig rigtig godt rustet til at undervise i fagene. Helt i top er danske matematiklærere, hvor mere end 90 procent føler sig godt klædt på.

Danske skoler har bedre adgang til at få dækket behov som f.eks. naturfagslokaler og materialer end andre lande, og man kan se en klar forskel på, hvor godt eleverne klarer sig og skolens forhold. Selve undervisningsmiljøet spiller også en stor rolle. Skolestørrelse og klassestørrelser betyder derimod ikke noget.

Den negative sociale arv er mindre end i f.eks. Norge og Sverige, men man kan se forskel på tosprogede og danske elevers præstationer.
Ifølge professor Peter Allerup afspejler undersøgelsen de danske læreres undervisning:
”Resultaterne reflekterer, at lærerne i den danske folkeskole har lagt vægt på kreativ undervisning frem for terperi,” siger Peter Allerup

Undervisningsminister Bertel Haarder glæder sig over den markante fremgang:

”Vi skal sige tak til lærerne for den flotte fremgang. Det samme så vi sidste år i læsning. Der har siden de første internationale målinger i 90’erne været øget fokus på fagligheden i folkeskolen. Vi har i de senere år bl.a. givet flere timer til naturfag, matematik og læsning samt brugt 150 mio. kroner til efteruddannelse i naturfag, matematik og engelsk. Endvidere har vi sammen med kommunerne givet mere end 800 mio. kr. til renovering af naturfagslokaler. Nu skal vi have fokus på, at de gode resultater fortsætter i de ældre klasser,” siger Bertel Haarder.

DPU vil nu tage rundt på skoler og fortælle, hvordan resultaterne kan anvendes i den daglige undervisning. For første gang vil man nemlig bruge resultaterne fra TIMSS-undersøgelsen som pædagogisk redskab i den løbende evaluering.

TIMSS er planlagt og styret af IEA:

International Association for the Evaluation of Educational Achievement og har været gennemført regelmæssigt siden 1960. Danmark deltog sidst i 1995. TIMSS 2007-undersøgelsen blev sat i gang i 2004 og er netop afsluttet med en international og en dansk rapport, der uddeles på pressemødet den 9. december 2008

Yderligere oplysninger om undersøgelsen af danske 4. klasse elever:
Pressekonsulent på DPU Eva Frydensberg Holm 88889080
Professor Peter Allerup, 88889645
Dekan på DPU Lars Qvortrup 8888 9060
Undervisningsminister Bertel Haarder ved pressechef Line Aarsland 24407471
Dorte Lange, DLF 20158464

onsdag, november 26, 2008

Historiens vingesus som miljøundervisning

Af Søren Breiting, Institut for Didaktik, DPU

Miljøundervisning er højaktuel i historieundervisningen

(Figur tekster til Historiens vingesus som miljøundervisning se i slutningen)

Miljøundervisning drejer sig ikke blot om klimaændringer og kuldioxid, men om helt grundlæggende problemstillinger i menneskets forhold til naturgrundlaget. Ja, ved nærmere eftertanke helt grundlæggende forhold vedrørende vores forhold til vore børnebørn og til andre mennesker rundt om i verden. Historiefagets bidrag til miljøundervisning synes nu mere vigtig end nogensinde tidligere. Samfundsfag må have et stort ansvar for skolens miljøundervisning, det er alle vist enige om, men det fremgår også indirekte af artiklen.

Med god appel til en moderne historieundervisning, hvor fokus ikke blot er på fortiden og dens udvikling, men i høj grad er på nutidige og fremtidige perspektiver, bliver nogle hovedpointer i miljøundervisning hermed ridset op.

At vi internationalt netop er i et 10 år for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling gør kun fokus på miljøundervisning endnu mere aktuel.

Først et citat fra Platon, som vi ikke kan minde os selv om hyppigt nok, selv om det er ca. 2500 år gammelt.

Fortidens synder over for miljø og mennesker

Platon skriver:
… hvad der nu er tilbage, er – i sammenligning med fortiden – som knoglerne på et legeme, der er tæret hen ved sygdom, idet al den jord, der var fed og blød, er skyllet væk, og kun landets afpillede krop er blevet tilbage.
Dengang var landet endnu uskadt.
Bjergene var høje bakker. Den slette, der nu hedder Felleus, var opfyldt af fed muld, og på bjergene var der store skove, af hvilke der endnu er tydelige spor. Fra nogle af de bjerge, der nu kun yder næring til bierne, fik man dengang tagbjælker til store bygninger. Det er ikke så længe siden, nogle af disse bjælker endnu var i behold.
Og der var mange andre høje, dyrkede træer, og skoven ydede hjorderne rigelig næring.
Jorden udnyttede til fulde hvert års regnvand. Den lod det ikke – sådan som nu – løbe til spilde fra bart land ned i havet:
Da den havde rigelig muld, optog den vandet i sig – godt fordelt og gemt hen under dække af lerjorden - , lod det vand, den havde inddrukket, løbe fra højderne ned i slugterne og frembød således overalt vandrige floder og kildespring.
Endnu den dag i dag er der bevaret nogle af de helligdomme, der lå dér, hvor der var kilder i hine dage, til vidnesbyrd om, at denne fortælling er sand.”

(Fra Platons beskrivelse af det græske landskab i dialogen Kritias.)

Det er et godt citat at vende tilbage til af flere grunde.

- Forståelsen af, hvordan man kan komme galt af sted med udnyttelsen af naturresurserne, er ikke af ny dato. Alligevel har folk fortsat gennem århundreder med at bidrage til en udvikling, der ikke var bæredygtig.

- Det er ikke ’synd for naturen’ eller ’synd for miljøet’, nej, det er mere end synd for de generationer af mennesker, der herved får langt dårligere vilkår for en tålelig tilværelse.

Fig. 2









- Det antyder, at de mennesker, der fik fordele af rovdriften på naturresurserne, ikke er dem, som virkningen går ud over. Den rammer typisk andre mennesker i tid og rum. I beskrivelsen bliver man for eksempel klar over, at de folk, der var afhængige af vandforsyningen langt væk fra bjergene, også blev ramt.

- Ved sammenligning med de nutidige landskabelige forhold i Grækenland og andre lande omkring Middelhavet får men en klar påmindelse om, at sådanne ændringer ikke bliver helet af sig selv, men at de nærmest bliver til uoprettelige skader på miljøet og dermed på livsgrundlaget for de lokale befolkninger.

- Det er et godt udgangspunkt for at arbejde i klassen med fortiden, nutiden og fremtiden vedrørende vor afhængighed af naturresurserne og de konflikter, der er knyttet dertil.

Interessekonflikter i forhold til naturgrundlaget

Siden slutningen af 1980’erne har der været arbejdet med udvikling af miljøundervisning i Danmark specielt gennem at identificere det indholdsmæssige fokus som ’interessekonflikter knyttet til udnyttelsen af naturresurserne’. Samtidig har det pædagogiske fokus været på at fremme elevernes handlekompetence i forhold til miljøproblemer forstået som ovenstående indhold. Lad os se på, hvordan dette kan harmonere med en moderne historieundervisning.

Menneskets historie kan meget kort beskrives ved indsatsen for at sikre sig flest mulige resurser fra naturen og fra hinanden. Mange vil sikkert indvende, at det er alt for forenklet, for der har da været masser af mere ideologiske begivenheder gennem tiderne. Ja, måske, men ofte kan vi i hvert fald analysere os ned til en kerne af adgang til resurser, herunder indirekte kilder som skatter. Og det meste, hvis ikke alt, trækker grundlæggende på naturresurserne, selv om der naturligvis kommer en vældig værditilvækst gennem det tilførte arbejde.

Fig 3

Det store fremskridt i forståelsen af miljøproblemerne er knyttet til at opfatte miljøkonflikten som værende mellem forskellige mennesker i deres interesse for naturresurser frem for som en konflikt mellem mennesker og natur. Og lige det passer jo perfekt ind i historieundervisningen.

Elever opfatter ofte udtrykket ’konflikt’ som en væbnet konflikt, altså en konflikt i udbrud, men vi får mere ud af begrebet ved at opfatte det som ’interessemodsætning’. Det vil sige, at et fokus på interessemodsætninger i udnyttelsen af naturresurserne kan bruges til at få indsigt i underliggende motiver og modsætninger, som ikke nødvendigvis kommer frem i lyset. Historien på alle niveauer er spækket med interessemodsætninger knyttet til udnyttelsen af naturresurser.

Fig 4

En stor del af tidligere tiders historie handler om at tilkæmpe sig jord, for jord var rigdom i landbrugssamfundet. Den katolske kirkes magt både i Europa og andre steder er også et godt eksempel på stræben efter at få tilgodeset særlige interesser knyttet til udnyttelsen af naturresurserne. I vore dage kan vi blot se på situationen i mange udviklingslande, for der er den enorme skævhed i fordelingen af jord et af de største problemer, der fastholder store befolkningsgrupper i en vanskelig situation. Geopolitisk spiller sikring af adgangen til olie og gas som energikilder også en voldsom rolle, der trækker dybe konflikter, selv om de ofte fremtræder usagte som interessemodsætninger.

I den internationale debat om farerne ved det forøgede indhold af kuldioxid i atmosfæren i form af klimaændringer ses det også, at nogle af de lande, som vil blive hårdest ramt, kun minimalt har bidraget til problemet – altså ikke har haft nytte af et stort energiforbrug. Et land som USA har ikke forventet at få meget alvorlige følger af den øgede drivhuseffekt. USA har da også været meget modstræbende i retning af at reducere kuldioxid udslippet og tage de umiddelbart negative konsekvenser politisk og økonomisk, som dette måtte indebære.

Dette minder os om, at miljøproblemer ikke eksisterer i sig selv, men eksisterer gennem, at mennesker finder, at noget er uønsket i forhold til miljøets tilstand. Hvis alle mennesker og institutioner ’mente det samme’ om et givent problem, ville problemet blive løst af sig selv, så at sige. Men der vil altid være nogle interessenter, som har interesse i, at problemet ikke løses. Og derfor bliver det et problem. Og derfor er det så givende at begrebsliggøre miljøproblemer som interessekonflikter knyttet til udnyttelsen af naturresurser.

At fremme elevernes handlekompetence over for miljøproblemer

Tankerne om handlekompetence i forhold til miljøproblemer var en reaktion på de nedslående resultater, vi opnåede med miljøundervisning, der var meget fokuseret på at ændre elevernes adfærd gennem påvirkning af deres holdninger i mere miljøvenlig retning. Selv om udvikling af handlekompetence som hovedformålet med miljøundervisning har været meget vellykket, så kan det for mange miljøentusiaster være vanskeligt at holde igen med egne miljøbevidste holdninger. Det er vigtigt at kende de grundlæggende forskelle på den adfærdsmodificerende tænkning om miljøundervisning og tænkningen om handlekompetence.

Der er helt givet meget nytte i adfærdsmodificerende tiltag i skolen generelt, for det er en del af vores ansvar som voksne at opdrage vore børn og elever. Men denne tilgang virker kun på relativt overskuelige typer adfærd, som bliver gentaget jævnligt, og som, der er en vis konsensus om, er de rigtige.

Med målet om at styrke elevernes handlekompetence i forhold til miljøproblemer står vi over for noget meget mere komplekst. Det er både nogle komplicerede problemstillinger og – meget vigtigt – så er det kontroversielle problemstillinger. Det vil sige, at vi ikke har en konsensus om, hvad der er rigtigt eller forkert.

Lad os sige, at vi i 5. klasse har et tværfagligt emne om affald og genbrug - et emne, som egner sig fortrinligt til samarbejde med historie. Hvis vi har en forestilling om at ville påvirke elevernes adfærd til at gå ind for genbrug og minimere deres affald, så er der en række aktiviteter, vi kan arrangere for dem. Det vil eleverne være glade for. Vi kan også hele tiden påpege for dem, at de skal gøre det eller det med deres eget affald, og at de i øvrigt skal gå hjem og fortælle deres familie at gøre det samme.

En sådan adfærdsmodificerende tilgang kan bestemt have en vis virkning, men især på kort sigt. Ofte vil læreren nemlig senere beklage sig over, at selv om eleverne dengang støttede så kraftigt op om at genbruge og være ansvarlige for deres affald, så viser eftertiden, at de hele tiden glemmer de gode hensigter og ofte ikke synes at gide gøre det, som læreren troede, ’de havde lært’. Det hænger sammen med, at en sådan adfærdsændring er sket på grundlag af noget, vi måske bedst kan beskrive som en kampagne, og kampagner skal hele tiden forstærkes, hvis de skal have effekt på lang sigt.

Denne tilgang lider af en meget vigtig mangel: den har kun i begrænset omfang givet eleverne en følelse af ejerskab til affaldsproblemerne. Desuden har eleverne formodentlig set masser af eksempler uden for skolen på, at de gode intentioner, som de fik indpodet af den velmenende lærer, ikke gælder ude i samfundet. Nogle elever bliver faktisk voldsomt frustrerede over disse kendsgerninger; ikke mindst hvis der har været lidt dommedagsprofetier over undervisningens behandling af affaldsproblemerne.

En indgang til at forstå disse begrænsninger ligger i at forstå, hvordan man udvikler en følelse af ejerskab til noget, der ligger uden for ens umiddelbare interessefelt. Og sådan er det jo med intentionerne for miljøundervisning: vi vil gerne engagere eleverne i nogle af verdens store problemer, som de dermed gerne skulle få en ballast til at kunne interessere sig for fortsat gennem livet.

Når man først har udviklet en følelse af ejerskab til noget, så vil man fortsat være engageret i, hvordan det går, uanset at man ikke af omgivelserne bliver stimuleret til det. Jo stærkere ens følelse af ejerskab har udviklet sig, det mere vil man vedholde sit engagement, også selv om det måske møder en vis modstand fra omgivelserne. Og man vil være påvirket af, hvordan det går med den pågældende problemstilling.

Forskningen peger på, at en følelse af ejerskab til problemer udvikles gennem nogle af følgende mekanismer – jo flere - jo bedre:

* Hvis man er involveret i at udforme mål og strategi.

* Hvis man betragtes af andre som en ligeværdig partner i arbejdet.

* Hvis man kan indse, at man har en direkte interesse i de påtænkte ændringer.

* Hvis man bidrager til processens forløb – jo mere, man har måttet kæmpe for at opnå sine ideer, jo mere ejerskab.

* Hvis man kan se ’sit fingeraftryk’ i det færdige resultat.

* Hvis man modtager en form for social anerkendelse for sin indsats.

De fleste af disse aspekter har at gøre med, at man får lejlighed til at være en fuldgyldig deltager, der både har indflydelse og bliver respekteret for indsatsen.

Det er interessant at se, at disse aspekter til udvikling af en følelse af ejerskab passer fint ind i vores demokratiske opfattelse af skolens rolle. Ligeledes vil jeg tro, at de fleste lærere kan nikke genkendende til i hvert fald nogle af disse mekanismers virkning i forbindelse med noget af deres egen undervisning.

Når målet for miljøundervisningen i skolen anføres at være udvikling af elevernes handlekompetence over for miljøproblemer, så ligger der i det,
- at eleverne udvikler et engagement i den type problemer,
- at de har en vis viden til forståelse af de grundlæggende mekanismer i problemerne,
- at de kender noget til, hvordan man kan søge indflydelse for at påvirke udviklingen i ønsket retning (gerne med egne erfaringer),
- at de i det store perspektiv kommer til at optræde som aktive borgere både i samfundet og på hjemmebane; med andre ord, de har lyst til at gøre en forskel, fordi de har engagement og tiltro til egen indflydelse.

For at styrke elevernes udvikling af handlekompetence er det imidlertid vigtigt, at vi ikke sætter dem til at løse vore problemer eller være redskaber for vores handlekompetence over for miljøproblemer.

I realiteten aner vi ikke, hvilke miljøproblemer der vil komme på den presserende dagsorden i de næste 50 år, som elevernes miljøundervisning gerne skulle være nyttig for. Vi må altså affinde os med, at det ikke kan være at undervise i løsninger, men at skabe rammer for, at eleverne kan engagere sig personligt i de miljøproblemer, som de selv finder påtrængende i nutiden.

Nogle konkrete eksempler på miljøemner til historie

Den nemmeste måde for historielæreren at inddrage miljøundervisningen i den daglige undervisning vil være at huske at tage det med. Det lyder for banalt, men essensen er at hjælpe eleverne til at se nogle generelle sammenhænge, som ellers fortaber sig i de konkrete historiske fortællinger og kendsgerninger. Nogle gennemgående begreber at fokusere på vil kunne hjælpe til elevernes indsigt i de generelle træk ved miljøproblemer, se bogen Miljøundervisning for fremtiden.

Her er nogle ganske få eksempler fra klassiske temaer i historieundervisningen til antydning af, hvor oplagt det er at gøre brug af historie som miljøundervisning:

Oldtiden i Danmark og i antikken – nært forhold til udnyttelse af naturresurserne, og det kunne ske med lavt befolkningstal, bl.a. svedjebrug. Typiske konflikter mellem fastboende og nomader om adgangen til naturresurserne.

Oldtiden i Danmark og i antikken – nært forhold til udnyttelse af naturresurserne, og det kunne ske med lavt befolkningstal, bl.a. svedjebrug. Typiske konflikter mellem fastboende og nomader om adgangen til naturresurserne.

Vikingetidens Danelagen og udnyttelsen af naturresurserne der, i konflikt med de lokale.

Klostre og indretning af landskabet med vandmøller etc.

Folkevandringerne – ofte på grund af miljøproblemer, samt at folk var blevet fordrevet til marginale landområder med ringe naturresurser.

Enkeltpersoners beslaglæggelse (ofte kongen) af arealer og andre naturresurser, så de ikke mere var tilgængelige for hvermand (privilegier til resurser).

Sildeeventyret i Øresund, og at det ophørte (lige som mange fiskestammer i nyere tid er forsvundet)

Den industrielle revolution in DK med udnyttelse af naturlige energikilder.

Usunde beboelsesmiljøer i storbyerne – også påvirkningen fra fabrikker og skorstene.

Husdyrhold og sandflugt i visse egne – husdyrene holdt skovene nede, så de ikke kunne holde på sandet og gav dårlig vandhusholdning i naturen.

Skibsbygning – flådeskove – planlagt udvikling af naturresurser – men husdyr skulle holdes ude (konflikt)

Opdagelsesrejserne – fjerne plantager og miner samt andre naturprodukter - slaver

Dansk landbrugs udvikling – nutidens diskussion om økologisk landbrug og bæredygtig udvikling.

FIG 5

Genanvendelse / genbrug og affald nu og i fortiden.

Udvandringerne til den nye verden - ’going west’. Fødevareknaphed i dele af Europa, klimaændringer m.v.

Landskabet gennem tiderne, f.eks. belyst gennem malerier, visende landskabelig skønhed – en påtrængende naturresurse i den moderne oplevelsesøkonomi

Når man først dykker ned i de konkrete historiske begivenheder, vil det være svært at finde nogen, der ikke rummer interessekonflikter og ofte er direkte eller indirekte knyttet til udnyttelsen af naturresurser.

Historien viser os i øvrigt, at det er klogt at betragte alt i naturen som naturresurser. Enhver art plante, bakterie, svamp og dyr kan på et tidspunkt vise sig at være af enestående værdi for menneskers liv og levned. Ligeledes har for eksempel visse ekstremt sjældne metaller vist sig at være helt essentielle i den moderne elektroniks udvikling. Hvem kunne vide det for 30 år siden?

I denne form for miljøundervisning vil bidraget til elevernes handlekompetence nok være beskedent, men det kan klart bidrage til elevernes forståelse af problemer, d. v. s. at komme bag det, der umiddelbart fortælles.

Simple spørgsmål, der kan sætte elevernes eftertænksomhed i gang, kan i forbindelse med et konkret historisk emne være:
Hvordan var ’en bestemt befolkningsgruppe’ afhængig af naturresurserne?
Hvilke interessekonflikter kan der have været mellem X og Y?
Hvilke problemer har det givet os i eftertiden, at xxx skete?
Kunne man have været bedre til at passe på miljøet, end man åbenbart var i forbindelse med xxx.
Er der noget, der ligner ved sammenligning mellem problemerne i ’konkret tilfælde a’ med ’konkret tilfælde b’?
Er der mennesker, der tænker på samme måde i dag?
Hvordan kunne man have ændret historiens gang (i forbindelse med et konkret eksempel)?

Fokus på ’udvikling’ og på alternativer

I den beskrevne demokratiske miljøundervisning bliver det vigtigt at hjælpe eleverne til at forstå, at ’udviklingen’ ikke er givet. Hvad udviklingen skal være, bestemmes hvert sekund af, hvad nogen foretager sig eller ikke foretager sig. Derfor kan man altid tænke på, at der er mange mulige udviklinger fra nuet og frem. Kunsten er at kunne få øje på alternative udviklingsmuligheder og have kompetence til at søge at fremme den type udvikling, man selv opfatter som den bedste.

Uden denne indsigt vil der ikke være plads til en demokratisk opfattelse af udvikling.

Fig 6

Et lokalt projekt om forandring og miljø

Her er en skabelon til et projekt, hvor eleverne arbejder med lokale forhold som til fulde kan leve op til forestillinger om en moderne miljøundervisning, og hvor der er god plads til at arbejde med noget nyere lokalhistorie som en integreret del af forløbet. Det kan tilpasses elever på mange klassetrin (og til voksne).

Forløbet er sammensat som følger:

1.
Læreren fokuserer elevernes opmærksomhed på en naturresurse, der har haft en vis betydning gennem århundrederne i området. Eleverne søges inddraget bedst muligt i valg af resurse og argumenterne herfor. Afhængig af lokalisering, kunne det for eksempel være: skov, fiskevand, eng, overdrev, landbrugsjord, grundvand, grus, smukt landskab, energiforsyning, parkområde.

2.
Klassen forbereder en undersøgelse i lokalområdet om folks erfaringer og meninger vedr. udnyttelsen af denne naturresurse:
Følgende lokale mennesker foreslås interviewet:
- Gamle mennesker, der har boet i området meget længe
- Yngre mennesker, der er aktive i området.

Spørgsmålene bør angå:
- Hvad har resursen været brugt til gennem årene?
- Hvad synes de om den måde, resursen bruges på i dag?
- Hvordan forventer de, at resursen vil blive brugt i fremtiden?
- Hvordan ville de ønske, at resursen blev brugt i fremtiden?

Samt nogle spørgsmål, som drejer sig om noget, eleverne selv meget gerne vil vide noget mere om.

3.
Eleverne forberedes i klassen på at kunne foretage interviews, inklusiv hvordan de henvender sig til ukendte mennesker og præsenterer deres ærinde. Prøveinterviews af kammerater er en god øvelse. Det er en fordel, hvis interviews bliver ’båndet’.

4.
Eleverne interviewer i 2-3 mandsgrupper de aftalte persongrupper. Det er vigtigt, at den enkelte elev møder begge aldersgrupper.

Fig 7

5.
Eleverne bearbejder deres indsamlede interviews.
Svarene opsummeres. Særligt interessante oplysninger udfoldes.

6.
På grundlag af elevernes opnåede informationer udformes 4 store tegninger som følger.

De skal laves på hvert et stort stykke papir i liggende format, gerne i lavt format, svarende til 3 stk. A4 papir sat ved siden af hinanden opret.

En tegning skal vise elevernes opfattelse af, hvordan der så ud i ’gamle dage’ vedr. udnyttelsen af naturresursen. (Nr. 1).

En tegning skal vise elevernes opfattelse af, hvordan folk omtaler brugen af naturresursen i nutiden. (Nr 2).

En tegning skal vise, hvordan fremtiden forventes at ville blive ud fra de interviewedes forestillinger. (Nr. 3).

En tegning skal vise, hvordan fremtiden ønskes ud fra de interviewedes forestillinger. (Nr. 4).

7.
Hver gruppes tegninger kan derefter hænges på væggen på følgende måde:

Tegning 1 -à Tegning 2 à Tegning 3

à Tegning 4



Dette passer til følgende grafiske forståelse af udvikling og demokrati:


8.
Med udgangspunkt i de forskellige gruppers fremlæggelse af deres data og tegninger vil der være god grund til at arbejde mere i dybden med, hvilke mekanismer der har forandret brugen af resursen, som de har undersøgt.
Desuden vil der ofte være skabt et engagement blandt eleverne i forhold til at forholde sig kritisk til den udvikling, som mange synes at forvente, men måske ikke ønsker.

Der vil helt givet være nogle interessekonflikter, der træder mere tydeligt frem herefter.

9.
Elevernes indsamlede data og deres tegninger vil være et fint udgangspunkt for at invitere folk fra lokalsamfundet til en drøftelse af, hvad der bør ske med relation til den valgte naturresurse. Inviterede kunne foruden forældrene være de interviewede, samt udvalgt folk fra lokalsamfundet.

Der har været gode erfaringer med at lade elevernes resultater udstille på kommunens rådhus eller bibliotek og lade præsentationen foregå som en slags høring.

10.
Eleverne får med udgangspunkt i deres egne tolkninger af situationen skabt en følelse af ejerskab til problemstillingerne og får mange input til deres egne overvejelser over, hvad der mon vil være en god udvikling. Desuden vil de ofte være meget optagede af, at der bliver gjort noget.
Det, at de får erfaringer med at handle = påvirke virkeligheden er pædagogisk meget værdifuldt for udviklingen af deres fremtidige handlekompetence. Dette forløb vil samtidig bidrage til elevernes respekt i lokalsamfundet.

Ovenstående skabelon til et projektforløb har den fordel, at det er let at knytte de visuelle forestillinger sammen med en mere teoretisk forståelse af begrebet udvikling og alternative udviklingsmuligheder. Samtidig bliver den demokratiske mulighed og indsats sat ind i et større perspektiv.

En mere klassisk tilgang til projektarbejde, hvor elever eller elevgrupper selv vælger en problemstilling inden for en fælles rammer og dernæst fordyber sig i den, endende med, at de prøver at gøre noget ved det, de finder, bør ændres, er naturligvis en både meget vigtig og oplagt undervisningsform til miljøundervisning.

Miljøundervisning og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU)

Som nævnt er en international prioritering for udvikling af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) (på engelsk Education for Sustainable Development - ESD) udmøntet i ti-året 2005-2014 for særlige indsatser overalt i verden. FNs organisation UNESCO er ansvarlig for arbejdet, og i stort set alle lande foregår der en betydelig indsats. Også den danske regering har tilsluttet sig prioriteringen.

Samtidig kan vi glædeligt konstatere, at store dele af bestemmelserne vedrørende den danske skole passer meget fint ind i intentionerne for UBU. Det kræver dog, at man på skolerne er opmærksomme på tankerne, for at der kan komme sammenhæng i arbejdet med udvikling af uddannelse for bæredygtig udvikling på den enkelte skole. Som det er fremgået af det foregående, så er UBU om muligt endnu mere for hele skolens fagrække end miljøundervisning.

Omvendt bliver UBU nemt et felt, der enten kan være alting eller næsten ingenting. Vi har indkredset UBU ved at sige, at


Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er uddannelse og folkeoplysning,
der tager ønsket om bæredygtig udvikling alvorligt med henblik på,
at deltagerne får det bedst mulige grundlag for
at kunne overveje og handle kompetent og engageret
i samspil med andre
i forhold til komplekse, kontroversielle problemstillinger
af betydning for
nuværende og kommende generationers livskvalitet
og den globale udvikling.



Sådan en formulering er man nødt til at tygge igennem. Men ved at studere den nærmere vil det vise sig, at den beskrevne demokratiske miljøundervisning i det foregående i hvert fald passer fint til definitionen af UBU i Danmark. Spørgsmålet er, om sådan en miljøundervisning er nok, eller om blandt andet engagerede historielærere ikke kan hjælpe med at udvikle en fuldgyldig uddannelse for bæredygtig udvikling i Danmark, der endnu bedre lever op til intentionen med UBU?

Fokus på UBU kan blive et frugtbart samlingspunkt til udvikling af store dele af den enkelte skole og dens undervisning. Dette gives der inspiration til i en lille vejledning, jeg har været med til at skrive i en international gruppe. Hæftet hedder Kvalitetskriterier for ESD-skoler. En håndsrækning til at styrke kvaliteten af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Det synes at gå sin sejrsgang over store dele af verden, idet det nu findes på 18 sprog. Det kan gratis hentes på nettet, se Læs mere listen.

Fig 8



Efterskrift: Historie og miljøundervisning

Den beskrevne tilgang til miljøundervisning har på mange måder bragt os langt fremad i en kritisk konstruktiv måde at tænke miljøundervisningens indhold igennem på, og den har forberedt den danske tradition godt til at udvikle uddannelse for bæredygtig udvikling. Den dobbelte afklaring vedrørende både opfattelsen af, hvad et miljøproblem er, og at målet med miljøundervisning må være at fremme elevernes handlekompetence over for udnyttelsen af naturresurser, har været umådelig nyttig. Den har desuden medvirket til, at Danmark har kunnet placere sig langt fremme i den internationale udvikling af miljøundervisning – og nu også i forhold til Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

Det bliver spændende at se, hvordan historielærerne for alvor begynder at engagere sig i uddannelse for bæredygtig udvikling. Forhåbentlig har ovenstående om fokus i miljøundervisningen bidraget til at gøre det mere oplagt og overkommeligt.


Læs mere om miljøundervising

Breiting, S.: Miljøundervisning for fremtiden. Gyldendal Undervisning. 1989.

Breiting, S., K. Hedegaard, F.Mogensen, K. Nielsen og K. Schnack:
Handlekompetence, interessekonflikter og miljøundervisning - MUVIN-projektet. Odense Universitetsforlag 1999.

Breiting, S., M. Mayer & F. Mogensen (2005)Kvalitetskriterier for ESD-skoler. En håndsrækning til at styrke kvaliteten af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Hent filen her (pdf-fil):
http://seed.schule.at/uploads/QC_dan_2web.pdf

Udvalgte websteder
UBU Portalen: http://www.ubuportalen.dk/
TUBU (Tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Uddannelse ): http://tubu.dk/
UndervisningsNYT http://undervisningsnyt.com/


Figur tekster til "Historiens vingesus som miljøundervisning "

Fig 1
Miljøundervisningen drejer sig ikke kun om smeltende indlandsis og stigende mængder kuldioxid i atmosfæren, selv om det også er vigtigt. Foto S. Breiting/azfotos.com

Fig 2
Det er ikke synd for naturen, men synd for børnebørnene, hvis en generation forvalter naturresurserne dårligt. Her stendiger i Blekinge, der illustrerer generations slid med at få et udbytte af den magre jord. Foto S. Breiting/azfotos.com

Fig 3
Familiedynastiers rigdom, position og magt afspejler menneskets historie som en indsats for at sikre sig flest mulige resurser fra naturen og fra hinanden. Foto S. Breiting/azfotos.com

Fig 4
De gamle nordboer, der drog på landnam i Sydgrønland, illustrerer kampen om naturresurserne og konflikten mellem mennesker derom. Her en rekonstruktion af Tjodhildes kirke i Brattahlid fra vikingetidens Grønland. Foto S. Breiting/azfotos.com

Fig 5
Vore dages opdræt af økologiske grise har nok noget til fælles med tidligere tiders svineopdræt, men udviklingen afspejles blandt andet i, at man i dag har videnskabelig dokumentation for en række af de praktiske rammer og ikke kun den møjsommeligt oparbejdede erfaring fra mand til mand at bygge på. Foto S. Breiting/azfotos.com

Fig 6
Drømmen om ’guld og grønne skove’, som den afspejler sig i gadebilledet i Dubai. Men hvilken fremtid ønsker man for sig selv og for andre, og hvilken udvikling søger man derfor at fremme? Det er gode spørgsmål i en demokratisk miljøundervisning, der ikke støtter, at man kun bør håbe på at vinde i lotteriet. Foto S. Breiting/azfotos.com

Fig 7
Et glimt af ’gamle dage’, som det opleves i Den Gamle By i Århus. Men eleverne vil gennem interviews med ældre levende mennesker også kunne opnå et glimt af indsigt i livet et par generationer tilbage, hvor resurserne var mere knyttet til udnyttelse af ’levende energi’ end til lagerresurser. Foto S. Breiting/azfotos.com

Fig 8
Foråret kommer, men tidligere – er det godt eller skidt? Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) handler blandt andet om, at eleverne lærer at skelne mellem fakta og værdidomme ofte udtrykt gennem meninger og holdninger. Foto S. Breiting/azfotos.com

Denne artikle er blevet bragt i tidsskriftet Historie og Samfundsfag oktober 2008.