tirsdag, december 09, 2008

Danske 4. klasser er blevet et klassetrin bedre til matematik og naturfag

Danmark har taget et markant ryk fremad. Det viser den internationale undersøgelse TIMSS, som har målt 4. klasseelevers færdigheder i matematik og naturfag i 37 lande verden over. Undersøgelsen viser, at de danske elever har forbedret sig et helt års skolegang siden midten af 90’erne, og de ligger nu over det internationale gennemsnit.


De danske elever på 4. klassetrin klarer sig internationalt godt – bedre end gennemsnittet. Der er mange elever i kategorien ’rigtigt godt’ og få elever i ’rigtigt skidt’.

Det fremgår af den internationale undersøgelse TIMSS (Trends In International Mathematics and Science Study), der blev offentliggjort i dag på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Fremgangen er så markant, at de danske 4. klasses elever nu har forbedret deres færdigheder "med et helt år". Det samme er sket for læsning, som den internationale læseundersøgelse PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) viste sidste år.

De danske 4. klasseelever – fordelt på knap 150 skoler - har løst 200 forskellige opgaver i matematik og 200 forskellige opgaver i naturfag. Desuden har de besvaret en række spørgsmål om deres holdninger til de to fag. Danmark er bedst blandt de deltagende nordiske lande og placeret som nummer 11 i matematik og nummer 15 i naturfag ud af de 37 lande.

Undersøgelsen viser også, at danske elevers selvtillid er helt i top sammenlignet med elever i andre lande. Til gengæld synes de, at fagene er uinteressante – men klarer sig alligevel godt. Der observeres stort set ingen kønsforskelle. De danske lærere føler sig rigtig godt rustet til at undervise i fagene. Helt i top er danske matematiklærere, hvor mere end 90 procent føler sig godt klædt på.

Danske skoler har bedre adgang til at få dækket behov som f.eks. naturfagslokaler og materialer end andre lande, og man kan se en klar forskel på, hvor godt eleverne klarer sig og skolens forhold. Selve undervisningsmiljøet spiller også en stor rolle. Skolestørrelse og klassestørrelser betyder derimod ikke noget.

Den negative sociale arv er mindre end i f.eks. Norge og Sverige, men man kan se forskel på tosprogede og danske elevers præstationer.
Ifølge professor Peter Allerup afspejler undersøgelsen de danske læreres undervisning:
”Resultaterne reflekterer, at lærerne i den danske folkeskole har lagt vægt på kreativ undervisning frem for terperi,” siger Peter Allerup

Undervisningsminister Bertel Haarder glæder sig over den markante fremgang:

”Vi skal sige tak til lærerne for den flotte fremgang. Det samme så vi sidste år i læsning. Der har siden de første internationale målinger i 90’erne været øget fokus på fagligheden i folkeskolen. Vi har i de senere år bl.a. givet flere timer til naturfag, matematik og læsning samt brugt 150 mio. kroner til efteruddannelse i naturfag, matematik og engelsk. Endvidere har vi sammen med kommunerne givet mere end 800 mio. kr. til renovering af naturfagslokaler. Nu skal vi have fokus på, at de gode resultater fortsætter i de ældre klasser,” siger Bertel Haarder.

DPU vil nu tage rundt på skoler og fortælle, hvordan resultaterne kan anvendes i den daglige undervisning. For første gang vil man nemlig bruge resultaterne fra TIMSS-undersøgelsen som pædagogisk redskab i den løbende evaluering.

TIMSS er planlagt og styret af IEA:

International Association for the Evaluation of Educational Achievement og har været gennemført regelmæssigt siden 1960. Danmark deltog sidst i 1995. TIMSS 2007-undersøgelsen blev sat i gang i 2004 og er netop afsluttet med en international og en dansk rapport, der uddeles på pressemødet den 9. december 2008

Yderligere oplysninger om undersøgelsen af danske 4. klasse elever:
Pressekonsulent på DPU Eva Frydensberg Holm 88889080
Professor Peter Allerup, 88889645
Dekan på DPU Lars Qvortrup 8888 9060
Undervisningsminister Bertel Haarder ved pressechef Line Aarsland 24407471
Dorte Lange, DLF 20158464

Ingen kommentarer: