Master i Grundskoleundervisning- Ny masteruddannelse ved DPU AU i København og Århus

Undervisning i grundskolen - en ny masteruddannelse
Sigtet med uddannelsen er at videreuddanne de studerende til lokale eksperter i en forskningsbaseret udvikling af undervisningen i grundskole. En master i grundskoleundervisning har kompetencer til at kvalificere og udvikle både sin egen og skolens undervisning, for eksempel gennem funktioner som vejleder, teamkoordinator eller mellemleder i skolen eller som pædagogisk konsulent i forvaltningen.

Uddannelsen har fokus på praksisrelevante teorier og analyse- og problemløsningsmodeller. Den giver både teoretiske og praktiske forudsætninger for at igangsætte, tilrettelægge, gennemføre og dokumentere undervisnings- og skoleudvikling.

Målgruppe

Uddannelsen retter sig mod lærere, teamledere, mel­lemledere og souschefer der fungerer på grundskolen eller som konsulenter for skolen. De adgangsgivende uddannelser er læreruddannelser der giver adgang til at undervise i folkeskolen, pædagogiske diplomuddannelser og videregående uddannelser, der omhandler pædagogik og grundskoleundervisning.
Hvis der er flere ansøgere end der er studiepladser til, træder adgangsbegrænsningen i kraft efter følgende kriterier:
Adgangsbegrænsning

Uddannelsen består af fire moduler

• Undervisning og læring i didaktisk perspektiv
• Undervisning og læring i pædagogisk perspektiv
• Undervisning og læring i udviklingsperspektiv
• Masterprojekt

Se mere om disse fire undervisningsmoduler længere nede på siden.

Fakta om Master i grundskoleundervisning

Omfang

Uddannelsen udgør et årsværk (60 ECTS-point) fordelt på fire moduler, som hver er af et halvt års varighed og hver svarer til 15 ECTS-point.

Tid og sted

Uddannelsen bliver udbudt på institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Campus Emdrup i København og på Campus Aarhus.
Se oversigt over planlagt undervisning

Pris

Prisen for hvert modul er 17.500 kr., for hele uddannelsen 70.000 kr.

Ansøgning

Information om frister, ansøgningsskemaer og vejlednnig:
Ansøgning

Studieordning

Studieordningen vil blive tilgængelig her på siden snarest muligt.

---

Kontakt om grundskole masteren

Spørgsmål om uddannelsens faglige indhold
- kontakt faglig koordinator Bent B. Andresen
Vejledning om optagelseskriterier, muligheder for kvalificering mv.
- kontakt Efter- og Videreuddannelse
Praktiske informationer om eksamen, undervisning, SVU mv.
- kontakt Uddannelseskontoret
Vejledning om valg af uddannelse
- kontakt Studievejledningen
---------------------------------------------------------------------------
Masteruddannelsens enkelte  moduler

Modul 1
Undervisning og læring i didaktisk perspektiv

Hensigten med modulet er at give de studerende en indføring i teorier, danske og internationale forskningsresultater og forandringsprocesser, som sætter nye betingelser for didaktisk kvalificeret problemløsning knyttet til analyse, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen i grundskolen. Endvidere er formålet at give de studerende mulighed for didaktisk fordybelse med fokus på skolens fagblokke og/eller andre tematiske fokusområder i skolen, der bygger videre på deltagernes erhvervs- og uddannelsesmæssige forudsætninger og didaktiske kompetencer.

Modul 2
Undervisning og læring i pædagogisk perspektiv

Hensigten med modulet er at give de studerende en indføring i nyere teorier og danske og internationale forskningsresultater om pædagogisk ledelse og organisering af undervisning. Endvidere er formålet at give de studerende mulighed for at formulere, analysere og behandle centrale problemstillinger og dilemmaer i læringsmiljøet i skolen samt beskrive og vurdere udvikling heraf, som er begrundet i resultater af kortlægninger og forskningsresultater. Endelig er formålet at give de studerende mulighed for pædagogiske fordybelse med fokus på skolens fagblokke og/eller andre tematiske fokusområder i skolen, der bygger videre på deltagernes erhvervs- og uddannelsesmæssige forudsætninger og pædagogiske kompetencer.

Modul 3
Undervisning og læring i udviklingsperspektiv

Formålet er at kvalificere til at identificere og anvende forskningsbaseret viden og dokumentation af undervisnings- og skoleudvikling som grundlag for konsulentudøvelse, vejledning, videnudveksling, kollegial supervision, mødefacilitering og teamsamarbejde. Endvidere er formålet at give de studerende mulighed for at identificere, begrunde, planlægge, gennemføre og dokumentere udvikling af skolens undervisning og læringsmiljø. Modulet bygger videre på forudsætninger opnået i modul 1 og 2.

Modul 4
Masterprojekt

Formålet med masterprojektet er at give de studerende mulighed for at opnå kompetence i undervisningsudvikling på et uddannelsesvidenskabeligt kvalificeret grundlag. Masterprojektet sigter mod, at de studerende – teoretisk og metodisk reflekteret – kan behandle en problemstilling i et anvendelses- og praksisrettet perspektiv. Den selvvalgte problemstilling kan være relateret til et indsatsområde i skolen, en fagblok og/eller andre tematiske fokusområder i skolen.

Et paradigmeskift for miljøundervisning - Artikel i ny bog om Handlekompetence

Det radikale skift i opfattelsen af miljøundervisning i Danmark behandles i en ny artikel af Søren Breiting, DPU Aarhus Universitet, Campus København, med titlen 'Et paradigmeskift for miljøundervisning'

Genbrug kan både bruges i en adfærdsmodificerende
traditionel form for miljøundervisning og sættes i fokus
i den nye generation af miljøundervisning med vægt på
demokrati og handlekompetence.

Det stærke indslag af demokrati og medvirken i demokratiske processer i forhold til løsning og forebyggelse af miljø-problemer både i Danmark og i den store verden er en af hjørne-stenene i en moderne miljøunder-visning.

Det har mange mennesker dog vanskeligheder ved fuldt ud at indse konsekvenserne af, og derfor kan et skifte fra en traditionel 'gammeldags' dogmatisk miljøundervisning, der har fokus på at ændre elevernes adfærd i en bestemt retning, til den demokratiske miljøundervisning, der ser tingene i deres fulde kompleksitet, være svær at overskue.

I artiklen 'Et paradigmeskift for miljøundervisning' giver Søren Breiting en overskuelig indføring i de vigtigste præmisser og konsekvenser. Samtidig kan vi glæde os over, at netop denne 'nye generation af miljøundervisning' baner vejen for uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU).

Artiklen indgår i en bog, der er udgivet som et festskrift til ære for professor Karsten Schnack, DPU Aarhus Universitet, som netop har valgt at overgå til emeritus tilværelsen. Karsten Schnack har gennem årene haft stor indflydelse på udviklingen af miljøundervisning, ikke mindst ved sin optagethed af de almene uddannelsers dannelsesaspekt og udviklingen af handlekompetence begrebet.

En artikel om Deltagelse og miljøpædagogik af Jeppe Læssøe indgår ligeledes i bogen.
Festskriftet / Bogen kan downloades gratis her:

Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence – inspireret af Karsten Schnack
Kari Kragh Blume Dahl, Jeppe Læssøe, Venka Simovska (red.)
http://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/forskningsprogrammer/miljoeogsundhedspaedagogik/publikationer/Schnack_3_.pdf

Bidragyderne om handlekompetence, didaktik og dannelse (og miljøundervisning) fremgår af listen her:

Forord ................................................................ 5
Af Kari Kragh Blume Dahl, Jeppe Læssøe & Venka Simovska

Ode til Karsten .................... 7
Af Hans Vejleskov

”Man underviser altid i noget” ................. 9
Af Frede V. Nielsen

Efter Karsten og Wolfgang .......................... 19
Af Stig Brostrøm

Den lige vej? ................................. 27
Af Kari Kragh Blume Dahl

Skal Klafki nytænkes? ....................... 39
Af Karen Borgnakke

Fra almendidaktik til fagdidaktik - hjemkundskab et eksempel ... 51
Af Jette Benn

Deltagelse og miljøpædagogik ........ 59
Af Jeppe Læssøe

Handlekompetence, fagdidaktik og kritisk venskab ............. 73
Af Vibeke Hetmar

Didaktik som forskningsfelt ....................... 81
Af Søren Kruse & Karen Wistoft

Et paradigmeskift for miljøundervisning .................. 93
Af Søren Breiting

Teaterdidaktik .......... 105
Af Mads Th. Haugsted

Handlekompetence og demokratisk dannelse ........... 119
Af Monica Carlsson & Birgitt e Hoff mann

Hvad er erfaring? ............................ 131
Af Bjarne Wahlgreen

Læring gennem InterAktion .............. 141
af Venka Simovska

Festskriftet til Karsten Schnack kan købes her

UNESCO netværk om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling ved DPU oprettet

Dansk uddannelsesnetværk om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling opnår international anerkendelse
FN har gennem UNESCO netop givet dansk netværk for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling status som 'Regional Centre of Expertise'. Netværket koordineres af Forskningsprogram For Miljø- og Sundhedspædagogik ved DPU, Aarhus Universitet, og indbyder praktikere såvel som forskere til at udveksle viden og erfaringer, så uddannelse og bæredygtig udvikling kan gå hånd i hånd.
Med anerkendelsen bliver det danske netværk del af et globalt netværk af foreløbig 85 Regional Centres of Expertise (RCE’er). Det giver mulighed for at trække på erfaringer og pædagogisk viden fra hele verden, ligesom den danske indsats på området bliver synlig i andre dele af verden. Indsatsen er led i FN’s Tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (2005-2014)

"Tiden kalder på nytænkning indenfor alle former for uddannelse, og det er RCE-netværket allerede godt i gang med.

Netværket er eksempel på, at ny viden i dag ikke produceres i lukkede rum på universiteterne. Der er foreløbig seks universiteter med i netværket.

De er der ikke for at fortælle de andre partnere, hvad de skal gøre, men for at udvikle viden i et samspil med dem.

Vi tror på, at teori udfordres af praksis, og praksis udfordres af teori. Samtidig udvikler vi viden i tværfaglige samarbejder indenfor netværket."

Det siger professor mso og formand for netværket Jeppe Læssøe fra DPU, Aarhus Universitet.

Uddannelse sikrer bæredygtig udvikling

Verden er i hastig forandring, både økonomisk, socialt og økologisk, og opgaven for uddannelsesområdet er dels at skabe interesse og engagement for bæredygtig udvikling blandt befolkningen, og dels udvikle de kompetencer, der er brug for i en stadig mere kompleks og global virkelighed.

"På et år er netværket vokset fra 14 til 29 partnere fra alle dele af uddannelsesområdet. Netværket er åbent og har til formål at fremme vidensdeling og udvikling blandt alle, der arbejder med læring i forhold til bæredygtig udvikling,"siger Jeppe Læssøe.

Netværket blev etableret i december 2009 på initiativ af forskningsprogrammet for Miljø- og Sundhedspædagogik på DPU, Aarhus Universitet, og med støtte fra Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet.

Liste over alle partnere i det danske RCE-netværk RCE Danmark om UBU

Læs mere om RCE-netværket hos UNESCOs Universities: http://www.ias.unu.edu/sub_page.aspx?catID=108&ddlID=183

For yderligere oplysninger om UNESCOs regionale center for expertice i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling kontakt

Formand for netværket: Professor mso, Jeppe Læssøe

E-mail: jepl@dpu.dk; tlf: 2459 4446

Sekretær: Simon Rolls. siro@dpu.dk: tlf: 88889139http://www.dpu.dk/rcedanmark/UNESCO Universities

Informationsmøde om de pædagogiske kandidatuddannelser, København

Vigtigt informationsmøde om de pædagogiske kandidatuddannelser, København 

Program for den 10.02.11 kl. 17.00

17.00: Velkomst i Festsalen
Prodekan for uddannelse Søren Kruse

En kort introduktion til kandidatuddannelserne på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Hvordan er det at være studerende på en akademisk uddannelse? Hvilke studieformer benytter DPU sig af?
Studieleder Hans Dorf

17.30: Orientering om de enkelte kandidatuddannelser

Pædagogisk psykologi (Festsalen)
Studieleder Charlotte Ringsmose

Pædagogisk sociologi (lokale A401)

Pædagogisk antropologi (lokale A403)

Pædagogisk filosofi (lokale A412)
Faglig koordinator Sune Frølund

Generel pædagogik (lokale A405)
Faglig koordinator Tomas Højgaard og studerende Rasmus Christensen
OBS: kun kl. 18.30

It-didaktisk design (lokale A104)
Faglig koordinator Karin Levinsen

Didaktik – dansk (lokale A200)
Faglig koordinator Mads Haugsted

Didaktik – matematik (lokale A210)
Faglig koordinator Tomas Højgaard
OBS: kun kl. 17.30

Didaktik - materiel kultur (lokale A414)
Faglig koordinator Lisbet Haastrup og
studerende Gunvor Rysgaard Møller, Line Holzmann Jensen og Catarina Hansen

Didaktik – musikpædagogik (lokale A130)
Faglig koordinator Sven-Erik Holgersen

Master of Lifelong Learning (lokale A408)
Faglig koordinator Marcella Milana

18.15 Pause

18.30: Orientering om de enkelte uddannelser gentages i samme lokaler.

Studievejlederne for kandidatuddannelserne vil kunne træffes i Aulaen.

Vær opmærksom på at to af uddannelserne kun er repræsenterede en gang: Didaktik- matematik kun kl. 17.30 og generel pædagogik kun kl. 18.30

Tilmelding til pædagogiske kandidatuddannelser info møde (arrangementet er gratis)

Dato 10.02.11
Tid 17.00
Sted DPU, Tuborgvej 164, 2400 Kbh. NV. Festsalen

Inkluderende specialpædagogik forelæsning ved professor Susan Tetler

Om Inkluderende specialpædagogik
Forelæsning af Susan Tetler, DPU

(Tiltrædelsesforelæsning for Professor MSO Susan Tetler på DPU i København den

Med afsæt i dilemmaet mellem på den ene side medikaliseringens fremvækst i pædagogiske institutioner som daginstitution og skole og på den anden side den samfundsmæssige inklusionsfordring belyses det karakteristiske ved en inkluderende specialpædagogik, og mulighederne for at 'dette karakteristiske' kan sættes konstruktivt i spil med henblik på at håndtere det forhold, at stadig flere børn og unge befinder sig i komplicerede læringssituationer.
HVAD HAR HIDTIDIGE FORSKNINGSPROJEKTER VIST, OG
HVAD BESTÅR DE NYE FORSKINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER I?

Inkluderende specialpædagogik er i sig selv et paradoks ... al den stund, at 'inkludering' og 'specialpædagogik' udgår fra hver sit sæt af grundantagelser.

Inkluderende specialpædagogik er således på et ideologisk plan en selvmodsigelse, men pragmatisk set en samfundsmæssig nødvendighed, idet det er et faktum, at på trods af forpligtende internationale hensigtserklæringer om inklusion og ligebehandling består vores (special)pædagogiske løsningsstrategier typisk i stadig mere segregerende foranstaltninger, som det er vanskeligt for børn og unge at vende tilbage fra.
Sat på spidsen kan man hævde, at det inkluderende perspektiv nu går ind i sin tredje fase. I den første fase i 1990'erne handlede den internationale teoretiske diskurs primært om begrebets indebyrd og dets pædagogiske implikationer, set i forhold til de internationale hensigtserklæringer.

Det var et 'opgør' med tidligere begreber som 'skolen for alle' og 'integration' til fordel for nyere begreber som 'rummelighed' og 'inklusion'. I den anden fase (første tiår af 2000-tallet) blev det systemiske perspektiv omdrejningspunkt for teoriudvikling, idet det blev en alment anerkendt tese, at det snarere var skolens rummelighed og fleksibilitet - eller mangel på samme - som satte grænserne for inklusion, og derfor måtte implementeringsbestræbelserne gå ud på at udvikle en (institutions)kultur, som undgik udstødning fra dette fællesskab.

Ansvaret påhvilede alle - og krævede en revurdering af skolens indhold, arbejdsformer, organisation, efteruddannelse osv. Skoleudviklingsstrategier blev således relevante og nødvendige med henblik på at implementere det inkluderende perspektiv.
På trods af hidtidige bestræbelser er den aktuelle udvikling kendetegnet ved, at stadig flere kategoriseres som børn og unge med behov for et særligt undervisningstilbud og placeres i foranstaltninger med relativt få sociale og læringsmæssige berøringspunkter til de almenpædagogiske læringsfællesskaber.

For at vende denne udvikling er det nødvendigt i en tredje fase at træde et skridt længere ind i de enkelte læringsfællesskaber med henblik på at kvalificere de pædagogiske indsatser over for børn og unge i komplicerede læringssituationer.

Det kræver forskning af læringsteoretisk, pædagogisk og didaktisk karakter ... og kalder på forskningsmetoder, som kan indkredse klasserumsprocessers betydning for børns læringsresultater, fagligt, socialt og personlighedsmæssigt.

Det inkluderende blik forstås da som iboende enhver pædagogisk handling overfor denne børnegruppe ... og forstås bredt til ikke blot at handle om placering indenfor/udenfor, men om barrierer/potentialer for aktiv deltagelse i læringsfællesskaber.

Samtidig skal det præciseres, at 'inkluderende specialpædagogik' ikke reduceres til kun at være et fælles forpligtende anliggende for daginstitutioner og skolers almenpædagogiske virksomhed. I dag eksisterer der en lang række specialpædagogiske tilbud, som inden for de seneste år er blevet kommunaliserede.

Hvordan de kan inkluderes i den enkelte kommunes pædagogiske virksomhed, så de bliver til gavn for hele kommunens skolevæsen ... og ikke blot fungerer som isolerede øer, er en anden af tidens store udfordringer.

Denne udfordring handler i første omgang knap så meget om inkludering af børn og unge, men snarere om en gensidig inkludering af læringsmæssige, pædagogiske og didaktiske erfaringer og resultater, som de professionelle har indhøstet i deres respektive læringskontekster (almenpædagogiske såvel som specialpædagogiske).


Om Professor Susan Tetler

Susan Tetler er forskningsprogramleder af forskningsprogrammet "Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv"
Susan Tetler er professor mso (Inkluderende specialpædagogik) og leder for forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv. Hun er endvidere gæsteprofessor ved Malmö högskola.

Hun forsker i inkluderende (special)pædagogiske indsatser over for børn og unge i komplicerede læringssituationer. Omdrejningspunktet for hendes forskning er klasserumsprocessers betydning for børns læringsresultater, fagligt, socialt og personlighedsmæssigt - med fokus på læringsteoretiske, pædagogiske og didaktiske dimensioner ved de læringsfællesskaber, som børn med særlige behov indgår i.
Læs mere om professor Susan Tetler her.

Tiltrædelsesforelæsningen finder sted
Onsdag den 02.02.11 Kl. 14.00 - 15.00 i Festsalen, DPU, Tuborgvej 164, 2400 København NV.
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU

Nye links om uddannelse og undervisning tilføjet

Jeg har netop tilføjet et antal nye links af relevans for din interesse i undervisning og uddannelse, se menuen neders til højre. - Vi har vel alle problemer med at følge med i de sager, der interesserer en, så disse undervisningsrelevante links er forhåbentlige nyttige for besøgende til denne blog uddannelse.blogspot.com

Du er meget velkommen til at nævne andre links til uddannelsesresurser gennem at give en kommentar forneden.

Til interesserede i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU).
Den 26. august 2010 afholder RCE-Danmark en konference om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU).
Alle, der er engageret i udvikling af UBU, er velkomne. Programmet gengives længere nede på siden. Bemærk at deadline for tilmelding er 19. august.

RCE-Danmark er et nationalt netværk for UBU, som er blevet etableret her i foråret 2010. Formålet er at kvalificere udviklingen af UBU i Danmark gennem at skabe fællesskab og samarbejde herom mellem forskere, praktikere, embedsmænd m.v.

Navnet ’RCE-Danmark’ kommer af, at vi har søgt godkendelse hos United Nations University som ’Regional Centre of Expertice’ (RCE). Med forventning om en godkendelse senere i år, bliver det danske netværk koblet med et globalt netværk af RCE’er, som alle arbejder med UBU.

Netværket er etableret med støtte fra Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab og Teknologisk Udvikling. Initiativet er taget af følgende institutioner og organisationer: DPU/Aarhus Universitet (koordinerende), RUC, Ålborg Universitet, DTU, UC-Lillebælt, UC-Vest, UC-København, Københavns Kommune, Herning Kommune, Region Sjælland, Friluftsrådet, Øko-net og Vestforbrænding.

Konferencen den 26. august skal ses som en invitation til alle, som arbejder med og er interesserede i faglig udvikling af UBU i Danmark, om at komme og stifte nærmere bekendtskab med netværket. Håbet er, at det kan inspirere mange flere til at indgå i den videre kvalificering af arbejdet med UBU.

På konferencen vil selve begrebet ’Uddannelse for Bæredygtig Udvikling’ blive diskuteret. Hvad er det? Hvad er det nye? Vi har med vilje ikke villet lægge os fast på en bestemt definition, fordi hverken uddannelse eller bæredygtig udvikling er entydige begreber. UBU er ufærdigt – noget som er i udvikling – og det er netop netværkets idé at befordre denne udvikling. Vi er på den anden side opmærksomme på, at begrebet bliver meningsløst, hvis alt kan inkluderes. Derfor har vi brug for at fokusere og identificere det, vi finder særligt vigtigt, nyt og interessant. En arbejdsgruppe, som har mødtes om det, vil stå for konferencens formiddagssession.

Eftermiddagen vil give mulighed for at udveksle erfaringer og udvikle ideer til aktiviteter og samarbejder under netværket. Som det fremgår af programmet, er der planlagt en række parallelle workshops, men der vil også være mulighed for andre workshops, da det væsentlige er, at der er tid til at mødes og udvikle tanker og planer sammen med andre, som har samme interesser, som en selv. Det kan forhåbentlig give anledning til kommende initiativer og undergrupper, som kan levere nye spændende faglige input til udviklingen af UBU.

Du kan finde yderligere oplysninger om RCE-Danmarks idégrundlag, organisering og aktiviteter på hjemmesiden: www.RCE-Danmark.dk

Venlige hilsner
Jeppe Læssøe, Formand for RCE-Danmark
---
Program for RCE konference om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling UBU som led i Tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling TUBU
RCE Danmark Konference
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – hvad er det nye?
HVORNÅR?
26. august 2010
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Tuborgvej 164, København.

HVOR OG TILMELDING:
26. august 2010
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Tuborgvej 164, København.
Deltagelse 250 kroner,
- inklusiv kaffe, frokost og vin på tagterrassen
Tilmelding: https://webshop.dpu.dk/default.aspx?id=2698
PROGRAM:

FORELØBIGT PROGRAM
09.30-10.00 : Registrering og kaffe
10.00-10.20 : Velkomst og introduktion
v. Professor mso Jeppe Læssøe, DPU
10.20-10.50 : Hvad er Uddannelse for Bæredygtig Udvikling?
– feltet og dets særlige kendetegn
v. RCE arbejdsgruppen om UBU
10.50-11.20 : Summegrupper
– hvad gør vi i dag og hvordan vil vi udvikle UBU videre frem?
11.20-12.00 : Opsamling og diskussion
– hvad var nyt og interessant?
12.00-13.00 : Frokost
13.00-14.30 : Parallelle workshops; Erfaringer og perspektiver
1. workshop : UBU i folkeskolen og ungdomsuddannelserne
2. workshop : UBU, IT og medier
3. workshop : UBU i lokalsamfundet – barrierer og muligheder
4. workshop : Efteruddannelse – behov og muligheder
Forslag til andre workshops er velkomne. Der vil være korte oplæg af RCE arbejdsgrupperne i de forskellige workshops, og hver workshop vil have en facilitator og en rapportør tilknyttet.
14.30-15.30 : Opsamling og perspektiver
15.30-16.30 : Verdenscafé og vin
– Nye initiativer og samarbejder
----
FORMÅL FOR KONFERENCE OM UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING (UBU)
Konferencen henvender sig til både de nuværende deltagere i RCE netværket og alle andre, som er interesserede i UBU (Uddannelse for Bæredygtig Udvikling), og som evt. kunne være interesserede i at indgå i netværket. Målet er at diskutere UBU i teori og praksis, udveksle erfaringer og viden, samt at inspirere til nye initiativer og samarbejder i det danske RCE.
RCE DANMARK
RCE Danmark (Regional Centre of Expertise) er et åbent fagligt netværk af forskere, embedsmænd, NGO’ere, undervisere og andre, der arbejder med at udvikle og praktisere Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i Danmark som led i FN’s tiår for UBU (2005-2014). Målet med netværket er at fungere som et nationalt og internationalt kraftcenter for praksisnær forskning og udvikling indenfor UBU med vægt på fremme af demokratiske kompetencer til deltagelse - og af bæredygtig udvikling som en læreproces i samfundet. Netværket koordineres af DPU og modtager økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet. RCE Danmark indgår samtidig i et globalt FN netværk af RCE’ere, hvor erfaringer og viden indenfor Education for Sustainable Development udveksles.

Rundkredspædagogik virker - styrker demokratiet
- Sådan har man lyst til at reagere, når nedenstående resultater skal tolkes.

Danske elever ved mest om politik og samfund
Ny international undersøgelse viser, at danske 8. klasseelever er i verdensklasse, når det gælder forståelsen af politik og samfundsforhold.

En international komparativ undersøgelse om politisk dannelse i det 21. århundrede placerer danske 8. klasseelever i den absolutte verdenselite, når det gælder viden om samfundsforhold, politik og demokratiets virkemåde.

Bag undersøgelsen står IEA (the International Association for the Evaluation of Educational Achievement). DPU, Aarhus Universitet, har gennemført den danske del af undersøgelsen, der er baseret på test af 4500 elever på 8. klassetrin.

Hele undersøgelsen dækker 38 lande, hvor i alt 140.000 elever er blevet testet. Undersøgelsen dokumenterer, hvordan – og hvor godt – skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Nordiske lande og Asien i top femNormalt får danske skoleelever baghjul af de finske og asiatiske elever i internationale komparative undersøgelser. Men denne undersøgelse tegner et noget andet billede.

De finske elever slår lige nøjagtig de danske elever i forståelse af samfundsforhold og politik, men det kræver et målfoto at få øje på forskellen mellem Finland og Danmark. Efter Danmark følger Sydkorea, Taiwan og Sverige.

Det er altså de nordiske og asiatiske lande, som udgør topfem landene i undersøgelsen.Skolekultur giver danske elever fordelGår man lidt tættere på tallene, viser der sig niveauforskelle inden for de enkelte lande. Og her er det bemærkelsesværdigt, at Danmark ligger i front på flere niveauer."

Danmark har en elite, som ingen andre lande matcher. Ikke engang Finland. Og vores bundniveau er også højt sammenlignet med de andre lande," udtaler Jens Bruun, adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet, og projektleder på den danske del af undersøgelsen.

Undersøgelsen fokuserer på elevernes kundskaber og færdigheder på det samfundsfaglige område. Og her har danske elever kulturelle fordele, vurderer Jens Bruun: "Grunden til, at danske elever klarer sig så godt, skal blandt andet findes i vores skolekultur og i vores samfund mere generelt.

Vi er et åbent demokratisk og debatterende samfund, hvor dialog om samfundsforhold sættes relativt højt. Det skaber gode forudsætninger og naturlig interesse for området," siger Jens Bruun.

Grund til optimisme om danske elevers kompetencer
Det er ti år siden en lignende international undersøgelse om skoleelevers viden om politik og samfundsforhold blev gennemført. I den undersøgelse fik Danmark en gennemsnitlig placering.

Udviklingen giver derfor grund til optimisme, mener dekan Lars Qvortrup, DPU, Aarhus Universitet:
"Danmarks absolutte topplacering i undersøgelsen er en vigtig og positiv melding i en tid, hvor skolen er til kritisk debat og eftersyn. Vi skal glæde os over denne styrke. Og vi skal bruge undersøgelsen til at nuancere billedet af, hvad danske elever kan – og så giver den grund til at tro på, at vi kan blive lige så gode inden for andre områder som for eksempel naturfag og matematik."

Fakta om undersøgelsenThe International Civic and Citizenship Education Study (ICCS) er en international komparativ undersøgelse gennemført af The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA).

IEA er ikke mindst kendt for deres undersøgelser af elevers færdigheder inden for læsning (PIRLS) samt matematik og naturfag (TIMMS).

ICCS undersøger, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere (statsborgere og medborgere) i deres land og i verden. 38 lande deltager i undersøgelsen. I alt 140.000 børn.

I Danmark deltager 4500 elever i undersøgelsen. Danmarks deltagelse i ICCS samfinansieres af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet, og Skolestyrelsen. Desuden har EU-Kommissionen i perioden 2007-2010 finansieret dele af DPU’s bidrag til projektets internationale aktiviteter.Dette er undersøgelsens første resultater. De endelige resultater bliver offentliggjort ultimo september 2010.

Hent rapporten og læs udvalgte resultater på www.dpu.dk/medborgerskab

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Adjunkt Jens Bruun, DPU, Aarhus Universitet; tlf: 8888 9461

Dekan Lars Qvortrup, DPU, Aarhus Universitet; mobil: 2784 4005

Er computere i undervisningen altid en fordel for elevernes udbytte?

'Jeg ville lære mere, hvis jeg ikke havde pc’en med'

Fra DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetsskole - Aarhus Universitet 29.04.10
Over halvdelen af hhx-eleverne mener, der er for meget uro, fordi computerne bruges til ikke-faglige aktiviteter i timerne. Det viser den store undersøgelse af læringsmiljøet på hhx, som er ved at nærme sig sin afslutning. (magasin.systime.dk 21.04.2010)

Arnt Louw Vestergaard, forskningsassistent på Center for Ungdomsforskning, har gennemført en stor del af undersøgelsens interviews med lærere og elever og har derfor oplevet frustrationen på nært hold.

"En undervisningssituation skulle jo gerne være et fælles rum for dialog, men hvis halvdelen af eleverne er lukket inde i skærmen, kan det jo ikke lade sig gøre, og der må opstå en underlig læringssituation," siger han.

Det er Arnt Louw Vestergaards erfaring, at mange elever efterspørger hjælp til at styre brugen af it i undervisningen."Ikke alle lærere er jo obs på, at teknologien skal udnyttes pædagogisk. Men teknologien bliver en fælde, hvis man ikke er proaktiv i forhold til den," siger han.

Han peger på, at brugen af it også bliver en måde for nogle lærere at løse kapacitetsproblemet med det høje antal elever i hver klasse. Så længe en stor del af eleverne er gemt bag deres skærm, forstyrrer de ikke undervisningen. Til gengæld får de heller ikke noget ud af den.

Mere om Arnt Louw Vestergaard her.

Googling er ikke nok i gymnasiet

Gør gymnasiet nok for, at gymnasieelever opnår de nødvendige digitale kompetencer?

Informationskompetence blev udråbt som det 21. århundredes – det digitale samfunds – nøglekompetence. Men nu sætter et nyt debatoplæg fra DPU, Aarhus Universitet, og Danmarks Biblioteksskole spørgsmålstegn ved, om gymnasiet gør nok for, at gymnasieelever opnår de nødvendige digitale kompetencer.

På Google finder man altid et eller andet, man kan bruge. Sådan er vi – og ikke mindst gymnasieelever – vant til at tænke og handle. Men et nyt debatoplæg påpeger, at kravene til gymnasieelevers digitale informationskompetencer bør række længere end Google.

Det handler om søgestrategier og om at kunne vurdere og selektere information kritisk. Og det bør være gymnasiets opgave at sikre, at eleverne lærer de nødvendige digitale kompetencer. "Der må stilles helt andre krav til gymnasieelevers kompetencer, når det gælder digital informationssøgning, ellers ender for mange af dem som digitale analfabeter.

Godt nok har eleverne en computer, men hvis de ikke kan bruge den kompetent i faglige sammenhænge, så har vi et problem,” lyder det fra prodekan for formidling Claus Holm, DPU, Aarhus Universitet, der har været projektansvarlig for debatoplægget.

Computeren skal indrages aktivt i undervisningenInternationale undersøgelser peger på, at det er nødvendigt at eleverne opnår informationskompetencer så hurtigt som muligt – i grundskolen eller gymnasiet – for at kunne klare sig godt som studerende på videregående uddannelser. Men det sker ikke, fortæller lektor Trine Schreiber fra Danmarks Biblioteksskole.

Hun understreger, at uddannelsesinstitutionerne ikke har taget ordentlig fat på opgaven, blandt andet fordi samarbejdet mellem bibliotekarer og lærere ikke fungerer godt nok. Claus Holm, DPU Aarhus Universitet uddyber kritikken: "Vi ved, at der er investeret meget i it-isenkram. Samtidig må vi konstatere, at det ikke i sig selv gør eleverne tilstrækkeligt informationskompetente.

Det er på tide at gøre op med en naiv tilgang til it. Det er uklogt at tro, at bare en computer er til stede, så sker der også en kompetent brug af den. I dag får alt for mange elever lov til at praktisere en doven brug af it.

Og frem for at gymnasielærere for eksempel bruger deres tid på at kontrollere om elever bruger computeren til at snyde med, så har vi brug for en mere kvalificeret og aktiv inddragelse af computeren som et redskab til at udvikle informationskompetencer i gymnasiet."

Behov for en pædagogisk målsætningDebatoplægget taler sit tydelige sprog om folkeskole-, gymnasieelevers og studerende på de videregående uddannelsers mangel på informationskompetencer.

Hvad enten man ser mod England, Tyskland eller Danmark, så er meldingen, at en hel generation af gymnasieelever får utilstrækkelige kompetencer i forhold til at vurdere informationssøgningers kvalitet. Men hvorfor?

Projektgruppens studie af gymnasielovgivningen viser, at problemerne blandt andet hænger sammen med manglen på en samlet, tydeligere og bindende officiel målsætning for informationskompetence i den danske gymnasieskole. Konsekvensen er en uhomogen indsats på det enkelte gymnasium – og på tværs af de danske gymnasier.

Lektor Trine Schreiber fra Danmarks Biblioteksskole forklarer: "Det bliver alt for meget op til bibliotekaren eller den enkelte lærer at finde ud af, hvordan han eller hun vil tackle elevernes mere eller mindre tilfredsstillende brug af computere til informationssøgning.

Nogle lærere bandlyser brugen af computere i undervisningen, andre forsøger at integrere dem. Men der er ikke en fælles pædagogisk målsætning, og heller ikke en systematisk inddragelse af bibliotekarer. Det er alt sammen med til at skabe det problem, vi står med i dag."

Debatoplægget 'Informationskompetence i gymnasiet' er udformet i et samarbejde mellem DPU, Aarhus Universitet og Danmarks Biblioteksskole.

Debatoplægget kan bestilles ved at sende en mail til ibje@dpu.dk

Oplægget og andet materiale kan donwloades på www.dpu.dk/info.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til Prodekan for formidling Claus Holm, DPU, Aarhus Universitet, E: clho@dpu.dk eller T.: 2688 5600.
Lektor Trine Schreiber, Danmarks Biblioteksskole, E: ts@db.dk eller T: 3258 6066.

København: Videndag om vidensamfundet og orientering om bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab


Program for seminar om viden i samfundet og om uddannelse til bachelor i uddannelsesvidenskab

10.00 - 10.20 Velkomst og introduktion til læring i vidensamfundet, v. lektor og studieleder Lars Geer Hammershøj, DPU, Aarhus Universitet

10.20 - 10.45: Det lærende menneske i vidensamfundet, v. lektor Rie Thomsen

10.45 - 11.10: Hvilke krav er der til ledere i vidensamfundet? v. lektor Pia Bramming

11.10 - 11.20 Pause

11.20 - 11.45: Hvad er vigtigt at lære i vidensamfundet? v. lektor og studieleder Lars Geer Hammershøj

11.45 - 12.15: Om BA i Uddannelsesvidenskab v. lektor og studieleder Lars Geer Hammershøj

12.15 - 13.00: Frokost

13.00 - 15.00: Vejledning til DPUs nye bachelor i Uddannelsesvidenskab

Tal med en studievejleder

Tal med de studerende på DPU

Rundtur på DPU

Materiale til brug i undervisning kan hentes på www.dpu.dk/vidensamfund.
Tilmelding til seminar om dag om viden i samfundet (gratis)

Tilmelding af klasser/grupper på mawei@dpu.dk eller 8888 9080
Dato
27.04.10
Tid
10.00 - 15.00
Sted
DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 Kbh. NV, lokale D170 og D174

Mental sundhed i skolen


Ny bog om Evidensbaseret grundlag for fremme af børns mentale sundhed

Af Karen Wistoft og Dan Grabowski fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet, København

Mental sundhed handler om menneskers positive selvopfattelser og om inklusion og social anerkendelse. Skolen kan medvirke til, at børn og unge lærer at skabe meningsfuldhed og styrker deres positive selvopfattelser. Deres selvbilleder kan udfordres, så de harmonerer med den virkelighed, de er en del af.

Vores rapport afdækker betydningen af skolebørns mentale sundhed og fremkommer med en række overvejelser over, hvilken evidens der er brug for, hvis man vil fremme mental sundhed i skolen.

Rapporten bygger på internationale litteraturstudier af mental sundhedsfremme blandt skolebørn og på ny dansk sundhedspædagogisk forskning.

Rapportens primære målgruppe er lærere, sundhedsplejersker og andre kommunale medarbejdere, der interesserer for børns mentale sundhed. Endvidere henvender rapporten sig til kommunale beslutningstagere, politikere og forskere, der med interesse for området.

Denne aktuelle rapport er udgivet på Forlaget Lundtofte og kan fås ved henvendelse til ole@schwander.dk eller www.forlagetlundtofte.dk

Klima og Uddannelse: Klimakrise kalder på uddannelse

Pressemeddelelse 11.12.09

Hvordan lærer vi at leve i en verden ramt af klimakrise? Det giver en verdensomspændende tænketank for uddannelse svar på, når den i dag præsenterer otte anbefalinger på en international klimakonference på DPU, Aarhus Universitet.

I dag offentliggør den internationale tænketank International Alliance of Leading Education Institutes (IALEI) forskningsrapporten 'Climate Change and Sustainable Development, the Response from Education'. Rapporten indeholder otte konkrete anbefalinger til, hvordan uddannelse kan blive del af løsningen på klimakrisen. Anbefalingerne udspringer af et års tværnational forskning, der gør status over Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i ti lande verden over, herunder Danmark. Det bærende element i tænketankens anbefalinger er, at en forandring af menneskelig tankegang og adfærd kræver, at vi tænker bæredygtighed ind i børn og unges uddannelse. Tænketanken sender derfor et signal til de politiske forhandlere om, at de skal medtænke uddannelse i de globale klimaaftaler. Lærerne skal uddannes i bæredygtig udvikling Ifølge tænketanken skal uddannelsesinstitutioner blive bedre til at integrere bæredygtig udvikling i skoleelevernes hverdag og bl.a. undervise i den usikkerheds- og risikohåndtering, der er forbundet med klimaudfordringerne. En af anbefalingerne lyder, at eleverne skal arbejde mere tværfagligt og aktivt engagere sig i spørgsmål om bæredygtig udvikling uden for skolemiljøet. Det forudsætter samtidig nye kompetencer hos skolelærerne, og en anden af tænketankens anbefalinger er derfor at sikre, at bæredygtig udvikling bliver del af lærernes uddannelse. "Uddannelse for Bæredygtig Udvikling skal også styrkes på læreruddannelserne, så vi kan ruste fremtidige lærere til at undervise børn og unge i bæredygtig udvikling. Det betyder også, at vi skal have igangsat flere efteruddannelsesinitiativer," siger professor Jeppe Læssøe, DPU, Aarhus Universitet, der er projektleder på rapporten. Vi skal lære at håndtere usikkerhed Med de otte anbefalinger påpeger tænketanken, at en ambitiøs satsning på Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er nødvendig, hvis vi som samfund skal forberede borgerne til at håndtere klimaudfordringerne og den usikkerhed, der er forbundet med dem. "Skal Danmark være med i førerfeltet, når det gælder bæredygtighed, må vi se med helt nye øjne på vores uddannelsessystem. I århundreder har det været logikken i uddannelsessystemet at lære børnene sikker viden. I dag er den store udfordring derimod at forholde sig til usikkerhed, dilemmaer og etiske valg," siger Jeppe Læssøe. Og det er netop, hvad Uddannelse for Bæredygtig Udvikling handler om. Chris Husbands, professor ved Institute of Education London og medlem af tænketanken, forklarer, hvorfor klimaudfordringer kræver nye kompetencer og uddannelse: "Den grundlæggende videnskab bag klimaændringerne er klar: Jorden opvarmes som et resultat af udledningen af store mængder CO2 i atmosfæren. Det hersker der ingen tvivl om. Men samtidig bliver klimaforandringerne fortsat mere uforudsigelige og komplekse. Og det gør det vanskeligt at beslutte, hvad der skal ske i fremtiden. Det betyder, at klimaforandringerne i lige så høj grad er et uddannelsesmæssigt problem som et videnskabeligt problem," siger Chris Husbands. Tænketanken advarer mod at reducere Uddannelse for Bæredygtig Udvikling til faktuel naturvidenskabelig formidling og borgeroplysning. Uddannelse for Bæredygtig Udvikling handler om at styrke en generel udvikling af borgernes kompetencer, så borgerne bliver kompetente til at selv tage ansvar og finde nye løsninger på klimaproblemerne. Tænketankens otte anbefalinger Rapporten indeholder otte anbefalinger til at integrere Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i uddannelsessystemet: Uddannelse for bæredygtig udvikling skal spille en afgørende rolle ved forhandling af globale aftaler angående klimapolitikken. Fordi klimapolitikken er så presserende, risikerer man, at undervisningen alene kommer til at bestå af formidling af eksperternes råd. Det vil have en negativ effekt i det lange løb. Vi anbefaler kraftigt at bevare og implementere de mere ambitiøse mål med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling: at give folk kompetencen til at være med til at forme en bæredygtig udvikling på alle niveauer. Regeringerne skal sikre, at skolerne er i stand til at spille en førende rolle inden for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling via administration af uddannelsessystemerne, organisation af skolerne og undervisning af eleverne. Det har en lovende effekt at fokusere på skolen i dens helhed: Det betyder en større grad af tværfagligt arbejde, aktivt engagement og interaktion med andre uden for skolemiljøet. Vi anbefaler disse fremgangsmåder som en metode til at integrere Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i den nuværende uddannelsespraksis. Der skal tildeles ressourcer for at rette op på manglen på læreruddannelse inden for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Politiske initiativer inden for uddannelse af lærerstaben skal koordineres med anden understøttelse af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på skoleniveau. Vi anbefaler at etablere medierende organisationer og grupper for at fremme den fornødne interaktion mellem forskere, undervisere, ikke-statslige organisationer, tjenestemænd og andre inden for Uddannelse for bæredygtig udvikling. Yderligere forskning skal dokumentere gældende praksis og identificere lovende praksisser, undersøge de uddannelsesmæssige resultater og identificere muligheder og problemer. Læs mere om resultater af denne internationale forskning i klimaundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling her Den internationale uddannelsesalliance International Alliance of Leading Education Institutes (IALEI) er verdens første tænketank inden for uddannelsesforskning. Den består af ti af verdens førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner inden for forskning og uddannelse.

Nyt netværk for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på DPU

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, bliver koordinator for et nyt regionalt FN-netværk, der skal sikre videndeling mellem forskning og praksis om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Undervisningsminister Bertel Haarder gæster i den anledning DPU’s internationale konference om klima og uddannelse.

Under klimatopmødet i København afholder DPU den 11. december en konference, om hvordan uddannelse kan blive del af løsningen på klimaudfordringen.

En række forskere holder oplæg på DPU under overskriften
’Can Education Change the Climate?

På konferencen taler også undervisningsminister Bertel Haarder om etableringen af et nyt netværk Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Netværket skal sikre videndeling mellem forskning i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling og praksisorienterede initiativer på skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Netværket får status af Regional Centre of Expertice under United Nations University, og DPU bliver koordinator for netværkets aktiviteter.

Bertel Haarder ser store muligheder i det nye netværk:

"Vi har postet mange ressourcer i at udvikle undervisningsmaterialer til at undervise i bæredygtighed, til at lave hjemmesider med inspiration til lærere og elever og afholde konferencer for skoler og gymnasier. Det altafgørende for mig er, at der bygges på viden og ikke på tro og halvreligiøse forestillinger. Det glæder mig, at de mange tiltag nu kan koordineres og kvalificeres af forskerne på DPU," siger Bertel Haarder.

Han mener, at netværket kan være med til at skabe større bevidsthed om bæredygtighed allerede i skolen:

"Klimatopmødet er kun begyndelsen. Vi skal alle være bevidste om bæredygtighed, og den bevidsthed begynder i skolen og fordrer, at lærerne er klædt på og har et brohoved til forskning og udvikling," siger Bertel Haarder.

Tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Mulighederne skal udnyttes nu, hvor FN har udnævnt 2005-2014 til ’Tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling’.

Alligevel viser ny international forskning, at uddannelse fortsat er det glemte element i de globale forhandlinger om klimaforandringerne. Og der er stadig langt fra de fine ambitioner til praksis, mener professor Jeppe Læssøe, DPU, Aarhus Universitet, og projektleder på det internationale forskningsprojekt: ’Climate Change and Sustainable Development: The Response from Education’.

Til gengæld ser professor Jeppe Læssøe det nye netværk som et eksempel på en brobygning mellem ambitioner og praksis:

”Der er fortsat en ubalance mellem, hvor meget Uddannelse for Bæredygtig Udvikling fylder i politiske dokumenter, og hvor lidt der rent faktisk gøres i praksis ude på skolerne. Men jeg ser dette netværk som det første spadestik i en målrettet indsats for at få Uddannelse for Bæredygtig Udvikling integreret i praksis,” siger Jeppe Læssøe.

Yderligere information om konferencenPå konferencen ’Can Education Change the Climate’ belyser en række eksperter, hvilken rolle uddannelse og kommunikation spiller i indsatsen for at modvirke klimaproblemerne.

Forskerne bag forskningsprojektet ’Climate Change and Sustainable Development: The Response from Education’ præsenterer resultater og anbefalinger fra et års forskningsarbejde i tænketanken International Alliance of Leading Education Institutes.

Konferencen har to temaer:

• Første tema handler om mulighederne for at fremme bæredygtig udvikling gennem uddannelse.
• Andet tema sætter fokus på klimakommunikation mellem eksperter og offentlighed i kampen mod klimaforandringer.
  
  Konferencen foregår på engelsk
  
  Se program
  
  Fri entré, men tilmelding nødvendig senest 9. december 2009.
  
  Tid og stedFredag den 11. december 2009, kl. 9.30-17.00DPU, Aarhus UniversitetTuborgvej 1642400 København NV Kontakt: Jeppe Læssøe; tlf: 8888 9041 e-mail: jepl@dpu.dk

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling UBU og miljøundervisning
Fornyelse gennem miljøundervisning

Forfatteren giver et billede af den nye miljøundervisning og fremhæver betydningen af, at eleverne ikke oplever, at det er deres opgave at redde verden fra miljøkatastrofer.
Undervisningen skal bevæge sig væk fra den dystre katastrofestemning og i stedet styrke elevernes tro på fremtiden og tiltroen til deres egne handlemuligheder.

Det er velkendt, at mange lærere i dag finder sig tynget af de stadigt kommende, nye krav, som undervisningen skal leve op til, og skolen som problemløser for samfundets kalamiteter. Miljøundervisning var også oprindeligt et af disse forsøg på at lade skolen bøde for samtidens vanskelige problemer.

Imidlertid har miljøundervisningen gennem de senere år været gennem en pædagogisk fornyelse, som har fjernet det tyngende element. Samtidig har denne nye generation af miljøundervisning vist sig at være et effektivt udgangspunkt for en mere generel fornyelse af undervisningen, også uden for miljøundervisningens problemfelter.

Det er bare for meget! "Undervisningsdifferentiering, AIDS-undervisning, ansvar for egen læring, selvmordsforebyggelse, projektarbejde, dårlige staveprøver, teamsamarbejde, utilpassede elever, udviklingsplaner for skolen, 2-sprogede elever, timeregnskaber og årsnormer, skolemad og mobning, centrale kundskabs- og færdighedsområder, nye prøveformer ..."

Lærerne på lærerværelset bøjer hovedet og vil hellere snakke om planerne for den kommende ferie end drøfte pædagogiske tanker med hinanden. Nye lærere giver hurtigt op og springer til andre jobmuligheder, og ældre lærere drømmer om at stå af ræset i utide. Kombinationen af overvældende mange krav til løsning i skolen og den beskedne offentlige påskønnelse af lærernes daglige slid med krævende og urolige børn giver nu mærkbare resultater, ikke bare på lærerværelset.

Reaktionen blandt skolens ledelse har været en tendens til at samle kræfterne om fælles temaer for udvikling, som i princippet henvender sig til alle lærere og kan give fælles styrke. Efteruddannelsen er således flyttet væk fra mange af de såkaldte små skolefag til mere almene opgaver, herunder IT-kørekort, samt fokus på de store fags problemer.

Ønsket om en stærkere faglighed i hele skolens fagspektrum modarbejdes dermed let af andre strømninger i tiden. Den nye generation af miljøundervisning kan i dag betragtes som et godt bud på et muligt indsatsområde på skolen.

Hermed kan en opdatering af lærernes kompetencer til at leve op til de nyeste alment pædagogiske udfordringer kombineres med udviklingen af nye faglige kompetencer over et bredt spektrum af fagkredsen.

Jamen er miljøundervisning ikke kun for biologilærere?
Vi må indledningsvis prøve at fjerne os fra billedet af den klassiske miljøunderviser som en entusiastisk biologilærer med grønne gummistøvler. Det er bestemt ikke, fordi der er noget galt med denne type lærer. Tværtimod vil mange unge netop kunne tilskrive denne værdifulde lærertype nogle af deres største oplevelser i skolen. Men miljøundervisningen har skiftet fokus, virkemidler og faglighed.

I dag er miljøundervisningen en opgave for alle lærere, idet alle fag ifølge folkeskolens formål og bestemmelser skal bidrage til skolens samlede miljøundervisning. Omfattende udviklingsarbejder og forskning ligger bag den reorientering, som hermed afspejler sig i folkeskolens miljøundervisning; men stadig er manges opfattelse af miljøundervisning knyttet til de grønne gummistøvler.

Den nye generation af miljøundervisning vil imidlertid kunne bidrage som en katalysator for udviklingen af fremtidens folkeskole, hvis tilstrækkeligt mange får øjnene op for potentialet.

Eleverne skal ikke redde verden
Et første signalement af den nye generation af miljøundervisning antydes ved at slå fast, at det ikke er elevernes opgave at redde verden fra miljøkatastrofer. Dem er der jo ellers nok af, og ikke mindst eleverne kommer jo nok til at mærke til dem. Men pointen er, at undervisningen skal bevæge sig væk fra den dystre katastrofestemning og i stedet styrke elevernes tiltro til fremtiden og ikke mindst til deres egne handlemuligheder på langt sigt.

Samtidig skal eleverne udvikle deres forståelse af miljøproblemer som samfundsproblemer, og ikke som hverken problemer i naturen eller problemer mellem menneske og natur. Eleverne skal dermed nok arbejde med miljøproblemer, men efter egen tilskyndelse forsøge at gøre noget ved dem, så det er ikke læreren, der skal pådutte dem hverken problemerne, eller hvordan de kan tænkes løst.

Der er flere gode grunde til at afstå fra at lægge ansvaret over på eleverne. En meget vigtig er, at elever kan blive mærket - måske for livet - af det tyngende ansvar. Når det lykkes for velmenende lærere at overbevise dem om, hvad der er de eneste "rigtige" løsninger på problemerne, og eleverne så opdager, at mange voksne ikke tager dem alvorligt nok, kan det være svært at bære.

Mange unge reagerer med apati eller fortrængning over for problemerne - vel i og for sig en sund reaktion for at beskytte sig selv mod en tyngende ansvarsfølelse; men ikke et ønskeligt resultat af undervisningen, der stiler mod aktive borgere.

I stedet har den nye generation af miljøundervisning til formål at udvikle elevernes handlekompetence. Dette begreb har allerede fået karakter af et pædagogisk slogan eller mantra, så det er vigtigt at holde fast i, hvad der egentligt er det centrale for tænkningen.

Alle mennesker kan siges at have en vis grad af handlekompetence i forbindelse med samfundsproblemer. Men jo mere man engagerer sig i at sætte sig ind i problemerne, og jo mere man har lyst til at gøre noget ved dem ud fra ens personlige opfattelse af, hvad der er bedst, samt jo mere man rent faktisk er i stand til at udøve sin demokratiske indflydelse, des højere grad af handlekompetence vil man sige, at man har.

Handlekompetence som resultat af miljøundervisningen
I den nye generation af miljøundervisning bliver det derfor centralt, hvordan man kan lære eleverne at sætte sig ind i kontroversielle miljøproblemer, så de kan prøve at finde frem til, hvad de selv mener er godt for fremtiden. Miljøproblemer er som alle samfundsproblemer gennemsyrede af interessemodsætninger (hvis alle havde de samme interesser i problemernes løsning, ville problemerne jo nærmest fordufte af sig selv med tiden).

Miljøproblemer har interessemodsætninger til fælles med andre samfundsproblemer, men bliver netop til miljøproblemer, fordi interessemodsætningerne er knyttet til udnyttelsen og påvirkningen af naturresurserne. Dette gælder, hvad enten der er tale om grundvand, fisk, arealer, klimaforstyrrelser, sunde fødevarer, smuk natur eller ren luft.

I dag skal der ikke megen avislæsning til for at få en fornemmelse af, at miljøproblemer ikke er et sektoranliggende, men i højeste grad et alment menneskeligt livsvilkår. Der er ikke behov for, at vi i skolen søger at "bevidstgøre" eleverne om miljøproblemernes alvor og fremtidige indflydelse på deres levevilkår. Det får eleverne tudet ørerne fulde af fra alle sider.

Nej, der er derimod behov for at blive støttet i at kunne lære at leve med dem som et livsvilkår, der skal engagement og handlekraft til for at holde i ave. Og som med alle samfundsproblemer, så eksisterer der ikke én rigtig løsning på hvert problem. Interesser og værdier må undersøges og overvejes grundigt, for at den enkelte i samspil med andre kan finde sit ståsted. Oversigten i tabel 1 giver et signalement af en sådan undervisning byggende på elevernes opfattelse af, hvad de har sat pris på.

Oversigten i tabel 1 bygger på forskningen knyttet til MUVIN-projektet (MUVIN står for MiljøUnderVisning i Norden, se referencelisten). Undervisningen kan karakteriseres ved blandt andet følgende forhold:

• Miljøproblemer opfattes som samfundsproblemer med interessemodsætninger.
• Forholdet mellem elevrolle og lærerrolle i undervisningen søges forskubbet mod en demokratisering af undervisningen med mere selvstændighed for eleverne til følge.
• Eleverne er med til at vælge miljøproblemet, der skal arbejdes med, og mennesker uden for skolen, der er parter i problemet, bliver ofte inddraget.
• Elevernes forståelse af problemet kvalificeres gennem udvikling af faglige begreber og sammenhænge fra flere fagområder, og kreative elementer og æstetiske erkendelsesformer inddrages ofte.
• Eventuelle handlinger for at ændre på miljøproblemet bygger på elevernes intentioner for, hvad de ønsker at opnå.
• Læreren optræder forholdsvis neutral som leder af undervisningen og ikke som en engageret fortaler for bestemte løsninger og handlinger.

En meget stor del af eleverne mente efter undersøgelsen, at de nu havde fået mere lyst til at beskæftige sig med miljøproblemer, og at de på grund af undervisningen bedre ville kunne få indflydelse på løsningen af miljøproblemer; eller med andre ord at de havde fået mere engagement i løsningen af miljøproblemer.

Næsten ¾ af eleverne mente, at man i skolen skal prøve at handle over for konkrete miljøproblemer som led i undervisningen, og næsten halvdelen af eleverne sagde, at det havde de allerede prøvet som led i projektet.

Hvad værdsætter eleverne i miljøundervisning?

Eleverne værdsætter blandt andet:

• At arbejde med virkelige problemer, der også optager folk uden for skolen.
• At arbejde i grupper med frihed til at organisere deres arbejde og få ideer til undersøgelser etc.
• At få indflydelse på klassens konkrete undervisning vedrørende mål, indhold, tilrettelæggelse og konkrete udformning.
• At blive respekteret for det arbejde, de laver, både af skolen og af folk uden for skolen.
• At opnå en form for "professionalisme" i noget af det, de er i stand til at udføre.
• At få styrket deres selvværd i klassen.
• At leve op til forventninger, der er stillet til klassen eller gruppen af folk uden for skolen.
• At lære noget i undervisningen, der giver dem større tiltro til egen indflydelse.
• At arbejde med spørgsmål, der optager dem eksistentielt, og som ser ud til at have betydning for deres fremtid.
• At møde voksne uden for skolen.
• At opleve institutioner og miljøer uden for skolen.
• At få lejlighed til at gøre noget for løsningen eller modvirkningen af miljøproblemerne.
• At arbejde tværfagligt, hvor metoder, angrebsmåder, synsmåder, almen viden og undersøgelser af "virkeligheden" indgår på en frugtbar måde.
• At opnå ny viden og indsigt, som virker nyttig og meningsfyldt.
• At få lejlighed til at bearbejde indtryk både intellektuelt og følelsesmæssigt.
• At møde tankeprovokerende mennesker og synspunkter.

Tabel 1. Opsummering af kvalitative udsagn og observationer fra MUVIN-projektet vedrørende, hvilke aspekter af den nye generation af miljøundervisning som eleverne har værdsat (efter Breiting 1997).

Betydningen for lærerkompetencer og skolens udvikling
I den nye generation af miljøundervisning ændrer læreren typisk sin rolle hen imod en mere demokratisk holdning til elevernes udfoldelser og medansvar. Det afgørende er naturligvis samtidig, at undervisningen drejer sig om noget, der optager eleverne, og at de bliver engageret i både problemstillinger og de arbejdsformer, som undervisningen bygger på.

Lærersamarbejde mellem kolleger fra forskellige fag bliver opdyrket, og projektarbejdsformen får kød og blod. Arbejdet med miljøproblemer forstået som samfundsproblemer fungerer eksemplarisk i forhold til arbejde med alle andre slags samfundsproblemer, og undervisningen knyttes tæt til elevernes og samfundets liv uden for skolen.

Skiftet fra "de grønne gummistøvler" til et alment samfundsanliggende øger funktionaliteten af en lang række fags traditionelle indhold, der sprogligt, historisk, filosofisk, samfundsfagligt, geografisk, emotionelt og naturvidenskabeligt kommer til at spille sammen i miljøspørgsmålene.

Miljøundervisningen giver meget gode muligheder for meningsfyldt international kommunikation samt informationssøgning på Internettet (se Miljøedderkoppen i referencelisten).

En sådan ny generation af miljøundervisning synes at være fremtidssikret, samtidig med at en indsats på skolen vil fremme en udvikling, der smukt lever op til adskillige af de mange krav, der vælter ind over skolen i dag. Samtidig får skolen mulighed for at medvirke til en bæredygtig udvikling i et langsigtet perspektiv, der især vil komme børnene til gode.

Litteratur
Breiting, Søren: Miljøundervisning i udvikling. Erfaringer fra MUVIN-projektet. Undervisningsministeriet, Folkeskoleafdelingen 1997. Breiting, Søren; Hedegaard, Kristian; Mogensen, Finn; Nielsen, Kirsten og Schnack, Karsten: Handlekompetence, interessekonflikter og miljøundervisning. Odense Universitetsforlag 1999.

Miljøedderkoppen (en webportal på in ternettet): http://miljoeedderkoppen.dk/

Denne artikel blev bragt i Undervisningsministeriets tidsskrift i
UDDANNELSE 2/2001

Og synes at være lige relevant i disse tiders fokus på, hvad Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) skal være for en størrelse og om det er skolens elever, der skal redde verdens klimaproblemer. Få en frisk rapport om UBU i anledning af Tiåret for UBU, kaldet TUBU, se www.TUBU.dk Rapporten er gratis.

Ovenstående artiklel blev oprindeligt redigeret den 6. april 2001, af Uddannelses redaktion

At lære at lære noget gennem at vide, hvordan man husker bedre

Vi kender alle mantraet, at det er vigtigere at lære at lære, end hvad man helt konkret lærer.

At lære at lære er jo imidlertid også at lære noget, og jeg finder anledning til at gøre opmærksom på potentialet for at blive bedre til at huske.

Elever og studerende, der nemt bliver sat bag af en uddannelse, fordi de ikke synes, de er gode til at huske, kan lære at blive meget, meget bedre til at huske.

Nogle ret simple husketeknikker vil være noget, de kan bruge hele livet i uddannelser og dagligliv.

Disse hukommelsesteknikker giver med garanti en bedre hukommelse og bevidsthed om, hvad der skal til for at huske.

Du kan lære at huske bedre med disse husketeknikker, (Klik) som jeg har beskrevet - før i tiden kaldte man dem mnemoteknik - men alle metoder til husketeknik har nogle af de samme ingredienser i sig.

Det er også vigtigt at lære andre om metoder til bedre hukommelse, så giv en ven en hjælpende hånd - men ikke en huskekage :-)

En bevidst tilgang til at kunne huske bedre, og til, hvornår man skal huske noget, vil kunne hjælpe mange studerende lettere gennem deres uddannelsesforløb, ligesom den skævhed, der ofte udvikler sig mellem de studerende, der er naturligt gode til at huske, uden nødvendigvis at have klæbehjerne, og de studerende, som synes, de har svært ved at huske, kan gøres mindre.

Arbejde med bæredygtig udvikling fra 3. til 8. klasse – Fire TUBU-skolers erfaringer
Af Søren Breiting,
Institut for Didaktik,
DPU

Artikel (minus illustrationer) publiceret i tidsskriftet Pædagogisk Orientering. december 2008, PO 4 side 10-19, tema nummer 'Samfundts bæredygtige skole', udgivet af Pædagogisk Landsforening for Orientering.

Vi er midt i UNESCOs højt profilerede tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling, i Danmark kaldet TUBU. Tiåret (2005-2014) har til formål at udvikle kvaliteten af uddannelse for bæredygtig uddannelse (UBU) ikke bare i de formelle uddannelsessystemer, men i alle former for rammer for læring.

Folkeoplysning er således også på dagsordenen. Samtidig med at få fokuseret på, hvordan uddannelse for bæredygtig udvikling kan forstås, er det også en indsats for at gøre alle aktører engagerede i, hvordan man bedst kan tænke sig at bidrage gennem uddannelse mod en mere bæredygtig fremtid.

Her fortælles der om fire folkeskoler, der har deltaget i et udviklingsarbejde sammen med forskere fra DPU om at udvikle deres undervisning i retning af uddannelse for bæredygtig udvikling, støttet af Undervisningsministeriet.


Kan 3. klasse arbejde med bæredygtig udvikling?

Selve begrebet bæredygtig udvikling er både meget komplekst og meget abstrakt. Det er derfor naturligt at spørge, om det overhovedet har mening at tænke på UBU i de mindre klasser i folkeskolen. Så meget desto mere interessant er det, at tre 3.-klasser på en skole har deltaget i TUBU-projektet, og erfaringerne fra deres arbejde nu foreligger. Inden vi kikker nærmere på klassernes arbejde, vil vi lige træde lidt tilbage og se på selve opgaven, uddannelse for bæredygtig udvikling. Selv om ’bæredygtig udvikling’ (BU) er kernen i uddannelse for bæredygtig udvikling, så er et begreb jo ikke så meget bestemt af ordet eller termen for det, men af det indhold, som man tillægger forståelsen af begrebet.

Ser vi konkret på bæredygtig udvikling, så er det langt lettere at beskæftige sig med sider af en udvikling, der tyder på, at udviklingen netop ikke er bæredygtig, end det er at gøre sig præcise tanker om, hvordan en bæredygtig udvikling konkret kan eller bør se ud. Allerede dermed kan man indirekte tilrettelægge undervisning, der har funktion som UBU, men som ikke står og falder med elevernes modenhed til at kunne arbejde med begrebet bæredygtig udvikling.

Dette giver dog anledning til at se på, om det nu er fornuftigt at lade elever arbejde med dele af udvikling, som på forhånd rummer nogle negative perspektiver for dem. Umiddelbart synes det jo ikke at være pædagogisk forsvarligt at belaste små elever med sorte udsigter for fremtiden, men her kommer erfaringer fra tidligere udviklingsarbejder os til hjælp. Det afgørende er ikke, om eleverne arbejder med ’negative’ problemer, men hvordan de arbejder med dem. Det vender vi tilbage til.

3. klasser arbejder med udviklingen i Guatemala og Danmark

I de tre 3. klasser har de arbejdet med et langt forløb i natur/teknik og delvist i andre fag, som i klassen blev omtalt som emnet ’Guatemala’. Ud over noget personligt kendskab til Guatemala var valget påvirket af, at Børnenes ulandskalender netop havde levevilkår hos indianerbefolkningen i Guatemala på programmet. Hermed lå en række undervisningsmidler tilgængelige: bøger, film, online spil m.v.

Men er et undervisningsforløb om Guatemala automatisk noget, som vi bør kunne kalde ’uddannelse for bæredygtig udvikling’ UBU? Det har vi fra DPU ikke ment, for der må være nogle særlige kvaliteter ved UBU for, at det er meningsfyldt at gøre en indsats for at udvikle og udbrede det, sådan som der lægges op til af UNESCO.

Her kan det være nyttigt at minde om Brundtland-rapportens definition af begrebet bæredygtig udvikling (BU). Selv om den er tilbage fra 1987, så er den efter vores mening stadigt det bedste udgangspunkt i forbindelse med uddannelse for bæredygtig udvikling:

”Bæredygtig udvikling er en udvikling, hvor behovene for dagens mennesker bliver tilfredsstillet, uden at det ødelægger mulighederne for, at fremtidige generationer får tilfredsstillet sine behov”

Det vil altså sige, at hvis man vil arbejde med Guatemala og have et perspektiv mod bæredygtig udvikling, så vil det være oplagt at se på, hvad det vil sige at tilfredsstille menneskers behov i dag.

Derfor havde de tre lærere, der arbejdede sammen om Guatemala-emnet, fundet frem til nogle elevaktiviteter, der skulle hjælpe eleverne til at fokusere på, hvor forskelligt vi forbruger i Danmark og i Guatemala, og at ikke alt, vi forbruger er lige vigtigt. Lærerne valgte at lade eleverne lave lister over de julegaver, som de netop havde fået til jul. I forlængelse heraf skulle eleverne give nogle bud på, hvad en opdigtet dreng, Pedro, mon kunne have fået selv i julegave. Denne opgave gav kun mening, fordi eleverne på det tidspunkt havde fået et vist indblik i dagliglivet for en indiansk familie i Guatemala, bl.a. gennem materialerne fra Børnenes Ulandskalender.

Uanset det manglende detailkendskab til julegaver i Guatemala, så var eleverne meget opmærksomme på, at Pedro nok fik nogle meget beskedne julegaver i forhold til deres egen høst af julegaver, og at der sikkert også var et større element af ’nyttige’ julegaver for Pedro end for dem selv. Det viste sig også, at en meget stor del af de danske børns julegaver krævede elektricitet. Det var en god pointe at konstatere, for dermed blev der en direkte sammenhæng med forbruget af resurser, som også er et vigtigt aspekt af BU.

Det passede så meget desto bedre ind i forløbet i eleverne forståelse af levevilkårene, fordi eleverne forinden havde haft til opgave at sammenligne boligen i Danmark og Guatemala. Som led i matematikundervisningen havde eleverne lavet opmålinger af deres egne hjem: mål på lejligheden eller parcelhuset og ruminddelingen, som var blevet overført til tegninger af grundplaner i en passende målestok.

Desuden skulle de lave en tilsvarende tegning af, hvordan de forestillede sig Pedros hjem se ud. De var opmærksomme på, at der nok var udendørs køkken, for det havde de fået fornemmelse af fra undervisningsmaterialerne. Ligeledes var de ikke i tvivl om, at der ville være ét eller ganske få rum i huset, og at den samlede grundplan ville være meget mindre end deres eget hjem.

Hermed var det blevet meget konkret for eleverne, at der var store grundlæggende forskelle mellem levevilkårene for dem selv og for indianere i Guatemala. Disse blev kun endnu tydeligere efter, at eleverne havde udstyret deres egne hjem og Pedros hjem med ’el-ting’ efter, at de hjemme hver især havde lavet optællinger af, hvilke el-ting og hvor mange de havde. Det var selv for lærerne meget overvældende resultater.

Det var oprindeligt planlagt, at eleverne skulle arbejde med nogle typiske natur/teknik aktiviteter om energi som en faglig uddybning af forbruget af el og energiforsyning, både fra fossile brændstoffer og fra vedvarende energikilder. Men nogle af de fælles elevopgaver havde taget tiden forinden, så det måtte udsættes til det kommende skoleår.

I tilknytning til konkretiseringen af levevilkårene i Guatemala og Danmark var der en række drøftelser i klasserne om, hvad man gjorde for at få til livets opretholdelse. Hvad kunne man gøre, hvis man blev arbejdsløs, eller hvis man blev syg osv.

Netop fordi hele forløbet var bygget op over, at eleverne skulle kunne identificere sig med Pedros liv i Guatemala, var der et overraskende stort engagement i den type drøftelser i klassen. I opbygningen af engagement og identitet havde lærerne blandt andet brugt nogle tilgange, som især kendes fra storyline metoden.

Ovenstående gengiver nogle vigtige ingredienser i den del af forløbet, som gav eleverne en første indføring i forskelle i levevilkår mellem at leve i et iland og et uland, og oven i købet at være en etnisk minoritetsgruppe i ulandet. Men det er der måske ikke så meget udviklingsperspektiv i umiddelbart. Derfor havde lærerne planlagt en del af forløbet, hvor der blev fokuseret på levevilkår for et barnebarn af dem selv og et barnebarn af Pedro. Denne vigtige del af forløbet blev i den ene klasse sat i gang med en fantasirejse ud i fremtiden, som læreren fortalte for at sætte fantasien i gang om mulige udviklingstræk.

Som et afgørende element i UBU arbejdede eleverne med forestillinger om, hvordan de forventede udviklingen ville gå for bl.a. Pedros barnebarn, og hvad de gerne så udviklingen bragte. Hermed var der åbnet op for at overveje, hvad der mon skulle til for, at udviklingen kom til at gå i ønsket retning.

Som observatør kunne jeg glæde mig over en overraskende stor og vedholdende opmærksomhed fra de fleste elevers side gennem dette lange forløb, som omhandlede store komplekse og kontroversielle problemstillinger ført ned i 3. klasse.

Nogle af de mange flere detaljer fra forløbet kan læses i den angive rapport.


Bæredygtig udvikling som undervisning i de store klasser

Tre andre skoler har arbejdet med bæredygtig udvikling som led i udviklingen af uddannelse for bæredygtig udvikling i 7. klasse henholdsvis 8. klasse. Her er udfordringerne naturligvis ganske anderledes end i 3. klasse, men alle lærere har været fælles om, at der skulle en særlig indsats til at gøre sig klart, hvad det særlige ved uddannelse for bæredygtig udvikling måtte være i forhold til velkendt ’almindelig’ undervisning.

For de store elever har det imidlertid været muligt at diskutere og forholde sig til selve begrebet ’bæredygtig udvikling’. Ikke sådan, at eleverne straks kunne gøre brug af det ud fra en på forhånd klar opfattelse af, hvad det måtte dække, men fordi det var muligt mere direkte at drøfte begrebet knyttet til konkrete problemstillinger.

De to skoler med deltagende 8. klasser har således haft fokus på fødevareproduktion og bæredygtig udvikling, blandt andet motiveret af, at elever i puberteten ofte er særligt engagerede i problemstillinger, der angår dem selv meget direkte. Fokus har ikke blot været på økologisk produktion af fødevarer versus konventionel produktion med brug af pesticider, kunstgødning m.v. men også knyttet til den stående debat om den globale opvarmning og udledningen ad CO2.

Som led i arbejdet har eleverne været introduceret til forståelsen af modsat rettede interesser knyttet til udviklingen – forskellige personer og organisationer har forskellig interesse i, hvordan udviklingen former sig, og det er en vigtig grund til, at det ikke er let at blive enige om, hvordan udviklingen ’bør’ være.

Lærerne har brugt rollespil som aktivitet til at støtte elevernes forståelse af sådanne problemstillinger, samt til skærpelse af deres egne argumenter og refleksioner. Ligeledes har der været fokus på, hvad deres egne holdninger var i forhold til andres, og hvad dette måtte betyde for deres mening om fremtidens udvikling.

Som et særligt vigtigt perspektiv for uddannelse for bæredygtig udvikling har der været sat fokus på, hvilke konflikter der kunne forestilles mellem elevernes børnebørns interesser og de beslutninger og interesser, der præger nutiden.

På den ene skole blev der i projektperioden indført fælles spisning til frokost, hvilket konkretiserede mange spørgsmål om fødevarers kvalitet og det bæredygtige perspektiv, men også gav en klar sammenhæng til sundhedsmæssige aspekter af bæredygtig udvikling. Det viste sig nemlig, at en overraskende stor del af de deltagende elever hverken havde madpakke med til frokost, eller havde spist ordentlig morgenmad, før de tog hjemmefra.

Derfor kom projektet også til at omfatte, at eleverne udviklede en kostplan for deres egen familie for en dag, hvori der både skulle tages hensyn til kostens sundhedsmæssige værdig og påvirkning af miljøet. Dette skete med henblik på at give indtryk af kompleksiteten i spørgsmål om bæredygtig udvikling, samt at knytte nogle overordnede pointer om bæredygtig udvikling til en konkret dagligdags aktivitet.


Gruppearbejde i 7. klasse om bæredygtig udvikling

Lærergruppen om to 7. klasser lagde vægt på at lade grupper af elever selv definere, hvad de ville arbejde med af aspekter af bæredygtig udvikling. Arbejdet blev knyttet til en ’den arbejde skoles dag’ med besøg af forældre og fremvisning af gruppernes arbejde styret af eleverne selv. Ideen var blandt andet på den måde at kunne appellere til alle elever uanset deres engagement i skolearbejdet og boglige kunnen.

Som optakt arbejdede klasserne med selve begrebet bæredygtig udvikling og de forestillinger, som kunne knyttes til det. De konkrete gruppearbejder illustrerede glimrende, hvor omfattende aspekter knyttet til bæredygtig udvikling kan være. Fra konkrete problemer med oversvømmelser som følge af klimaændringer til spørgsmål om demokrati, medansvar og sammenhænge mellem holdning og konkrete handlinger.


Er det nedslående at arbejde med udviklingsproblemer?

Som nævnt er der næppe nogen idé i at give elever et sort syn på fremtiden. Nærmere omvendt kunne man hævde, at forudsætningen for, at vi i skolen bidrager til aktive voksne, er, at vore elever forlader skolen med mod på livet og tiltro til deres egne evner og muligheder. I de fire skolers arbejde har vi da også set, at selv om klasserne var optaget på sin vis af problematiske udviklingstendenser, så smittede de ikke negativt af på elevernes egne personlige opfattelser.

Dette har meget at gøre med, at eleverne i mange tilfælde kunne mærke, at de selv voksede med opgaven. De blev både mere vidende, ja i tredje klasse mere vidende end deres forældre, og lærte at kunne begå sig for eksempel over for en større forsamling af forældre, eller at kunne klare andre ting, de ikke var vant til.

Samtidig bidrog de anvendte arbejdsformer i mange tilfælde til, at der blev rykket noget rundt på ’hierarkiet’ i klasserne mellem eleverne med høj præstige og elever, der ikke følte sig regnet for så meget. Det skyldes det velkendte, at når man bevæger sig væk fra de strengt boglige og ’skolefaglige’ kvalifikationer, så vil nogle elever få anledning til at vokse, både i kompetence og i social anseelse.


Kan man definere uddannelse for bæredygtig udvikling UBU?

I et arbejde, vi på DPU har lavet for Undervisningsministeriet, nåede vi frem til følgende formulering af, hvad vi kan forstå ved UBU i Danmark:

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er uddannelse og folkeoplysning, der tager ønsket om bæredygtig udvikling alvorligt med henblik på, at deltagerne får det bedst mulige grundlag for at kunne overveje og handle kompetent og engageret i samspil med andre i forhold til komplekse, kontroversielle problemstillinger af betydning for nuværende og kommende generationers livskvalitet og den globale udvikling.

Sådan en formulering kræver at blive tygget igennem flere gange for at man får fat i essensen. Men det vil fremgå, at UBU ikke drejer sig om at få elever eller andre til at opfatte verden på en bestemt måde eller at gøre nogle bestemte ting. Der er meget mere fokus på at udvikle aktive borgere, der er indsigtsfulde og villige til at engagere sig i komplicerede problemstillinger og så at arbejde med at fremme løsninger, som de selv og andre finder fornuftige. I mange sammenhænge vil vi sige, at det drejer sig om at styrke elevernes handlekompetence over for udviklingsproblemer.

Vi kan så spørge os selv, har de omtalte skoleprojekter levet op til sådan en indkredsning af uddannelse for bæredygtig udvikling? Det vil jeg overlade til læseren. Og jeg vil tilføje endnu et spørgsmål til læseren.

Indeholder ovennævnte indkredsning af uddannelse for bæredygtig udvikling nogle fornyende elementer i forhold til sådan, som folkeskolen fungerer i dag?

Læs mere om skolernes arbejde og om uddannelse for bæredygtig udvikling i rapporten

’Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i danske skoler. - Erfaringer fra de første TUBU-skoler’
Af Søren Breiting & Karsten Schnack i samarbejde med lærergrupperne. Rapporten vil kunne hebntes gratis på http://www.TUBU.dk , når den foreligger medio 2009.

Danmarkshistorien.dk Danmarkshistorie også for undervisning i natur og miljø

Danmarkshistorien.dk bliver et relevant websted også til undervisning i miljøproblemer og deres løsning.

Arbejdet med natur og miljø og ikke mindst med bæredygtig udvikling i skolerne gør historien mere og mere vigtig. Uden sammenkædning af udviklingen for menneskets udnyttelse af naturen gennem tiderne, mister eleverne mange pointer om, hvad der ligger bag den natur og det miljø, vi har i dag, og hvilke udfordringer vi står over for.

Den 14. maj 2009 åbnes et nyt websted om danmarkshistorien. På Danmarkshistorien.dk bliver der tilgængelige historiske oplysninger og sammenhængende fortællinger om den danske historie.

Materialet er opdelt i tre dele:
• en samlet fremstilling af Danmarks historie fra forhistorisk tid og frem til i dag
• et historisk leksikon med artikler om historiske personer, begivenheder og fænomener
• en kildedatabase

Disse vil du møde som Beskrivelser af historiske perioder, Leksikon og kilderTidslinje, som linker til de forskellige historiske perioder.

Det er medarbejdere fra Aarhus Universitet fra Historisk Afdeling, IHO der har udviklet materialet, som bliver et storstilet historisk formidlingsprojekt.

Heldigvis bliver adgangen til danmarkshistorien.dk gratis.

Og der skulle blive rige muligheder for at interagere med websitet og dets udviklere. Selv om danmarkshistorien.dk mest er tiltænkt at gøre gavn for voksne og gymnasieelever, er jeg sikker på, at vi kan få meget glæde af materialet i folkeskolen, både til os lærere og til elever i de store klasser.

Der loves os en alsidig og kvalificeret viden om Danmarks historie fra forhistorisk tid til i dag.

Det lyder da spændende.
Anne Sørensen er projektkoordinator.

Her er lidt mere info om www.danmarkshistorien.dk fra instituttets nyhedsside:

Danmarkshistorien.dk www.danmarkshistorien.dk:

Ny historiehjemmeside fra IHO Den 14. maj 2009 åbner en ny hjemmeside om Danmarks historie fra oldtiden til i dag.

Hjemmesidens tekster er udarbejdet af ca. 35 forskere fra Aarhus Universitet og har base på Institut for Historie og Områdestudier.

Formålet med hjemmesiden danmarkshistorien.dk er at give offentligheden og undervisningssektoren mulighed for at få kvalificeret, verificeret og tilgængelig viden om danmarkshistorien.

Projektet er en del af Det Humanistiske Fakultets strategiplan 2009-2012. Det ledes og koordineres af en projektleder og en redaktionsgruppe bestående af forskere, studentermedhjælpere og ph.d.-stipendiater.

Projektet har modtaget støtte fra Augustinus Fonden, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, G.E.C. Gads Fond og Aarhus Universitets Forskningsfond.

Hjemmesidens indhold www.danmarkshistorien.dk består dels af tekster, der er skrevet til hjemmesiden, dels af historiske kilder.

I hovedtræk består hjemmesidens indhold p.t. af:
• en fremstilling af Danmarks historie fra oldtiden til i dag, opdelt i perioder
• et leksikon med artikler om fx emner, personer og begivenheder med ca. 250 opslag
• en kildesamling med ca. 400 kilder (tekst, lyd og billede)
• en interaktiv tidslinje, der giver adgang til hjemmesidens materiale
• en undervisningsdel, der præsenterer temapakker, kronologiske oversigter, myter m.m.

Der er lige nu tale om ca. 3000 siders historisk tekstmateriale, hvortil kommer lyd og billeder. Hjemmesidens indhold linkes internt, så brugeren får forslag til flere informationer, der har relevans til det valgte emne, og der linkes også til relevante eksterne hjemmesider.

Strategi for FN’s tiår 2005-2014 for Uddannelse for bæredygtig udvikling

Her er hele Undervisningsministeriets strategi i anledning af FNs dekade for Uddannelse for Bæredygtig udvikling, som vi nu er midt i:
-------------------------------------------

Uddannelse for bæredygtig udvikling
- strategi for FN’s tiår 2005-2014

Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon 3392 5000
© Undervisningsministeriet 2009
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.

Indhold:
Forord
Indledning
Nationale tiltag
Målet med en dansk strategi for uddannelse for bæredygtig udvikling
Initiativer og handlinger
Nyttige links

------------------------
Forord

Denne strategi er Undervisningsministeriets bud på, hvordan uddannelsessektoren kan bidrage til implementering af FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling.

Strategien for uddannelse for bæredygtig udvikling skal sikre, at børn, unge og voksne bliver bevidste om begrebet bæredygtig udvikling, og at de gennem viden, kundskaber og færdigheder bliver i stand til at handle kompetent. Herved bidrager uddannelsessektoren til at styrke regeringens grønne profil.

Gennem inddragelse af bæredygtig udvikling i alle relevante læreplaner i grund- og ungdomsuddannelserne samt i læreruddannelserne vil koblingen mellem naturfag, samfundsfag og humanistiske fag blive tydeligere. Eksempelvis vil kendskab til flere problemstillinger med relation til klimaforandringer give oplagte muligheder for at lave flerfaglige undervisningsforløb.
Med strategien for uddannelse for bæredygtig udvikling er der skabt grundlag for, at alle dele af uddannelsessektoren bidrager aktivt til at virkeliggøre de intentioner, der var baggrunden for vedtagelsen af FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling 2005-2014.

Ansvaret for gennemførelsen af tiåret for uddannelse for bæredygtig udvikling har FN lagt hos UNESCO, der er kommissionen for uddannelse, forskning, kultur og kommunikation. Ansvar for udarbejdelse af en national strategi samt opfølgning heraf ligger hos de nationale myndigheder. Derfor er strategien udarbejdet i et samarbejde mellem den danske UNESCO nationalkommission og Undervisningsministeriet.

Bertel Haarder

Undervisningsminister

December 2008

----
Indledning
Forenede Nationers (FN) generalforsamling vedtog i 2002, at perioden fra 2005 til 2014 skulle udgøre tiåret for uddannelse for bæredygtig udvikling. Hensigten hermed var at styrke indsatsen for en bæredygtig udvikling overalt i verden gennem uddannelse og læring.
Det internationale ansvar for koordinationen af tiårets aktiviteter er forankret hos UNESCO (FN’s organisation for uddannelse, forskning, kommunikation og kultur).

FN har ikke udarbejdet en egentlig officiel definition af begrebet uddannelse for bæredygtig udvikling. Det skyldes, at man netop ønsker at give plads til en bred fortolkning med muligheder for store nationale forskelle.

UNESCOs tolkning af begrebet uddannelse for bæredygtig udvikling indikerer, at uddannelser og læringsmiljøer skal øge befolkningens kompetencer og færdigheder, således at beslutninger træffes på baggrund af viden og overvejelser vedrørende

• forholdet mellem nuværende og kommende generationers behov og interesser
• forholdet mellem bevaring og forandring
• forholdet mellem rige og fattige
• forholdet mellem lokale interesser og globale hensyn.

Miljøkomiteen under FN’s økonomiske kommission for Europa (UNECE) har som opfølgning på generalforsamlingens vedtagelse udarbejdet en strategi for indsatsen vedrørende uddannelse for bæredygtig udvikling. UNECE-strategien er tiltrådt i 2005 af de 56 medlemslande og bekræftet ved et fælles undervisnings- og miljøministermøde i Beograd i 2007.

UNECE peger på seks områder som væsentlige for opfyldelse af strategien:
at nationale strategier gennem for eksempel bekendtgørelser og læreplaner understøtter uddannelse for bæredygtig udvikling

• at fremme bæredygtig udvikling gennem formel, ikke-formel og uformel læring1
• at fremme underviseres og andre læringsansvarliges motivation og kompetencer til at inkludere bæredygtig udvikling i læringen
• at adækvate værktøjer og materialer vedrørende uddannelse for bæredygtig udvikling er tilgængelige
• at fremme forskning i og udvikling af uddannelse for bæredygtig udvikling
  at styrke samarbejdet om uddannelse for bæredygtig udvikling inden for UNECE-regionen.

Fodnoter
1) Formel læring henviser til læring på uddannelsesinstitutioner, som fører til en formel anerkendelse af uddannelsen. Ikke-formel læring henviser til læring, der foregår uden for de etablerede uddannelsesinstitutioner og typisk ikke fører til en eksamen. Hertil hører for eksempel læring på arbejdspladser, i lokalsamfund, inden for organisationer og grupper. Folkeoplysningen hører til her. Uformel læring handler om den læring, som foregår i hverdagslivet, og som ikke nødvendigvis bevidst er arrangeret med henblik på læring og måske heller ikke opfattes af deltagerne som noget, der udvikler deres viden og færdigheder.

--------------

Nationale tiltag

I grundlaget for VK Regeringen III fra november 2007 “Mulighedernes samfund” indgår: “At regeringen i en ny strategi for bæredygtig udvikling vil fremlægge en række tiltag til håndtering af de fremtidige udfordringer”.

Miljøministeriet udsendte i juni 2007 regeringens debatoplæg om en strategi for bæredygtig udvikling med titlen “Grønt Ansvar”. Debatoplægget indeholdt et overblik over, hvad regeringen har iværksat siden den forrige danske strategi fra 2002 med titlen “Fælles fremtid – Udvikling i balance”. Endvidere er der taget en række nye initiativer, der bidrager til at videreudvikle den danske bæredygtighedsstrategi til en samlet strategisk planlægningsramme.

Brundtland-kommissionens mål fra 1987 er:
“Bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare”.

For at nå målet er det vigtigt, at alle parter i samfundet – politikere, erhvervsliv og borgere – påtager sig et fælles ansvar for at medvirke til en bæredygtig udvikling.

Der er etableret et tættere samarbejde mellem miljø- og uddannelsessektorerne med henblik på optimal udnyttelse af begge sektorers kompetencer. Herved sikres der synergi mellem regeringens overordnede strategiske planlægningsramme for bæredygtig udvikling og de delstrategier, der udvikles inden for andre sektorer, herunder uddannelses- og miljøsektorerne.

--------------

Målet med en dansk strategi for uddannelse for bæredygtig udvikling

Det overordnede mål med strategien er,

At kendskabet til uddannelse for bæredygtig udvikling udbredes og anvendes i praksis på alle uddannelsesniveauer i det formelle uddannelsessystem. Herudover gøres en særlig indsats i forhold til de ikke-formelle læringsmiljøer samt – hvor det er muligt – de uformelle læringsmiljøer.

At styrke befolkningens forståelse, engagement og viden om begrebet bæredygtig udvikling under inddragelse af samspillet mellem økonomiske, sociale, politiske og kulturelle forhold, således at den generelle debat om emnet kvalificeres.

At koordinere en række danske uddannelsesinitiativer, således at der tidsmæssigt og indholdsmæssigt kan skabes sammenhæng og synergi.

En række aktuelle danske initiativer inden for uddannelsesområdet understøtter allerede strategien for uddannelse for bæredygtig udvikling.
Det drejer sig især om følgende:

Rapporten “Et Fælles Løft”, der vedrører en styrkelse af natur, teknik og sundhed
Klimaundervisning 2009
Virtuel Galathea 3

Denne kobling af de igangværende danske initiativer skal ikke mindst ses på baggrund af, at det er Undervisningsministeriets ambition, at naturvidenskabelig indsigt får en mere fremtrædende placering som en del af den almene dannelse.

En solid naturfaglig almendannelse er en forudsætning for kvaliteten af den demokratiske beslutningsproces i et samfund præget af højteknologi og store udfordringer på for eksempel sundheds- og klimaområderne.

Strategien tager udgangspunkt i følgende budskaber:

Det personlige ansvar og engagement er vigtigt for styring af egne handlinger og adfærd.

Demokratiske beslutninger bør træffes på baggrund af solid faglig viden.

Der tilstræbes en økonomisk vækst, som ikke skader fremtidige generationer eller andre verdensdeles muligheder for vækst.

--------------

Initiativer og handlinger

I Danmark har der gennem en årrække været arbejdet med de områder, der er nævnt i UNECEs strategi og i UNESCOs fortolkning af begrebet uddannelse for bæredygtig udvikling. Men der er fortsat behov for fokus på, at elever og studerende får et bredt og dybtgående kendskab til naturfaglige emner og sammenhængen mellem disse og samfundets økonomiske, miljømæssige, sociale og kulturelle forhold.

For at nå de nationale og internationale mål har Undervisningsministeriet sat følgende initiativer i gang:

Udbygning af organisatoriske rammer for koordinering og synergi:

Der er skabt formelle organisatoriske rammer gennem etablering af Dialogforum, bestående af en bred kreds af interesseorganisationer og et tværministerielt netværk. Inden for disse rammer skal aktiviteterne styrkes.

Samarbejdet med de frivillige organisationer skal styrkes, så implementering af strategien kommer til at foregå i et samspil mellem centrale og decentrale offentlige myndigheder og alle relevante interessenter, herunder NGO’er og den folkeoplysende sektor.

Der er sikret en sammenhæng mellem de hidtidige initiativer på uddannelsesområdet og strategien for bæredygtig udvikling.

Aspekter af bæredygtig udvikling skal indgå i institutionernes generelle værdi- og kvalitetsprofiler.

Kommunale Agenda 21-strategier udbygges, så de målrettet inddrager uddannelse for bæredygtig udvikling i de redegørelser, der ifølge Lov om planlægning, § 33 a, for hver valgperiode skal sendes til Miljøministeriet.

Inddragelse af begrebet bæredygtig udvikling i love, regler og planer:

Bæredygtig udvikling har siden 2005 været inddraget ved revision af målbeskrivelser, læreplaner og vejledninger for grund- og ungdomsuddannelserne, herunder også erhvervsuddannelserne.

Læreplanerne for folkeskolens undervisning i natur/ teknik, biologi, geografi og samfundsfag samt i det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal sammentænkes på alle uddannelsesniveauer med henblik på at styrke elevernes interesse for de enkelte fag og disses indbyrdes sammenhæng.

Bæredygtig udvikling indgår i læreplaner for fagene biologi, fysik, naturgeografi og samfundsfag på det gymnasiale område, og de udvidede muligheder for at arbejde med forskellige fagkombinationer i de gymnasiale uddannelser efter reformen i 2005 kan udnyttes optimalt.

I alle uddannelser skal deltagerne forholde sig til begrebet bæredygtig udvikling såvel ud fra en naturfaglig som en samfundsmæssig, humanistisk og demokratisk tilgang.

I forbindelse med kommende ændringer af læreplaner mv. indarbejdes bæredygtig udvikling i de dele af uddannelseslovgivningen, bekendtgørelser og målbeskrivelser, hvor dette er relevant.

Folkeoplysningssektoren kan anvende FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling som udgangspunkt for undervisning i samspillet mellem naturfaglige, samfundsfaglige, økonomiske, sociale og kulturelle aspekter.

Strategiske indsatser:

Der skal arbejdes mere målrettet med koordination af de initiativer, der tidsmæssigt og indholdsmæssigt har sammenhæng.

Som led i forberedelsen af Klimatopmødet i 2009 skal der i de formelle og ikke-formelle læringsmiljøer arbejdes strategisk og indholdsmæssigt med projekter med relation til klimaforandringer og bæredygtig udvikling.

Der planlægges afholdt en række klimatopmøder, hvor unge er målgruppen.

Der vil i løbet af FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling blive fokuseret og differentieret i forhold til andre problemstillinger end klima og andre aldersgrupper end børn og unge, eksempelvis som led i konceptet for livslang læring.

Samarbejdet mellem Undervisningsministeriet og Miljøministeriet vil blive styrket gennem fælles initiativer som for eksempel tættere samarbejde mellem skoler og naturskoler om undervisningsforløb og -materialer.

Som led i en styrket naturfagsundervisning er det besluttet at oprette et Nationalt center for natur, teknik og sundhed.

Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) er et tilbud til gymnasieelever om at følge 2½ års intellektuelle udfordringer sideløbende med deres almindelige undervisning. Det første hold begyndte i januar 2008.

Ved Sorø Akademi er det besluttet at oprette er nationalt science-center til talentudvikling og talentpleje for alle i uddannelsessystemet. De fysiske rammer forventes at stå færdige i 2. kvartal af 2009.

Det folkelige engagement i aspekter af bæredygtig udvikling kan styrkes gennem interesseorganisationers og oplysningsforbunds aktive inddragelse af begrebet i deres løbende arbejde. Demokratiske processer bør have en fremtrædende plads.
Efteruddannelse:

Begrebet uddannelse for bæredygtig udvikling indeholder både kendte, nye og ikke mindst flerfaglige aspekter.

Der gennemføres et pilotprojekt om didaktiske metoder til inkorporering af uddannelse for bæredygtig udvikling på tværs af grundskolens fag.

Udbydere af efteruddannelse inddrager aspekter af bæredygtig udvikling i de efteruddannelsesforløb, der udbydes og gennemføres for undervisere, formidlere og folkeoplysere.

I samarbejde med Miljøministeriet opdateres tidligere koncepter for miljøundervisning til at omfatte begrebet bæredygtig udvikling.

Formidling:

Undervisningsministeriet vil i løbet af FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling styrke og udbygge de formidlingsaktiviteter, der allerede er iværksat.

Der etableres tættere link mellem

http://www.ubuportalen.dk/,

http://www.emu.dk/,

http://www.klimaundervisning.dk/ og

http://www.1tonmindre.dk/.

Der vil løbende blive lagt bidrag til formidling af gode eksempler på undervisningsforløb og didaktiske metoder på Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen www.emu.dk, der i øvrigt allerede rummer mere end 300 gode eksempler.

Der arrangeres konferencer og møder, hvis indhold tager udgangspunkt i centrale temaer, der er udpeget af internationale organisationer som for eksempel UNESCO, UNECE, EU og Nordisk Ministerråd.

Der afholdes en ungdomskonference med temaet demokrati, naturfag og bæredygtig udvikling i forbindelse med Danmarks formandskab for Østersørådet i 2008/2009.

Undervisningsministeriet vil gennem oplysningskampagner medvirke til, at bæredygtig udvikling bliver et kendt begreb, som indgår i læreres/formidleres bevidsthed i alle uddannelses- og læringsmiljøer.

Der etableres fælles fremstød på Miljøministeriets og Undervisningsministeriets områder.

Forskning og udvikling:

Der bør etableres et solidt, forskningsbaseret vidensgrundlag for den videre udvikling af uddannelse for bæredygtig udvikling, og Undervisningsministeriet vil derfor opfordre til øget forskning på området.

Læreruddannelsen i natur, teknik og sundhed styrkes blandt andet gennem udvikling af nye didaktiske metoder.

Der udvikles nye flerfaglige videregående uddannelser, der relateres til bæredygtig udvikling.
Resultater af den nyeste forskning skal stilles til rådighed for undervisningen, for eksempel gennem virtuelle formidlingskanaler analogt med Virtuel Galathea 3.

Der igangsættes et projekt, der sigter mod udvikling af konceptet for Grøn Skole Grønt Flag i retning af bæredygtig udvikling.

Mobilisering af ressourcer:

Strategien kan gennemføres inden for uddannelsesinstitutionernes eksisterende økonomiske rammer. Yderligere ressourcer kan komme fra indsatsområder, der årligt prioriteres inden for rammerne af Forsøgs- og Udviklingsmidlerne.

Særlige projekter, som relateres til for eksempel Klimatopmødet 2009, vil kunne iværksættes under Forsøgs- og Udviklingsmidlerne for eksempel til formidlingsaktiviteter og etablering af netværk.

Initiativer med relation til styrkelse af natur, teknik og sundhed samt kobling af disse med aspekter af samfundsfag, bæredygtig udvikling og miljø vil ligeledes kunne støttes af tværgående puljer til Forsøg og Udvikling.

Inden for rammen af Tips- og lottomidlerne kan der søges støtte til konkrete projekter med relation til Klimatopmødet 2009 og til uddannelse for bæredygtig udvikling.

Undervisningsministeriet vil opfordre producenter af undervisningsmaterialer til at udvikle og producere undervisningsmaterialer, der inddrager begrebet bæredygtig udvikling.

Undervisningsministeriet vil styrke samarbejdet mellem uddannelses- og miljøsektorerne for at trække på de ressourcer, der allerede er til rådighed, for eksempel i naturskoler og blandt naturvejledere og grønne guider.

Undervisningsministeriet vil styrke samarbejdet med NGO’er for derigennem at skabe synergi mellem uddannelsessektorens ressourcer og NGO’ernes ressourcer.

Indikatorer:

Arbejdet med udvikling af indikatorer skal tage udgangspunkt i det eksisterende arbejde, men der skal fokuseres på objektive målbare indikatorer, som kan vise en progression i uddannelsessektorens arbejde med bæredygtig udvikling.

Der udvikles et enkelt system af indikatorer, som også vil være rettet mod opfyldelsen af målene i regeringens kommende bæredygtighedsstrategi og dennes delstrategier.
50 % flere skoler forventes at deltage i konceptet Grønt Flag Grøn Skole inden 2014.

Samarbejdet mellem Undervisningsministeriet og Miljøministeriet styrkes gennem udvikling af fælles undervisningsmaterialer til brug i nationalparker.

Antallet af uddannelsesinstitutioner, som har en bæredygtighedsstrategi, øges med 25 % inden 2014.

Uddannelsesinstitutionerne etablerer samarbejdsrelationer om bæredygtig udvikling med partnerinstitutioner i andre lande og eventuelt andre verdensdele.

Mål- og procesevaluering:

Den danske strategi for uddannelse for bæredygtig udvikling vil blive evalueret, blandt andet i forbindelse med afrapporteringer til UNECE og UNESCO.

Undervisningsministeriet vil ved evalueringen af den danske indsats for FN’s tiår tage udgangspunkt i de indikatorer, som UNECE har foreslået.

--------------

Nyttige links om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

UNESCO på
http://www.uvm.dk/:
http://www.uvm.dk/Uddannelse/Tvaergaaende%20omraader/Internationalt/UNESCO.aspx

UNESCO.org:
http://portal.unesco.org/en/ev.php-URL_ID=29008&URL_DO=DO_TOPIC&URL_SECTION=201.html

UNECE.org:
http://www.unece.org/env/esd/welcome.htm

Brundtland rapporten:
http://www.bu.dk/pages/26.asp

Fælles fremtid - udvikling i balance: http://www.miljøstyrelsen.dk/udgiv/Publikationer/2002/87-7972-210-5/html/default.htm

Et Fælles Løft: http://www.uvm.dk/~/media/Files/Aktuelt/PDF08/080215_nts.ashx

Virtuel Galathea3:
http://virtuelgalathea3.dk/

Lokal Agenda 21:
http://www.lpa.dk/agenda21/Introduktion/Introduktion_la21.htm

Agenda 21 for Østersøregionen:
http://pub.uvm.dk/2003/baltic21/1.html

Fælles Mål II for undervisningen i folkeskolen: http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/Faelles%20maal/Nye%20Faelles%20Maal%202009.aspx

Fagenes sider i de gymnasiale uddannelser:
http://www.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/Fagenes%20sider.aspx

Erhvervsfaglige uddannelser og miljø: http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Erhvervs/PDF08/151208_miljoe.ashx

Grønt Flag Grøn Skole:
http://www.groentflag.dk/page.php?page=226&menu=1

Grønne guider:
http://www.greenguides.net/greenguides/greenguides.htm

Naturvejledere:
http://www.skovognatur.dk/Kontakt/Naturvejledning/

Nationalparker:
http://www.skovognatur.dk/Ud/Oplev/Nationalparker/

Akademiet for Talentfulde Unge (ATU):
http://www.ungetalenter.dk/

Science-center Sorø:
http://www.soroe-akademi.dk/science/sci_fs1.htm

Dansk Folkeoplysnings Samråd: http://www.dfs.dk/netavisen/konference/nordiskpaedagogikforbaeredygtigudvikling.aspx

Tips- og lottomidler: http://www.uvm.dk/For%20institutioner/Finanslov%20og%20tilskud/Tilskud/Tips.aspx
-----------------------------------------------------------------

Hertil kan tilføjes af relevante links om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling og dermed for virkeliggørelsen af Undervisningsministeriets Strategi for Strategi for FN’s tiår 2005-2014 for Uddannelse for bæredygtig udvikling:

Tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - skoler med i udviklingsarbejde for undervisningsministeriet, hvor rapporten fra skolernes arbejde vil blive tilgængelig: TUBU: http://tubu.dk/

Resurse website for Education for Sustainable Development, bl.a. med links til pdf-filer og PowerPoint Præsentationer: www.educationforsustainabledevelopment.com/

Ligeledes kan der henvises til den demokratiske miljøundervisning, som blandt andet kom til udtryk i MUVIN Projektet (Miljøundervisning i Norden), se http://www.muvin.net/ som stadigt rummer lige aktuelle pædagogiske erfaringer og anvisninger.