onsdag, december 17, 2008

Unge dumper skolens sundhedsundervisning - Ny undersøgelse fra DPU

Unge vil gerne have viden om sundhed, men orker ikke skolens formynderiske undervisning - de vil have 'hands on' og virkelige mennesker. Det viser en ny undersøgelse fra DPU og hjerteforeningen. Den peger samtidig på, at der er stor forskel på, hvor meget unge ved om sundhed - hvor meget, de ved, afhænger af deres sociale miljø.

Unge lever her og nu - og har svært ved at forestille sig, hvor galt det kan gå. Men skulle det blive nødvendigt, kan de godt finde ud af at tilegne sig viden om sundhed og handle derefter. Det siger de fleste unge undersøgelsen 'Unge hjerter - en afdækning af unges viden og kompetencer inden for området sundhed og hjertekarsygdomme', der netop er offentliggjort af Danmarks Pædagogiske Universitetskole og Hjerteforeningen.

Der er dog stor forskel på, hvor meget de unge ved - og hvor bevidste, de er, om dels det, de ved, og dels det, de ikke ved. Forskellene hænger i høj grad sammen med læringsmiljøet på skolerne - og det sociale miljø.

"På de ressourcestærke skoler peger de unge selv på undervisningsformer, der kan gøre dem mere interesserede i sundhedsfremme og forebyggelse. De vil gerne vide mere, men de orker ikke mere viden, der begrænser deres liv eller sætter restriktioner," forklarer post.doc på DPU Karen Wistoft, der har været med til at lave undersøgelsen, der blandt andet bygger på interviews med 108 unge fra udvalgte 8. klasser i fire forskellige kommuner.

Fælles for de unge er, at deres viden om sundhed er kreativt og situationelt sammensat. De henter blandt andet deres viden fra internettet og fra deres forældre. Derimod mener få, at deres sundhedsviden stammer fra undervisningen i skolen, som mange af dem er utilfredse med.
"De er trætte af formynderisk og 'negativ undervisning' - og vil i stedet gerne undervises af mennesker, der selv er eller har været syge og dermed har fortrudt, at de ikke har handlet anderledes.

Desuden efterspørger en stor del af dem 'hands on' undervisning . For eksempel vil de gerne lære at lave sund mad - og selvfølgelig gerne af en kendt kok," forklarer Karen Wistoft.
Udseendet betyder megetMens sundhedsundervisningen i skolen ikke får mange points hos de unge, fortæller flere af dem, at de sætter stor pris på det, deres forældre gør for dem - for eksempel, hvis de får en sund madpakke med.

Udseendet har stor betydning for de unges opfattelse af sundhed, men drenge og piger tackler udseendet og deres 'ydre' sundhed på forskellig vis.

"Blandt drengene er der accept af åbenlys usundhed, mens det for pigerne er i høj grad handler om at udstråle sundhed - eller også lader pigerne i højere grad deres viden bestemme over deres sundhed, mens drengene koncentrerer sig om at have det sjovt. De bruger i hvert fald deres viden forskelligt," forklarer Karen Wistoft.

Mange unge dyrker sport, fitness eller bevæger sig på anden vis - og for de fleste er det forbundet med sjov og socialt samvær. Sundhed er sidegevinsten. I socialt udsatte miljøer er der dog en del unge, der slet ikke dyrker sport. Det er dyrt og modsvarer ikke familiens værdier. I disse familier er sundhed ikke noget, man diskuterer, og de unges viden er derfor begrænset. Flere af dem giver udtryk for, at de gerne vil vide mere.

Yderligere oplysninger
post. doc. Karen Wistoft
Pressekonsulent Eva Frydensberg Holm
Download rapporten 'Unge hjerter - afdækning af unges viden og kompetencer inden for området sundhed og hjertekarsygdomme'

tirsdag, december 09, 2008

Danske 4. klasser er blevet et klassetrin bedre til matematik og naturfag

Danmark har taget et markant ryk fremad. Det viser den internationale undersøgelse TIMSS, som har målt 4. klasseelevers færdigheder i matematik og naturfag i 37 lande verden over. Undersøgelsen viser, at de danske elever har forbedret sig et helt års skolegang siden midten af 90’erne, og de ligger nu over det internationale gennemsnit.


De danske elever på 4. klassetrin klarer sig internationalt godt – bedre end gennemsnittet. Der er mange elever i kategorien ’rigtigt godt’ og få elever i ’rigtigt skidt’.

Det fremgår af den internationale undersøgelse TIMSS (Trends In International Mathematics and Science Study), der blev offentliggjort i dag på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Fremgangen er så markant, at de danske 4. klasses elever nu har forbedret deres færdigheder "med et helt år". Det samme er sket for læsning, som den internationale læseundersøgelse PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) viste sidste år.

De danske 4. klasseelever – fordelt på knap 150 skoler - har løst 200 forskellige opgaver i matematik og 200 forskellige opgaver i naturfag. Desuden har de besvaret en række spørgsmål om deres holdninger til de to fag. Danmark er bedst blandt de deltagende nordiske lande og placeret som nummer 11 i matematik og nummer 15 i naturfag ud af de 37 lande.

Undersøgelsen viser også, at danske elevers selvtillid er helt i top sammenlignet med elever i andre lande. Til gengæld synes de, at fagene er uinteressante – men klarer sig alligevel godt. Der observeres stort set ingen kønsforskelle. De danske lærere føler sig rigtig godt rustet til at undervise i fagene. Helt i top er danske matematiklærere, hvor mere end 90 procent føler sig godt klædt på.

Danske skoler har bedre adgang til at få dækket behov som f.eks. naturfagslokaler og materialer end andre lande, og man kan se en klar forskel på, hvor godt eleverne klarer sig og skolens forhold. Selve undervisningsmiljøet spiller også en stor rolle. Skolestørrelse og klassestørrelser betyder derimod ikke noget.

Den negative sociale arv er mindre end i f.eks. Norge og Sverige, men man kan se forskel på tosprogede og danske elevers præstationer.
Ifølge professor Peter Allerup afspejler undersøgelsen de danske læreres undervisning:
”Resultaterne reflekterer, at lærerne i den danske folkeskole har lagt vægt på kreativ undervisning frem for terperi,” siger Peter Allerup

Undervisningsminister Bertel Haarder glæder sig over den markante fremgang:

”Vi skal sige tak til lærerne for den flotte fremgang. Det samme så vi sidste år i læsning. Der har siden de første internationale målinger i 90’erne været øget fokus på fagligheden i folkeskolen. Vi har i de senere år bl.a. givet flere timer til naturfag, matematik og læsning samt brugt 150 mio. kroner til efteruddannelse i naturfag, matematik og engelsk. Endvidere har vi sammen med kommunerne givet mere end 800 mio. kr. til renovering af naturfagslokaler. Nu skal vi have fokus på, at de gode resultater fortsætter i de ældre klasser,” siger Bertel Haarder.

DPU vil nu tage rundt på skoler og fortælle, hvordan resultaterne kan anvendes i den daglige undervisning. For første gang vil man nemlig bruge resultaterne fra TIMSS-undersøgelsen som pædagogisk redskab i den løbende evaluering.

TIMSS er planlagt og styret af IEA:

International Association for the Evaluation of Educational Achievement og har været gennemført regelmæssigt siden 1960. Danmark deltog sidst i 1995. TIMSS 2007-undersøgelsen blev sat i gang i 2004 og er netop afsluttet med en international og en dansk rapport, der uddeles på pressemødet den 9. december 2008

Yderligere oplysninger om undersøgelsen af danske 4. klasse elever:
Pressekonsulent på DPU Eva Frydensberg Holm 88889080
Professor Peter Allerup, 88889645
Dekan på DPU Lars Qvortrup 8888 9060
Undervisningsminister Bertel Haarder ved pressechef Line Aarsland 24407471
Dorte Lange, DLF 20158464