Om Inkluderende specialpædagogik
Forelæsning af Susan Tetler, DPU
(Tiltrædelsesforelæsning for Professor MSO Susan Tetler på DPU i København den
Med afsæt i dilemmaet mellem på den ene side medikaliseringens fremvækst i pædagogiske institutioner som daginstitution og skole og på den anden side den samfundsmæssige inklusionsfordring belyses det karakteristiske ved en inkluderende specialpædagogik, og mulighederne for at 'dette karakteristiske' kan sættes konstruktivt i spil med henblik på at håndtere det forhold, at stadig flere børn og unge befinder sig i komplicerede læringssituationer.
HVAD HAR HIDTIDIGE FORSKNINGSPROJEKTER VIST, OG
HVAD BESTÅR DE NYE FORSKINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER I?
Inkluderende specialpædagogik er i sig selv et paradoks ... al den stund, at 'inkludering' og 'specialpædagogik' udgår fra hver sit sæt af grundantagelser.
Inkluderende specialpædagogik er således på et ideologisk plan en selvmodsigelse, men pragmatisk set en samfundsmæssig nødvendighed, idet det er et faktum, at på trods af forpligtende internationale hensigtserklæringer om inklusion og ligebehandling består vores (special)pædagogiske løsningsstrategier typisk i stadig mere segregerende foranstaltninger, som det er vanskeligt for børn og unge at vende tilbage fra.
Sat på spidsen kan man hævde, at det inkluderende perspektiv nu går ind i sin tredje fase. I den første fase i 1990'erne handlede den internationale teoretiske diskurs primært om begrebets indebyrd og dets pædagogiske implikationer, set i forhold til de internationale hensigtserklæringer.
Det var et 'opgør' med tidligere begreber som 'skolen for alle' og 'integration' til fordel for nyere begreber som 'rummelighed' og 'inklusion'. I den anden fase (første tiår af 2000-tallet) blev det systemiske perspektiv omdrejningspunkt for teoriudvikling, idet det blev en alment anerkendt tese, at det snarere var skolens rummelighed og fleksibilitet - eller mangel på samme - som satte grænserne for inklusion, og derfor måtte implementeringsbestræbelserne gå ud på at udvikle en (institutions)kultur, som undgik udstødning fra dette fællesskab.
Ansvaret påhvilede alle - og krævede en revurdering af skolens indhold, arbejdsformer, organisation, efteruddannelse osv. Skoleudviklingsstrategier blev således relevante og nødvendige med henblik på at implementere det inkluderende perspektiv.
På trods af hidtidige bestræbelser er den aktuelle udvikling kendetegnet ved, at stadig flere kategoriseres som børn og unge med behov for et særligt undervisningstilbud og placeres i foranstaltninger med relativt få sociale og læringsmæssige berøringspunkter til de almenpædagogiske læringsfællesskaber.
For at vende denne udvikling er det nødvendigt i en tredje fase at træde et skridt længere ind i de enkelte læringsfællesskaber med henblik på at kvalificere de pædagogiske indsatser over for børn og unge i komplicerede læringssituationer.
Det kræver forskning af læringsteoretisk, pædagogisk og didaktisk karakter ... og kalder på forskningsmetoder, som kan indkredse klasserumsprocessers betydning for børns læringsresultater, fagligt, socialt og personlighedsmæssigt.
Det inkluderende blik forstås da som iboende enhver pædagogisk handling overfor denne børnegruppe ... og forstås bredt til ikke blot at handle om placering indenfor/udenfor, men om barrierer/potentialer for aktiv deltagelse i læringsfællesskaber.
Samtidig skal det præciseres, at 'inkluderende specialpædagogik' ikke reduceres til kun at være et fælles forpligtende anliggende for daginstitutioner og skolers almenpædagogiske virksomhed. I dag eksisterer der en lang række specialpædagogiske tilbud, som inden for de seneste år er blevet kommunaliserede.
Hvordan de kan inkluderes i den enkelte kommunes pædagogiske virksomhed, så de bliver til gavn for hele kommunens skolevæsen ... og ikke blot fungerer som isolerede øer, er en anden af tidens store udfordringer.
Denne udfordring handler i første omgang knap så meget om inkludering af børn og unge, men snarere om en gensidig inkludering af læringsmæssige, pædagogiske og didaktiske erfaringer og resultater, som de professionelle har indhøstet i deres respektive læringskontekster (almenpædagogiske såvel som specialpædagogiske).
Om Professor Susan Tetler
Susan Tetler er forskningsprogramleder af forskningsprogrammet "Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv"
Susan Tetler er professor mso (Inkluderende specialpædagogik) og leder for forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv. Hun er endvidere gæsteprofessor ved Malmö högskola.
Hun forsker i inkluderende (special)pædagogiske indsatser over for børn og unge i komplicerede læringssituationer. Omdrejningspunktet for hendes forskning er klasserumsprocessers betydning for børns læringsresultater, fagligt, socialt og personlighedsmæssigt - med fokus på læringsteoretiske, pædagogiske og didaktiske dimensioner ved de læringsfællesskaber, som børn med særlige behov indgår i.
Læs mere om professor Susan Tetler her.
Tiltrædelsesforelæsningen finder sted
Onsdag den 02.02.11 Kl. 14.00 - 15.00 i Festsalen, DPU, Tuborgvej 164, 2400 København NV.
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU